Maststuen | Børnehaven Kongeskibet

Bus og ture ud af huset: SKEMA 1

Pædagogisk fokus i den kommende periode

PÆDAGOGISK BEGRUNDELSE FOR VORES INDSATS

Vores eksisterende viden: Hvad ved vi fra fx vores faglige viden, vores kendskab til børnene og

evalueringer, at vi skal sætte særligt fokus på i arbejdet med at udvikle vores pædagogiske læringsmiljø?

(Vær opmærksom på børnegruppen som helhed og på børn i særligt udsatte positioner).

Institutionens indretning med små stuer har gjort, at der har været behov for at "opfinde" et nyt rum, så vi har kunnet bevare de nærværende legefællesskaber med børnene.

Bussens destination er ikke den samme hver dag, men vi har set vigtigheden i at besøge destinationer gentagne gange, fordi børnene trives i genkendelige omgivelser.

Vi vil gerne præsentere børnene for en bred vifte af kultur og natur. Vi har en børnegruppe, hvor nogle af børnene befinder sig i udsatte positioner. Derfor vil vi gerne give dem oplevelser, som er med til at styrke deres alsidige personlige udvikling og dannelse.

MÅL FOR LÆRINGSMILJØET I PERIODEN

Vores mål for læringsmiljøet i perioden er, at børnene oplever, at:

Blive præsenteret for oplevelser, som de måske ikke bliver hjemmefra.
Blive trygge ved de steder vi præsenterer dem for. Om det er museer i byen eller steder i skoven.
Børnene lærer at tilpasse sig efter de omgivelser de befinder sig i på turen.

Hvordan knytter vores mål i denne periode sig til vores pædagogiske læreplan – og herunder

til det fælles pædagogiske grundlag, de seks læreplanstemaer og læreplansmålene?

Gennem ture ud af huset, bliver børnene præsenteret for alle temaerne i det fælles pædagogiske grundlag. Det er dog ikke nødvendigvis på samme tid, men afhænger af turens destination.

Bus og ture ud af huset: SKEMA 2

Evaluering af praksis

1 HVAD ER EVALUERINGENS FOKUS?

Hvilken praksis vil vi sætte fokus på (fx en planlagt eller spontan aktivitet, en rutine,

legen eller et projekt)? Og hvilke mål for læringsmiljøet hænger den sammen med

(se evt. ovenstående)?

Praksis i fokus:

Bussen, som hver dag har mellem 12 og 15 børn med på tur ud af huset.

Mål for læringsmiljøet. Børnene oplever at:

2. HVORDAN VIL VI UNDERSØGE, HVAD BØRNENE OPLEVER?

Hvilke tegn tror vi, der vil være på, at læringsmiljøet giver børnene passende udfordringer?

Vi håber på, at se en børnegruppe, som er trygge ved at besøge museer og steder i naturen, som de ikke har besøgt før.
Vi håber på, at børnene udviser en glæde, når de ved de skal et sted hen, som de har besøgt før.
Børnene tager oplevelser fra turen med hjem i huset, og eksempelvis leger teater, efter en teatertur.

Hvilken pædagogisk dokumentation vil vi indsamle for at undersøge,

hvordan vores læringsmiljø imødekommer børnenes behov?

Vi vil evaluere på turens længde og indhold, så vi ikke oplever, at børnene er negative omkring at tage med på tur, men udviser en begejstring for at komme med.
Vi bruger billeder fra turen, til at snakke med børnene om turen og få input fra børnene.

Hvem gør hvad for at indsamle den pædagogiske dokumentation?

Det er en fælles opgave på tværs af stuerne, at få evalueret på turene, så de fortsætter med at være interessante og stimulere og udvikle børnene.

3. HVAD HAR VI SET OG LÆRT? HVAD VIL VI EVT. ÆNDRE I LÆRINGSMILJØET?

Hvad viser den pædagogiske dokumentation om, hvordan læringsmiljøet

imødekommer børnenes behov? Hvad er som forventet? Hvad overrasker os?

Og hvad kan vi lære af det set i forhold til vores mål?

