Her kan I læse stuernes evaluering af årets bog - Den sultne larve aldrigmæt:

• Evaluering af børnehavens teatertur til forestillingen "Den Sultne Larve Aldrigmæt"
• Maststuens & Ankerstuens evaluering af aktiviteter med årets bog - Den sultne larve aldrigmæt
• Ankerstuens evaluering af aktiviteter med årets bog - Den sultne larve aldrigmæt

Børnehavens evaluering af teaterturen "Den Sultne Larve Aldrigmæt"

Årets bog samt teatertur er ”Den sultne larve Aldrigmæt”. Bogen er en klassisk børnebog, som har eksisteret i mere end 50 år og vi har forinden teaterstykket dykket ned i bogen og dens mange perspektiver. Eric Carles børnebog er en skøn, enkel historie med varme farver og poetisk dybde og forestillingen var absolut ikke anderledes.

I teatret blev vi vist ind i en hule, fyldt med orangefyldte mørke og dybe farver. Vi sad på 3 rækker, tæt, og atmosfæren var fortryllende og varm. Forestillingens ramme var i sig selv en larvegravende oplevelse. Man fik den oplevelse at være en larve i en puppe, eller en larve, der kravler ind i et rødt æble. Dette gjorde at både de ”bittesmåmennesker” og de ”kæmpestore” faldt til ro og kunne lade fantasien vandre.

Skuespillerinden, Betina Grove, har en kærlig omsorg i hele sit væsen og samtidig en bestemthed og en autoritet i sit blik, som gjorde at børnene var helt trygge. Hun udstråler selv, at hun er ufattelig nysgerrig på denne mystiske larve, der har invaderet hendes gamle trækasse. 

Fortællingen holder sig tæt op af børnebogen. De samme ord og vers bliver gentaget og børnene kunne nikke genkendende til dem samt nogle havde sågar svært ved ikke, at deltage aktivt i de velkendte vers. Børnene var opslugt af fortællingen, skuespillet samt de fysiske rammer. Da det var et teaterstykke, der både var visuelt samt verbalt havde alle børn lige mulighed for at følge med og fastholde koncentrationen.

Slutningen er meget harmonisk, hvor skuespillerinden giver larven lov til at forvandle sig til en kæmpestor sommerfugl ved en scenografisk transformation. Hele teltet bliver forvandlet til en kæmpemæssig sommerfugl, overvældende smuk og med de skønneste farvedetaljer og bånd og stofstriber og perler. Man blev efterladt med en lyst til at flyve med, specielt da hun trak i en snor og sommerfuglens vinger bevægede sig. Børnene var betaget og de lagde sig ned på tæpperne og så sommerfuglen flyve.

I år var børnegruppen delt op i 2 hold, hvilket gjorde at vi alle kunne køre med den store bus sammen med vuggestuen. Det er altid en stor oplevelse for alle børn. På vejen møder vi mange genkendte steder, og børnene følger med i turen og italesætter de steder de kender, blandt andet tivoli. Igen i år var teaterturen en uforglemmelig oplevelse, både for de ”bittesmåmennesker” og de ”kæmpestore”.

Maststuens & Ankerstuens

Evaluering af årets bog 2019

Den sultne larve Aldrigmæt

Sammenhæng

I 2019 er årets bog, "Den sultne larve aldrig mæt". Vores formål med at have en bog, som er gennemgående hele året, er at vi kan arbejde med

det tematisk og på den måde fordyber os over længere tid, omkring det samme emne. Vi er opmærksomme på, at vi har en bred børnegruppe,

kognitivt samt sprogligt, og de planlagte aktiviteter tager derfor udgangspunkt i barnets nærmeste udviklingszone.

Den sultne larve præsenterer mange forskellige temaer, og vi vil tage et særligt udgangspunkt i læreplanstemaet Barnets alsidige personlige

udvikling.

Mål

• Give dem en forståelse for de forskellige faser i livet (fra larve til sommerfugl, fra vuggestue til børnehave til skole osv.)

• Mærke efter i sig selv (spiser meget mad - hvilken følelse efterlader det? Og kan man få ondt i maven af andre ting? f.eks. i en konflikt?

