Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

De Tre Små Grise - 2016

Her kan I læse stuernes evaluering af årets bog - De tre små grise

  • Maststuens & Sejlstuens evaluering af aktiviteter med årets bog - De tre små grise
  • Ankerstuens evaluering af aktiviteter med årets bog - De tre små grise

 

 

Maststuens & Sejlstuens

Evaluering af årets bog 2016
De Tre Små Grise

     SMTTE - Evaluering af årets bog ”De tre små grise”

(med fokus på sprog og den frie leg)

 Temaperiode om ”De tre små grise” nov.–dec. 2016 

Vi har på tværs af huset lavet en temaperiode omkring årets bog.

Tiltag

  1. Vi læser dialogisk læsning fra forskellige bøger med ”De tre små grise”. 

  2. Vi hører og spiller/synger ”De tre små grise” af Shu-bi-dua.

  3. Vi tegner tegninger (kopier) og laver vores egen lille bog – børnenes egen fortælling om ”De tre små grise”.

  4. Vi bygger huse af forskellige materialer.

  5. Vi laver dukketeater for alle børn.

  6. Vi konstruerer lege med ”ulven og de tre små grise”.

  7. Vi laver ulve gryde på bål.

  8.  Vi har billeder af rigtige ulve og grise med tilhørende tekst og snakker med børnene herom.

  9. På stuerne er der dukker, huse, bamser, bøger og andet materiale fra ”De tre små grise” til fri leg.

  10. Tur til zoo for at finde ulven og grise mor. 

Vi har afstemt krav efter de enkelte børn og aktiviteter. Vi vil have en varierende læringsform, der giver gode forudsætninger for forskellig tilgang til læring. 

  • Teaterform, ture (til f.eks. Zoo)

  • Dialogisk læsning (fra forskellige bøger)

  • Børnenes fortællinger fra selvlavet bog 

  • Madlavning og spisning

  • Musik

  • Værdien af den frie leg

  • Kreativitet igennem lavning af egen bog, huse i forskellige materialer og landskab

  • Samling og evaluering med børnene til refleksion

Alle sanserne bliver brugt. (Se et af uge skemaerne nederst)

Sammenhæng
I labyrinten har børnene meget forskellige læringsforudsætninger og rummer mange forskellige udviklingstrin. Vi har børn i forskellige aldersgrupper, med forskellige ressourcer, kulturer samt børn med særlige behov og udfordringer. 

Vi laver i temaperioden aktiviteter med alle børn samlet, på stuerne og i aldersinddelte grupper. Indholdet er afstemt efter de mange forskellige behov.

Vi arbejder med afsæt i vores pejlemærke om sprog og ud fra, at alle børn skal have de bedste udviklingsmuligheder for deres sprog. 

Vi har fokus på ”Værdien af den frie leg” og vigtigheden heraf.

Mål
Målet er at give børnene en inspirerende, sansende og motiverende læringsoplevelse, ved at angribe emnet/temaet fra mange forskellige sider. Børnene skal føle sig som en del af et større fællesskab og have en fælles referenceramme igennem fælles oplevelser og læring. Målet er endvidere, at børnene skal have læring om historier og kultur og læring om moralen - man skal ikke være for letsindig eller grådig. Børnene skal bruge aktiviteterne og fortællingen til inspiration i den frie leg samt have muligheden for at udvide deres sprog via dialogisk læsning.

Tegn

  • At børnene viser interesse, er nysgerrige og lærer historien at kende.

  • At vi ser børnene lege ”De tre små grise”.

  • At børnene bruger sproget og snakker om ”De tre små grise”.

Evaluering
De mange forskellige læringstilgange har givet et godt afsæt og mange succesoplevelser i forhold til at forstå historien og aktiviteterne.

Børnene var grebet af de forskellige tilgange, det kunne bl.a. ses når børnene på eget initiativ legede dukketeater, lavede ulvegryde på legepladsen, læste den hjemmelavede bog for hinanden, sang ”De tre små grise sang” osv. Vi oplevede, at børnene fik en god forståelse af handlingen i historien og en faktuel viden om ulve og grise. 

  • Eksempel: Ud fra billederne af de rigtige ulve snakkede vi bl.a. om: Kan en ulv egentlig puste så hårdt? Og vi fandt frem til, at det kan den ikke, da dens munden minder om en hunds og en hund kan ikke puste så hårdt. Endvidere prøvede børnene selv at vælte og ødelægge ting ved at puste, det var meget svært at puste ting i stykker.

Der bliver stadig leget de tre små grise og ulven, selvom temaperioden er slut. Perioden har været meget motiverende, fængende og lærerig for børnene. 

Planlægningen og forberedelsen til de enkelte aktiviteter var en vigtig forudsætning for, at det kunne lykkedes.

Ugeskema i temaperioden:

 

 

Mandag

Tirsdag

Onsdag

Torsdag

Fredag

 

 

Samling vi læser dialogisk læsning de tre små grise og synger de tre små grise 

Kl. 9.30: Dukketeater for alle på sommerfuglene

 

Samling vi læser dialogisk læsning de tre små grise og synger de tre små grise

Kl. 9.30:

Dukketeater for alle på sommerfuglene

 

Samling vi læser de tre små grise og synger de tre små grise

Løvegruppe

Vi tegner kopier og laver bog (fritten)

– Bogen kan fortælles i små grupper af børnene hele ugen

Vi fortæller bogen vi lavede i går til hinanden (Fritten)

Vi spiller grise spillet (fritten)

Vi har billeder med af ulve og grise og snakker med børnene herom

Bustur – leger de tre små grise

Alle laver ulvegryde på legepladsen.

hjælper med mad - brug de aktiviteter vi har lavet i løbet af ugen

Abegruppe

Vi tegner kopier og laver bog – Bogen kan fortælles i små grupper af børnene hele ugen

Bustur – leger de tre små grise

Bygger huse – vi har billeder af rigtige ulve og grise og snakker med børnene herom

Vi leger de tre små grise – med husene og bygger videre. Og vi fortæller historien til hinanden

Alle laver ulvegryde på legepladsen. Hjælper med mad – brug de aktiviteter vi har lavet i løbet af ugen

Krokodillegruppe

Vi tegner kopier og laver bog

– Bogen kan fortælles i små grupper af børnene hele ugen 

Bygger huse/landskab – vi har billeder af rigtige ulve og grise og snakker med børnene herom 

Bustur – leger de tre små grise

Vi leger de tre små grise – med husene og bygger videre.