Vi har fået en kontinuerlige ture ud af huset, som har været med til at gøre dagen for børnene forudsigelig.
Det har også været en omvæltning og en tilvænning for personalet, som har haft brug for forældrenes støtte hjemmefra. Det har været vigtigt at få talt turene ud af huset op, så børnene ikke bliver nervøse eller usikre omkring at skulle tage på tur.
Vi har set en positiv udvikling ved børn i udsatte positioner, som har været med i naturen og haft højt til loftet.
Vi har set en positiv udvikling i omtalen omkring ture ud af huset. Vi oplever at få positiv feedback fra forældre, som er begejstrede for alle de ting vi oplever sammen med deres børn.

Hvordan skal det, vi har lært, have betydning for vores pædagogiske praksis fremover?

Når et nyt barn starter i børnehaven, er det vigtigt for os, at barnet for tid til at falde til, før det skal med på tur. Vi har oplevet, at et barn som kommer med på tur for tidligt, nemt kommer til at glemme det positive ved turen, hvis de har haft en følelse af usikkerhed undervejs.
Vi er opmærksomme på hvor turen går hen, så der bliver stillet passende udfordringer, der passer til den børnegruppe som er med, for at give dem den bedst mulige oplevelse.
Vi vil planlægge ture med faste grupper, så turen bliver mere forudsigelig. Vi vil sammensætte grupperne, så der kan blive dyrket relationer på tværs af stuerne.

Hvordan kan det, som vi har lært, overføres til andre situationer eller steder i læringsmiljøet?

Det er vigtigt at dyrke genkendeligheden. Det er svært at have en positiv udvikling hos børn som ikke er i trygge omgivelser. Det er vigtigt at vi har en plan for, hvad der skal ske, så de voksnes initiativer er passende og matcher børnenes udviklingsniveau.

Krokodille og giraf: SKEMA 1

Pædagogisk fokus i den kommende periode

PÆDAGOGISK BEGRUNDELSE FOR VORES INDSATS

Vores eksisterende viden: Hvad ved vi fra fx vores faglige viden, vores kendskab til børnene og

evalueringer, at vi skal sætte særligt fokus på i arbejdet med at udvikle vores pædagogiske læringsmiljø?

(Vær opmærksom på børnegruppen som helhed og på børn i særligt udsatte positioner).

“Årets Bog” er i institutionen et tiltag der giver mulighed for fælles fordybelse af ét specifikt litterært værk. Det kollektive fokus på én bog giver en fælles referenceramme og mulighed for at gå mere i dybden med emner og temaer fra den pågældende bog. I 2022 har bogen været “Krokodille og Giraf” og herunder har temaet fantasi og, hukommelse samt at vække nysgerrigheden været vores fokusområderne.

MÅL FOR LÆRINGSMILJØET I PERIODEN

Vores mål for læringsmiljøet i perioden er, at børnene oplever, at:

Vi ønsker at præsentere børnene for aktiviteter, som stimulerer deres fantasi, hukommelse og nysgerrighed. Disse fokuspunkter bliver en del af vores lege og kreative forløb.

Hvordan knytter vores mål i denne periode sig til vores pædagogiske læreplan – og herunder

til det fælles pædagogiske grundlag, de seks læreplanstemaer og læreplansmålene?

Til kommunikation og sprog, men dette taler også ind i alsidig personlig udvikling samt sociale færdigheder.
Børnene kan få mulighed for at lære noget om sig selv og andre, når vi arbejder fælles omkring et forløb.

Krokodille og giraf: SKEMA 2

Evaluering af praksis

1 HVAD ER EVALUERINGENS FOKUS?

Hvilken praksis vil vi sætte fokus på (fx en planlagt eller spontan aktivitet, en rutine,

legen eller et projekt)? Og hvilke mål for læringsmiljøet hænger den sammen med

(se evt. ovenstående)?

Praksis i fokus:

Mål for læringsmiljøet. Børnene oplever at:

Vi ønsker at præsentere børnene for aktiviteter, som stimulerer deres fantasi, hukommelse og nysgerrighed. Disse fokuspunkter bliver en del af vores lege og kreative forløb.