• Styrke børnenes sanser (smagssans, synssans, følesans, lugtesans)

• Sprogstimulere ved brug af remser, sange og kreative processer (lege)

• Have fokus på ugedage, tal, farver og mad.

• Styrke fællesskabet ved at være sammen i noget fælles tredje. Give børnene en følelse af at være en del af noget, hvor man hver især bidrager

med det man kan og vil.

• Bruge kroppen grovmotorisk, ved at lege sommerfugle eller larver

• Lave teater for hinanden og få mulighed for at vise deres mange potentialer, der kan udvikles og ses som en helhed.

• Vi vil styrke fællesskabsfølelsen igennem fælles oplevelser.

• Ved at være i samspil med hinanden og omgivelserne, så kan børnene udvikle deres personlighed

• Vi vil gerne se at børnene afspejler sig i andre børn og voksne

• Ved at være anerkendende og medlevende, kan vi se at børnene trives

• Børn opbygger deres selvfølelse og tør udfolde sig selv.

• At børnene bliver inspireret til nye og anderledes lege.

Tiltag

• Skabe sociale fællesskaber, for at lære at håndtere de forskellige situationer og følelser, der netop opstår i fællesskabet.

• Italesætte de mange potentialer, børnene har overfor hinanden.

• Øve børnene i både at give og modtage, se andre samt selv blive set.

• Lave aktiviteter som kommer omkring alle sanserne.

• Snakke/synge remser og sange om larven, bl.a. "se hvad jeg kan" sangen. Vi tæller, taler farver og ugedage.

• Vi snakker om at være madmodig og italesætter mad og hvad den gør ved kroppen (hvad gør mad ved os? sulten/mæt, Sundt/usundt og spiser vi det samme som dyrene?).

• Dialogisk læsning (små grupper og til samling)

• Kreative processer (klippe, male, tegne, forme?)

• Fysisk udfoldelse ved brug af redskaber (tunnel, skammel, tæpper, forhindringsbane)

• Fælles opmærksomhed (find larverne/find sommerfuglene). Vi bestiller sommerfuglelarver på stuerne og følger med i forløbet fra larve til sommerfugl.

• Sanselege (smage, lugte, føle, synssans osv.) Vi smager bl.a. på den samme mad som larven spiser i bogen.

• Fokusord

• Lave teater med dukker som vi laver sammen med børnene. Vi skal på Anemone teateret og se "Den sultne larve Aldrigmæt".

Tegn

Vi vil gerne se:

• Forståelsen i at ting forandrer sig over tid (lille når man starter i vuggestue, større når man starter i børnehave, stor når man starter i skole). Kunne

sætte ord på hvorfor disse forandringer sker.

• At man kan se og mærke efter, hvordan maven har det når man har spist mad. Kunne sætte ord på hvilken følelse man har når man ikke spiser,

spiser for meget, spiser tilpas. (god, dårlig osv.)

• Børnene udvikler en erfaring omkring ugedage, tal og farver og bruger det aktivt i hverdagen, i legene osv.

• Børnene bruger fokusordene i hverdagen, og i legen. Eksperimenterer med ord fra remsen, sangen og bogen.

• At børnene har lyst til at deltage i de fællesskaber vi laver omkring temaet

• At børnene mærker efter, og kan sætte ord på egne samt andres potentialer (hvad de er gode til)

• At børnene øver sig på at sige fra og til i forskellige situationer.

• At børnene på eget initiativ bruger inspirationen til at udvikle nye lege.