Og vi fortæller historien til hinanden

Alle laver ulvegryde på legepladsen.

Hjælper med mad - brug de aktiviteter vi har lavet i løbet af ugen

Samling/ eftermiddags-mad

Vi evaluerer på dagen og viser/fortæller om hvad vi har lavet

Vi evaluerer på dagen og viser/fortæller om hvad vi har lavet

Vi evaluerer på dagen og viser/fortæller om hvad vi har lavet

Vi evaluerer på dagen og viser/fortæller om hvad vi har lavet

Grisekage

 

Vi evaluerer på ugen og viser/fortæller om hvad vi har lavet

 

 

 

 

 

Maststuens

Evaluering af årets bog 2016
De Tre Små Grise

Definition af pejlemærket, sprogindsatsen – muligheder gennem sprog; alle børn og unge skal have de bedste udviklingsmuligheder for deres sprog. (Københavns kommune, Børne– og Ungdomsforvaltningen).

Temaperiode om de tre små grise

Vi har på tværs af institutionen, lavet en temaperiode, omkring årets fokus bog; De tre små grise. 

  1. Vi har lavet diverse tegninger, printet fra de tre små grise og selv lavet en fortælling med børnenes egne farvede tegninger. Ligeledes har vi lavet grise og ulve i modellervoks og udklip. 

  2. En af pædagogerne fra institutionen, har lavet et dukketeater med indkøbte rekvisitter, i form af stof huse, stof ulv og stofgrise.

  3. Vi har lavet egne huse af strå, ispinde og legoklodser.

  4. Vi har lavet ulve suppe på bål og fået en kage udformet som ulv og de tre små grise.

  5. Vi har læst bøger med de tre små grise af forskellige forfattere og læst supplerende litteratur, hvori der indgik ulve og grise. Ligeledes har vi opsøgt faglitteratur, om grise og ulve og haft liggende på stuerne, til at kunne videreformidle det videnskabelige om dyrene og deres levevis.

Vi har valgt at evaluere temaperioden med brug af den didaktiske refleksionsmodel, grundlagt af Hiim og Hippe.

Læringsforudsætninger
Børnene har i forhold til litteratur og ord meget forskellige læringsforudsætninger.  Nogle af børnene i basisgruppen, kan læse og andre har sproglige udfordringer. I forhold til aktiviteternes indhold, var de afstemt så de kunne tilpasses, de enkelte stuer med forskellige behov. I basisgruppen tilknytter vi det specialpædagogiske, ved de givne aktiviteter, til at støtte op om det enkelte barn og give de bedst mulige forudsætninger, til at kunne deltage i de forskellige aktiviteter.

Rammefaktorer
Der var forskellige rammefaktorer ved de forskellige aktiviteter. Fælles var at de var nøje tilrettelagt og forberedt. Der var printet litteratur om det videnskabelige, der var indkøbt materialer til udformning af huse, der var indkøbt litteratur, der var dukketeater og indkøbt mad til ulvesuppe. Ligeledes havde pædagogerne, på de enkelte stuer, tilrettelagt dagens aktivitet.

Mål
Målet var at give børnene en inspirerende og motiverende, lærings oplevelse omkring handlingsforståelsen af den valgte litteratur; De tre små grise. Ligeledes var målet at formidle viden om ulve og grise og have en fælles oplevelse, af et fokuspunkt, bogen. Samt udvide sproglige begreber

Indhold
Vi har afstemt krav efter de enkelte børn og aktiviteter. Den varierende formidlingsform, har givet gode forudsætninger, for forskellig tilgang til læring. Fx i forhold til handlingsforståelse har der været både teaterform, oplæsning, samtaler og egen historie fremstilling. En bred tilgang til læring.

Læreprocessen
Der har været forskellig tilgang til læringsprocessen. Den mere skolastiske form med oplæsning, teaterformidling, som er meget visuel, inddragelse af egen formidling, som historiefortæller gennem tegninger og diverse aktiviteter, til at vække læring og nysgerrighed.

Evaluering
Den brede vifte af forskellige læringstilgange, har givet et godt afsæt for succesoplevelser omkring handlingsforståelsen af bogen; De tre små grise. Samt succesoplevelser i de forskellige aktiviteter. Den nøje planlægning og forberedelse, til de enkelte aktiviteter, var en vigtig forudsætning for at det kunne lykkedes. Børnene var meget grebet af den forskellige tilgang til formidling. Eksempelvis blev der lavet teater efterfølgende på stuen, på eget initiativ. Børnene lånte rekvisitter og lavede teater for hinanden. De lavede også teater med brug af bObles, hvor de selv lavede huse de pustede ”omkuld”. Børnene fik en god forståelse af handlingen i bogen og en ny faktuel viden om ulve og grise. Der bliver fortsat leget de tre små grise og ulven, selvom temaperioden er afsluttet, den har været meget motiverende for børnene.