2. HVORDAN VIL VI UNDERSØGE, HVAD BØRNENE OPLEVER?

Hvilke tegn tror vi, der vil være på, at læringsmiljøet giver børnene passende udfordringer?

At de bruger deres fantasi til at forestille sig ting, som ikke er til stedet i rummet. Altså, at de skaber et fantasiunivers når de leger. At børnene er åbne og nysgerrige, for at få nye oplevelser gemmen aktiviteter.
Børnene genkender og benævner dyr fra bogen.

Hvilken pædagogisk dokumentation vil vi indsamle for at undersøge,

hvordan vores læringsmiljø imødekommer børnenes behov?

Vi vil benytte os af billeder og observationer, samt dele viden og oplevelser med vores kollegaer.
Evaluere løbende, så børnene bliver mødt i øjenhøjde hver gang.

Hvem gør hvad for at indsamle den pædagogiske dokumentation?

Den som er fyrtårn for aktiviteterne, sørger for at indsamle dokumentation fra kollegaer.

3. HVAD HAR VI SET OG LÆRT? HVAD VIL VI EVT. ÆNDRE I LÆRINGSMILJØET?

Hvad viser den pædagogiske dokumentation om, hvordan læringsmiljøet

imødekommer børnenes behov? Hvad er som forventet? Hvad overrasker os?

Og hvad kan vi lære af det set i forhold til vores mål?

Det overraskede os, at bogen hverken fangede børn eller voksne. Der var mange gentagelser af både dialogisk læsning og aktiviteter, men den kom aldrig rigtig ind under huden på os.

Hvordan skal det, vi har lært, have betydning for vores pædagogiske praksis fremover?

Vi kommer fremover stadig til at have en "årets bog". Vi vil fra start lægge en plan, som passer til den børnegruppe vi har på nuværende tidspunkt. Vi vil evaluere på vores tiltag om et halvt år. På den måde sikrer vi os, at der bliver taget passende initiativer fra det pædagogiske personale.

Hvordan kan det, som vi har lært, overføres til andre situationer eller steder i læringsmiljøet?

Den måde vi er tilgået opgaven som "årets bog", kan man også tilgå andre temaer på. Det er en god idé at brainstorme aktiviteter og temaer der kan tages op.

Leg: SKEMA 1

Pædagogisk fokus i den kommende periode

PÆDAGOGISK BEGRUNDELSE FOR VORES INDSATS

Vores eksisterende viden: Hvad ved vi fra fx vores faglige viden, vores kendskab til børnene og

evalueringer, at vi skal sætte særligt fokus på i arbejdet med at udvikle vores pædagogiske læringsmiljø?

(Vær opmærksom på børnegruppen som helhed og på børn i særligt udsatte positioner).

Vi ved, at små legefællesskaber giver de bedste rammer for nærvær mellem børnene og den voksne aktør.
Ser på hvilke relationer der gavner hinanden.

Børnene bliver præsenteret for vokseninitierede lege mange gange i sin tid i børnehaven med pædagogernes ”learning by doing” tilgang. Voksendeltagelse i lege er også vigtigt for relationsdannelsen.

Leg indeholder mange punkter, som er vigtige for børns kognitive udvikling.
Barnet lærer gennem legen at forhandle, indgå kompromisser og løse konflikter. Et af legens kendetegn er, at den bliver til undervejs, og at børn derfor hele tiden må afstemme med hinanden. Barnets sociale læring og udvikling finder også sted, når det iagttager andres leg. (https://arkiv.emu.dk/dagtilbud/det-paedagogiske-grundlag/leg)

Den voksne går forrest og lærer gode legeregler fra sig, som børnene videregiver til hinanden.

MÅL FOR LÆRINGSMILJØET I PERIODEN

Vores mål for læringsmiljøet i perioden er, at børnene oplever, at:

Blive præsenteret for meningsfulde lege i små børnefællesskaber.

Få rum og mulighed for at udvikle gode relationer og respekt til hinanden.