Evaluering

Sommerfuglestuen 1. del:

Vi oplevede et temaforløb, som forløb rigtig godt. Mange børn var allerede meget velkendte med bogen og havde lyst til at dykke yderligere ned i dens mange perspektiver. Vi valgte at gøre det enkelt, og have fokus på børnenes fin/grov motorik, deres kreative udfoldelse samt styrke deres sanselige udvikling. Vi havde kreative værksteder, hvor børnene klippede, malede, limede de forskellige madvarer som er præsenteret i bogen, vi havde aktiviteter på legepladsen, hvor børnene skulle finde laminerede tegninger af larver og sommerfugle, som var blevet gemt, og så havde vi indkøbt de adskillige frugter fra bogen, hvor børnene kunne smage samt lytte til historien samtidig. Dette fungerede virkelig godt, at børnene skiftevis var med til de forskellige aktiviteter, ud fra alder/niveau. På den måde kunne vi rette aktiviteter mere målbevidst og skabe succesoplevelser for dem og styrke selvværd og selvtillid gennem deres personlige alsidige udvikling. Vi oplevede en stor lyst fra børnenes side af til at lave dialogisk læsning omkring bogen. Vi havde også en pop-up bog, hvor billederne lige pludselig blev meget levende. Denne bog fungerede specielt godt til de små og sproglig udfordrede børn. Teaterstykket i Anemonen var atter en succes og efterlod børnene sanseligt samt visuelt stimuleret. Alle de kreative indslag vi har lavet, hænger fortsat ned fra loftet på vores stue og giver inspiration til dialog.

Sommerfuglestuen 2. del:

Kaningruppen (alder 3-4 år) lavede 2 del af temaugen i uge 46, hvor vi særligt havde fokus på at skabe et hyggeligt rum, hvor børnene havde

mulighed for fordybelse i bogen. Børnene fik hver morgen læst bogen højt og sprogkufferten "Den sultne larve Aldrigmæt" blev brugt samtidig.

Børnene var meget interesseret i sprogkufferten, og legede på skift bogen efter højtlæsning. Vi smagte på de forskellige frugter samtidig med

oplæsningen og hele tiden blev bamse-larven fra kufferten brugt visuelt. Alle børnene ville gerne smage på frugterne og kunne sammenligne dem

med de frugter, bogen repræsenterer. Vi udfordrede derfor smagssansen og børnene var madmodige. Vi lavede også grovmotoriske lege, hvor

børnene kravlede som larver, blev puttet ind i et tæppe som en larve i en kokon og vi fløj som sommerfugle. Vi oplevede at børnene blev samlet om

et fælles tredje, bogen og mange genkendte bogen og kunne genfortælle historien.

Sneglestuen:

Forløbet har været godt planlagt, så vi er kommet omkring alle sanserne. Grov og finmotoriske aktiviteter, smage aktiviteter, se og høre aktiviteter, følge med i processen: fra puppe-til larve- til sommerfugl, lytte aktiviteter og føle aktiviteter. Vi har selv lært meget undervejs og undret os sammen med børnene. bl.a. omkring - hvad er det der sker inden i den puppe der? Og det har givet mange gode tanker og snakke omkring skabelse og udvikling af bl.a. os selv. F.eks. er morens mave ligesom en puppe? Specielt Sprogbørnene har været meget optaget af de aktiviteter som var fysiske. Bl.a. hele forløbet med de rigtige larver til sommerfugle på stuen. Det var meget visuelt og fysisk og det blev en følgeton hvor børnene hver morgen skulle hen til terrariet og følge med i udviklingen og på skift give mad (som børnene også selv måtte smage). Børnene er gået fra stue til stue og kigget i terrarierne og de har snakket om larverne og har sammenlignet dem (for larverne udviklede sig ikke lige hurtigt? mystisk?). Det har skærpet koncentrationen, nysgerrigheden og deltagelsen når vi har spist mad, har læst bogen etc. Den dialogiske læsning gik bedst i små grupper, da vi tabte mange ved samlingerne. De store skulle bl.a. have lidt mere kød på historien for ikke at ked sig og sprogbørene og de små havde brug for vi satte tempoet ned og snakkede billeder. De aldersinddelte grupper på tværs af stuerne (Kanin- tiger- og indianergruppen) gjorde det nemmere at tilrettelægge aldersvarende aktiviteter. I tigergruppen var mange af børnene engageret når det kom til bogen, og de ville meget gerne genfortælle historien til os. Ligeledes malede vi sommerfugle ved at male hænderne og sætte aftrykkene på papir. Vi brugte kroppen til at lave bevægelser; fra kravle stadie til flyvende sommerfugl. Vi så i storegruppen (indianergruppen) flere få nye venner på tværs af stuerne. Bl.a. fordi Deres forløb var meget koncentreret og med mange fælles oplevelser. Ved hjælp af forløbet er der flere børn som tør starte dialogen og flere børn er blevet mere selvsikre. Specielt ser vi en udvikling blandt sprogbørnene. Eksempelvis interesserer og genkender børnene mere mad når vi spiser og børnene har en fælles referenceramme at snakke ud fra som vi ser de bruger bl.a. i legen når vi laver købmandsbutik. Aktiviteterne i forløbet har været alsidige og de har ramt alle aldersgrupper og læringsniveauer. Vi har haft mulighed for at tilpasse undervejs efter behov, hvilket har udvidet forløbet, da der er blevet stillet mange spørgsmål som vi skulle have svar på. Børnene blev ikke trætte af emnet eller bogen selvom forløbet har været ret massivt og med mange gentagelser - bl.a. fordi der har været plads til fordybelse på alle niveauer og vi har brugt alle sanser i mange forskellige aktiviteter. Forældrene har været nysgerrige og spurgt ind til vores dokumentation og hvad børnene snakker om derhjemme og i afleverings-/afhentningssituationer. Vi skal inddrage forældrene mere næste gang.

Skemaer til temaperiode:

”Den Sultne Larve Aldrigmæt”

Krea:

• Lav frugterne med orme i

• Lav en stor orm

• Lav kagerne

• Leg med papir og blyant (fælles opmærksomhed)

Kreativ aktivitet:

Materialer: farver, papir

I stedet for at bruge fingeren som larve, kan man bruge farver. Hvert barn får papir og en farve. Mens snakkeremsen siges, tegner børnene rund og rundt med farven og når fuglen kommer, vender de hurtigt papiret om på bagsiden, så ”larven” er væk. 

Lidt større børn kan også prøve at ligge ved siden af hinanden på gulvet og forme bogstaverne med kroppen (LARVE).

Trylledej:

• Lav en larve

• Blad

• Frugter 

• Kager 

• Slikkepind 

Smage:

• VI smager på de forskellige frugter

Motoriklege:

• Sæt stolene på række så børnene skal kravle på maven igennem dem

• Kravl op og ned ad møblerne

• Leg fra Krible Krable-bog

Fokusord: (tjek Krible Krable)

• Larve

• Krybe 

• Glad

• Bue

• Grøn

• Kokon

• Sommerfugl

Samling:

• Snakkeremse

• Sang af Povl Kjøller ”Larvens sang”

• Rim fra Krible Krable

Bolledej:

https://www.louiogbearnaisen.dk/2010/03/utalmodige-boller.html

Trylledej:

2 kopper mel

1 kop fint salt

1 kop varm vand

1 spsk. madolie

Evt. akrylmaling og evt. lak til at dekorere med

Evt. et stykke ståltråd til ophæng

Sådan laver du din trylledej

1. Bland alle ingredienser (brug evt. køkkenmaskine)

2. Ælt dejen sammen til den er glat og smidig

3. Nu skal du modellere -- Lave dine figurer. Brug evt. udstikkere. Man kan lave (næsten) alt af trylledej, lige som modellervoks

4. Hvis dine figurer skal hænge på væggen, når de er færdige, skal du have lavet et ophæng. Det gør du ved at lave en lille      ring af ståltråd, som du sætter fast bag på i dejen (så langt inde som muligt)

5. Når dine figurer er færdige skal de bages. Bag dem ved 120 grader i ca. 3 timer

6. Du kan teste om de er færdige ved at banke på dem, så skal det lyde hult

7. Når dine figurer er bagt, skal de være helt afkølet, før du kan male dem

8. Mal dem med vandbaseret akrylmaling og laker dem evt. til sidst med vandbaseret lak.

Larvens Sang 

Der sad en larve på et blad og den var temmelig glad, for det var lige den slags blad, som var dens bedste mad.

Og larven åd så skindet sprak, men det gjorde ikke et hak.

Den smed sit skind og sagde: Pyt, jeg får et splinternyt.