Børnene blive mindre dominerende over for hinanden, og udviser en mere inviterende adfærd.

Hvordan knytter vores mål i denne periode sig til vores pædagogiske læreplan – og herunder

til det fælles pædagogiske grundlag, de seks læreplanstemaer og læreplansmålene?

Vi har en legende tilgang til alle dagens kontekster. Legen er i et afstemt samarbejde med den voksne eller et andet barn nøglen til barnets udvikling.

Leg: SKEMA 2

Evaluering af praksis

1 HVAD ER EVALUERINGENS FOKUS?

Hvilken praksis vil vi sætte fokus på (fx en planlagt eller spontan aktivitet, en rutine,

legen eller et projekt)? Og hvilke mål for læringsmiljøet hænger den sammen med

(se evt. ovenstående)?

Praksis i fokus:

Leg

Mål for læringsmiljøet. Børnene oplever at:

Blive præsenteret for meningsfulde lege i små børnefællesskaber.

Få rum og mulighed for at udvikle gode relationer og respekt til hinanden.

Børnene blive mindre dominerende over for hinanden, og udviser en mere inviterende adfærd.

2. HVORDAN VIL VI UNDERSØGE, HVAD BØRNENE OPLEVER?

Hvilke tegn tror vi, der vil være på, at læringsmiljøet giver børnene passende udfordringer?

Børnene inviterer hinanden til lege.
Børnene initierer lege på egen hånd.
Børnene får ejerskab og bruger på egen hånd de lege vi har introduceret.
Børnene lærer hinanden reglerne for legene.

Hvilken pædagogisk dokumentation vil vi indsamle for at undersøge,

hvordan vores læringsmiljø imødekommer børnenes behov?

Vi vil benytte os af billeder og observationer, samt dele viden og oplevelser med sine kollegaer.
Evaluere og sparre med kollegaer løbende, så børnene bliver mødt på det korrekte udviklingstrin.

Hvem gør hvad for at indsamle den pædagogiske dokumentation?

Det er en fælles opgave for pædagogerne på stuen, at få lavet observationer på igangsatte aktiviteter.

3. HVAD HAR VI SET OG LÆRT? HVAD VIL VI EVT. ÆNDRE I LÆRINGSMILJØET?

Hvad viser den pædagogiske dokumentation om, hvordan læringsmiljøet

imødekommer børnenes behov? Hvad er som forventet? Hvad overrasker os?

Og hvad kan vi lære af det set i forhold til vores mål?

Vi har observeret børnene være positive og modtagelige for den rolle vi har indtaget i legen.
Vi har set børn, som har leget nedad og lært reglerne fra sig uden voksenindblanding.
Vi fortsætter og arbejder videre med den viden vi har omkring sammensætningen af børnefællesskaber og de voksnes rolle heri.

Hvordan skal det, vi har lært, have betydning for vores pædagogiske praksis fremover?

Når vi skal introducere børnene for nye lege, tager vi udgangspunkt i vores børnegruppe, for at se hvordan vi bedst kan sætte børnene sammen i små legefællesskaber. Vi ser på hvilke relationer der gavner hinanden og støtter børnene undervejs. Når vi laver små legefællesskaber, er der tid til mere nærvær med de enkelte deltagere. Børnenes oplevelse og læring gennem de små fællesskaber, giver dem mulighed for hurtigere at lære reglerne selv. Derefter kan de med selvtillid i ryggen lære legen fra sig til de andre børn.

Hvordan kan det, som vi har lært, overføres til andre situationer eller steder i læringsmiljøet?

Vi har en legende tilgang til alle dagens kontekster. Legen er i et afstemt samarbejde med den voksne eller et andet barn nøglen til barnets udvikling.

Piktogrammer: SKEMA 1

Pædagogisk fokus i den kommende periode

PÆDAGOGISK BEGRUNDELSE FOR VORES INDSATS

Vores eksisterende viden: Hvad ved vi fra fx vores faglige viden, vores kendskab til børnene og

evalueringer, at vi skal sætte særligt fokus på i arbejdet med at udvikle vores pædagogiske læringsmiljø?