Da larven havde ædt sig mæt så var den temmelig træt, den satte frem sit vækkeur og tog en sovetur.

Mens larven i sin puppe sov så skete der noget sjov: Den vågned' i sit soveskjul- og var en sommerfugl.

Snakkeremse:

Larven kravler, larven kravler

Langsomt, op og ned

Men når fuglen kommer

Er den væk på ingen tid

2. del af temaugen ”Den sultne larve Aldrigmæt” (uge 46: D. 12., 13., 14. & 15. nov.) 

Vi arbejder i vores grupper og har særligt fokus på barnets alsidige personlige udvikling (se barnets mange potentialer, der skal udvikles og ses som en helhed. Vi skal tænke, at det er i samspillet med omgivelserne, at børnene udvikler deres personlighed. Ved at lave fællesskaber, som er nærværende og hvor der er plads til alle, kan børn lære af hinanden og af de voksne).

1. Skab gode fællesskaber, som er hyggelige og nærværende (evt. huler)

2. Læs bogen igennem igen

3. Snak om forvandling fra larve (vuggestue), puppe (børnehave) og sommerfugl (skole). Tre stadier

4. Tegn helkrops billeder og lav sommerfuglevinger, som børnene selv kan farvelægge

5. Kravl som en larve, sov som en puppe og flyv som en sommerfugl

6. Brug Sprogkufferten – lad børnene lave skuespil for hinanden

Man er selv ansvarlig for at tilrettelægge et ”program” i sin gruppe, og ovenstående forslag er bare til inspiration. Husk at evaluere undervejs.

Ankerstuens

Evaluering af årets bog 2019
Den sultne larve Aldrigmæt

Sammenhæng

I 2019 er årets bog, "Den sultne larve Aldrigmæt". Vores formål med at have en bog, som er gennemgående hele året, er at vi kan arbejde med

det tematisk og på den måde fordybe os over længere tid, omkring det samme emne. Vi er opmærksomme på, at vi har en bred børnegruppe,

kognitivt samt sprogligt, og de planlagte aktiviteter tager derfor udgangspunkt i barnets nærmeste udviklingszone.

Mål

• Give dem en forståelse for de forskellige faser i livet (fra larve til sommerfugl)

• Mærke efter i sig selv (spiser meget mad - hvilken følelse efterlader det? Og kan man få ondt i maven af andre ting?

• Styrke deres sanser (smagssans, synssans, følesans, lugtesans)

• Sprogstimulere ved brug af remser, sange og kreative processer (lege)

• Have fokus på ugedage, tal, farver og madvarer.

• Styrke fællesskabet ved at være sammen om noget fælles tredje.

Tiltag

• Italesætte madindtag og hvad det gør ved kroppen (hvad gør mad ved os?)

• Dialogisk læsning (små grupper og til samling)

• Kreative processer (klippe, male, tegne, forme?

• Fysisk udfoldelse ved brug af redskaber (tunnel, skammel, tæpper)

• Fælles opmærksomhed (find larverne/find sommerfuglene)

• Sanselege (smage, lugte, føle, synssans osv.)

• Fokusord

• Fokus på ugedage, tal, farver

• Vi har været i teateret og se stykket

• Vi har snakket meget om udvikling (faser i livet)

• Larven er kommet med børnene hjem på skift (forældre partnerskab)

Tegn

• Forståelsen i at ting forandrer sig over tid (dyr, planter, frugter, mennesker). Kunne sætte ord på hvorfor disse forandringer sker.

• At man kan se og mærke efter, hvordan maven har det når man har spist mad. Kunne sætte ord på hvilken følelse man har når man ikke spiser,

spiser for meget, spiser tilpas. (god, dårlig osv.)

• Børnene udvikler en erfaring omkring ugedage, tal og farver og bruger det aktivt i hverdagen, i legene osv.

• Børnene bruger fokusordene i hverdagen, og i legen. Eksperimenterer med ord fra remsen, sangen og bogen.

• At børnene har lyst til at deltage aktivt sammen med deres venner i de aktiviteter vi tilbyder dem.