(Vær opmærksom på børnegruppen som helhed og på børn i særligt udsatte positioner).

Børn har meget gavn af at danne sig et overblik af dagen. Det giver forudsigelighed for børnene, og de kan bruge tavlen som støtte.
Det er ikke et værktøj vi tvinger ned over børnene, men det er tilgængeligt for alle.
Dem der ikke har brug for det, tænker ikke over det. Men dem som har brug for det, søger det ofte.
Til tider kan der være brug for, at der også bliver lavet en tavle, som kun gælder for et enkelt barn.

MÅL FOR LÆRINGSMILJØET I PERIODEN

Vores mål for læringsmiljøet i perioden er, at børnene oplever, at:

Kunne finde svar på et spørgsmål, uden at spørge en voksen.
Børnenes selvhjulpenhed styrkes.
Det giver en opmærksomhed på hinanden, fordi børnene kan se, hvad de hver især skal.
De får en forståelse af årstider, datoer og dage.

Hvordan knytter vores mål i denne periode sig til vores pædagogiske læreplan – og herunder

til det fælles pædagogiske grundlag, de seks læreplanstemaer og læreplansmålene?

Målene for piktogrammerne knytter sig til kommunikation og kultur, æstetik og fællesskab og berører samtidig personlig og social udvikling

Piktogrammer: SKEMA 2

Evaluering af praksis

1 HVAD ER EVALUERINGENS FOKUS?

Hvilken praksis vil vi sætte fokus på (fx en planlagt eller spontan aktivitet, en rutine,

legen eller et projekt)? Og hvilke mål for læringsmiljøet hænger den sammen med

(se evt. ovenstående)?

Praksis i fokus:

Piktogrammer

Mål for læringsmiljøet. Børnene oplever at:

2. HVORDAN VIL VI UNDERSØGE, HVAD BØRNENE OPLEVER?

Hvilke tegn tror vi, der vil være på, at læringsmiljøet giver børnene passende udfordringer?

Børnene kan godt huske navne på ugedage og tal, men kan måske ikke altid huske den rigtige rækkefølge.
Børnene søger tavlen, i det omfang de har behov for.

Hvilken pædagogisk dokumentation vil vi indsamle for at undersøge,

hvordan vores læringsmiljø imødekommer børnenes behov?

Løbende sparring og evaluering af tavlens formål.

Hvem gør hvad for at indsamle den pædagogiske dokumentation?

Fælles opgave

3. HVAD HAR VI SET OG LÆRT? HVAD VIL VI EVT. ÆNDRE I LÆRINGSMILJØET?

Hvad viser den pædagogiske dokumentation om, hvordan læringsmiljøet

imødekommer børnenes behov? Hvad er som forventet? Hvad overrasker os?

Og hvad kan vi lære af det set i forhold til vores mål?

Vi har oplevet at børnene søger tavlen på egen hånd.
Børnene bruger tavlen som rettesnor, hvis der er spørgsmål fra barn til barn, om hvad de skal lave i dag.

Interessen har til tider været så stor, at børnene selv er begyndt at rykke rundt på brikkerne.
Vi har lagt mærke til, hvor stor en magt tavlen har.
Nogle af børnene kan være lidt i vildrede, hvis tavlen ikke er lavet i tide.
Nyt personale har haft svært ved at forstå tavlen, fordi billederne har været forældet.

Hvordan skal det, vi har lært, have betydning for vores pædagogiske praksis fremover?

Vi vil være bedre til at opdatere tavlen, så piktogrammerne er tidssvarende, og børn og personale bedre kan releatere til dem.
Vi vil forsøge at få tavlen lavet færdig, før børnene begynder at spørge ind til om den er færdig.
Vi vil tilføje flere billeder, som vi selv har taget, så billederne bedre kan forklare, hvor børnene eksemplvis skal på tur henne.

Hvordan kan det, som vi har lært, overføres til andre situationer eller steder i læringsmiljøet?

Det er sundt at få et nyt perspektiv på et gammelt tiltag. Sådan er det med alle tiltag. Stil kritiske spørgsmål til egen praksis, og evaluer løbende med kollegaer.

Sprog: SKEMA 1

Pædagogisk fokus i den kommende periode

PÆDAGOGISK BEGRUNDELSE FOR VORES INDSATS

Vores eksisterende viden: Hvad ved vi fra fx vores faglige viden, vores kendskab til børnene og

evalueringer, at vi skal sætte særligt fokus på i arbejdet med at udvikle vores pædagogiske læringsmiljø?

(Vær opmærksom på børnegruppen som helhed og på børn i særligt udsatte positioner).

Det er vigtigt for os, at være meget tydelige med sproget sammen med børnene.
Vi har haft mange nye flersprogede børn, som har taget positivt i mod vores brug af TTT (tegn til tale).
Vi har et børnebibliotek, som er med til at bygge bro mellem institutionen og hjemmet.

MÅL FOR LÆRINGSMILJØET I PERIODEN

Vores mål for læringsmiljøet i perioden er, at børnene oplever, at:

Koble ord til handlinger. Udvide deres ordforråd og forståelse. Give dem mere selvtillid, så børnene sige noget forkert.

Hvordan knytter vores mål i denne periode sig til vores pædagogiske læreplan – og herunder

til det fælles pædagogiske grundlag, de seks læreplanstemaer og læreplansmålene?

Indsatsen i dette mål knytter sig til kommunikation og sprog. Social- og alsidig personlig udvikling bliver også bragt på banen i denne indsats.

Sprog: SKEMA 2

Evaluering af praksis

1 HVAD ER EVALUERINGENS FOKUS?

Hvilken praksis vil vi sætte fokus på (fx en planlagt eller spontan aktivitet, en rutine,

legen eller et projekt)? Og hvilke mål for læringsmiljøet hænger den sammen med

(se evt. ovenstående)?

Praksis i fokus:

Sproglig indsats

Mål for læringsmiljøet. Børnene oplever at:

Koble ord til handlinger. Udvide deres ordforråd og forståelse. Give dem mere selvtillid, så børnene sige noget forkert.

2. HVORDAN VIL VI UNDERSØGE, HVAD BØRNENE OPLEVER?

Hvilke tegn tror vi, der vil være på, at læringsmiljøet giver børnene passende udfordringer?

Sprogligt usikre børn åbner mere op.
Fleresproge børn drager fordel af vores TTT, og begynder at kunne forstå os, uden at vi bruger tegnene.
Børnene har lyst og er trygge ved at bruge deres sprog, omend det ikke er perfekt.
De har lyst til at læse bog, og dykke ned i det litterære univers.

Hvilken pædagogisk dokumentation vil vi indsamle for at undersøge,

hvordan vores læringsmiljø imødekommer børnenes behov?

Sparrer med sine kollegaer. Løbende evaluering.

Hvem gør hvad for at indsamle den pædagogiske dokumentation?

Det er en fælles opgave.

3. HVAD HAR VI SET OG LÆRT? HVAD VIL VI EVT. ÆNDRE I LÆRINGSMILJØET?

Hvad viser den pædagogiske dokumentation om, hvordan læringsmiljøet

imødekommer børnenes behov? Hvad er som forventet? Hvad overrasker os?

Og hvad kan vi lære af det set i forhold til vores mål?

Det er som forventet, at børnene har taget godt i mod TTT, og er begyndt at kunne koble ord til handling.
Vi har lært, hvor meget det betyder at vente på børn. Vi har talt med børnene om, at ligesom de voksne venter på børnene, skal børnene også vente på hinanden.
Vi har set, at stadig er nogle børn som føler sig misforstået. Men det er ikke på en måde, hvor børnene dømmer hinanden. Børnene er vant til, at der er flere sprog i børnenehaven. Vi så, at børnene har fundet alternative måder at kommunikere med hinanden på, hvis ikke det kan foregå verbalt.

Hvordan skal det, vi har lært, have betydning for vores pædagogiske praksis fremover?