Evaluering

Vi har gennem forløbet flere gange lavet dialogisk læsning med bogen. Børnene har øvet sig i at sidde stille, blive spurgt ind til bogen, hjulpet med at læse og vente på tur, når der blev stillet spørgsmål. Vi har snakket mere om ugedage, datoer, tid mm., og børnene er begyndt aktivt at byde ind.

Efter vores tidligere forløb, som var ”Mimbo Jimbo Laver Kunst”, om farver har vi kunne bygge videre på deres inddragelse og vide om farver. Børnene har nu styr på de grundlæggende farver, og bruger selv navnene på farverne, i flere forskellige sammenhænge. Rent kreativt har vi også kunne se en udvikling. Vi har gennem det kreative arbejde kunne udvikle og udfordre børnene på deres sanseoplevelser. Det har været grænseoverskridende for nogle børn at lave for eksempel fingermaling, eller bare det at have et forklæde på. Vi har også haft fat i trylledej, som har været lun at røre ved. Det var tydeligt, at dette bliver forbundet med en bolledej, da det skulle ses an, før børnene troede på, at det ikke var klistret og på anden måde ubehageligt. Vi har udfordret det grovmotoriske ved at finde laminerede larver. Disse er blevet kopieret fra bogen, klippet dem ud og lamineret dem. Disse er så gemt forskellige steder på stuen, først oppe og nede og sidenhen kun nede, for at få børnene ned og kravle som larver. Dette er lavet af flere

omgange og der er puttet mere og mere på for hver gang, for at det til sidst har givet mening, at ”kravle som larver”. Dette er taget videre til puderummet med en del forhindringer, som børnene har skulle i gennem som små larver igen. Vi har også haft gang i smagssansen. Alle børn har haft muligheden for at smage, føle, se og snakke med om alle de frugter, som larven spiser igennem bogen. Nogle af vores børn har været meget udfordret ved vores aktivitet. Vi fik derfor niveau-sat det så alle kunne være med og havde mulighed for at trække sig. De blev mere og mere modige og flere af børnene endte med at smage, præcis som larven gør det. Dette har vi kunne tage med over til vores madsituation, hvor børnene er blevet bedre til ikke bare at sige nej til den mad der bliver serveret. Vi har derfor kunne bruge det i flere andre situationer, fordi det har givet mening at prøve noget mere. Dette har givet anledning til at få snakket om udvikling. Børnene har

fundet ud f, at hvis de spiser, så bliver de store og stærke. Vi har derefter italesat, hvordan larven, når den er voksen, bliver til en sommerfugt, ligesom de, når de er voksne, bliver store. Alt dette sker, når vi spiser rigtigt og meget af det. Vi har gennem lidt over en uge, haft fat i larven fra larve-kufferten og hvert barn har inviteret den med hjem. Der har været lodtrækning og de har øvet i at vente, både ved lodtrækning, samling hvor der blev læst op hvad der var lavet hos barnet og på at det blev deres tur til at have den. Det har også givet forældrene mulighed for at blive inviteret til at tage et ejerskab af aktiviteten og vi har oplevet, at de er gået fint ind i det. Dette har taget fokus fra de ”normale” ting der fylder i samtalerne med forældrene. Når de kommer og fortæller at de er mere og mere og er blevet mere åbne. Både ift. deres hverdag hjemme, men også i forhold til forståelsen for vores arbejde. Mange af vores forældre har også selv købt bogen, og fortæller bl.a. at børnene selv fortæller historien for dem, uden at de selv har læst den. Vi har også fundet film og sange med den sultne larve, disse har forældrene også fået links til, så de har kunne snakke videre hjemme. I slutningen af november havde vi en lille periode, hvor vi intensiverede vores brug af bogen. Vi begyndte at læse den dagligt til samling, og tegne tegninger af Aldrig mæt osv. Et barn blev meget oprørt over at vi læste bogen så meget igen, og talte om den. Barnet var meget tydeligt, og sagde at han havde fået nok af Aldrigmæt, og at den var kedelig. Andre børn var nye, og har virkelig nydt genkendeligheden de har fået etableret til bogen. Andre børn har ikke givet udtryk for at kunne huske Aldrigmæt-bogen som noget særligt.