Det er vigtigt, at vi fortsætter på samme måde, og samtidig laver løbende evalueringer. Der skal også være plads til, at vi kan lave en lidt mere skærpet indsats, for de børn i udsatte positioner, som har brug for lidt ekstra hjælp.

Hvordan kan det, som vi har lært, overføres til andre situationer eller steder i læringsmiljøet?

Det er vigtigt at have meget tålmodighed, og øve sig på at vente. Sådan er det med alle aktiviteter, det er børnene som skal bestemme tempoet.

Natur, udeliv og Science - krible krable: SKEMA 1

Pædagogisk fokus i den kommende periode

PÆDAGOGISK BEGRUNDELSE FOR VORES INDSATS

Vores eksisterende viden: Hvad ved vi fra fx vores faglige viden, vores kendskab til børnene og

evalueringer, at vi skal sætte særligt fokus på i arbejdet med at udvikle vores pædagogiske læringsmiljø?

(Vær opmærksom på børnegruppen som helhed og på børn i særligt udsatte positioner).

Vi vil støtte børnenes ordforråd og mod gennem mikroforskermetoden. Vi besvarer ikke bare børnenes spørgsmål med et simpelt svar, men dykker ned i informationen i samspil med børnene. På den måde bevarer vi den lige relation til børnene.

Vi har en børnegruppe, hvor mange af dem bor i lejlighed her i København. Naturen kan derfor være ret fjern for børnene, når ikke de er i børnehave. Der er derfor et incitament fra vores side, til at give dem oplevelser i naturen, så de får unikke muligheder for at udvikle deres sanser. Vi er medskabere til oplevelser hos børnene, som kan give et positivt afkast senere i livet.

Vores fokus har været, at gøre børnene trygge ved fremmede og i deres øjne "ulækre" dyr. Vi vil afmystificere det ukendte og "ulækre". Vi vil styrke børnenes artskendskab og samtidig bruge det som et fælles tredje i relationsarbejdet.

MÅL FOR LÆRINGSMILJØET I PERIODEN

Vores mål for læringsmiljøet i perioden er, at børnene oplever, at:

Føle sig anerkendt i relationen med hinanden og den voksne.
Vise børnene hvordan naturen kan bruges som en legeplads.
Få et større ordforråd og bruge de rigtige navne til dyr og planter.
Modtage legende læring i naturen.
Danne nye relationer og styrke de nuværende.

Hvordan knytter vores mål i denne periode sig til vores pædagogiske læreplan – og herunder

til det fælles pædagogiske grundlag, de seks læreplanstemaer og læreplansmålene?

Målene lægger sig op ad alle de seks for læreplanstemaer og læreplansmål.
Indgangsvinklen til vores mål går gennem Natur, udeliv og science. Men de tiltag vi tager ude i naturen, gør at vi får indkorporeret de resterende fem læreplanstemaer.

Natur, udeliv og Science - krible krable: SKEMA 2

Evaluering af praksis

1 HVAD ER EVALUERINGENS FOKUS?

Hvilken praksis vil vi sætte fokus på (fx en planlagt eller spontan aktivitet, en rutine,

legen eller et projekt)? Og hvilke mål for læringsmiljøet hænger den sammen med

(se evt. ovenstående)?

Praksis i fokus:

Ture ud af huset med bus eller på gåben.
Destinationen for turene er ude i naturen.
Benytte sig af zonen for nærmeste udvikling, og se hvad børnene har brug for.
Være den modige og opfordre børnene til at følge trop.
Bruge mikroforskermetoden sammen med børnene, så vi bliver klogere sammen med dem.

Mål for læringsmiljøet. Børnene oplever at:

2. HVORDAN VIL VI UNDERSØGE, HVAD BØRNENE OPLEVER?

Hvilke tegn tror vi, der vil være på, at læringsmiljøet giver børnene passende udfordringer?

Når børnene begynder at bruge de rigtige navne på dyr og planter. Når børnene selv tager initiativ til at gå på opdagelse efter små dyr. Børnenes stolthed, når de kommer hen til en voksen, for at vise hvad de har fundet.
Relationer med få konflikter. Rolige omgivelser og masser af plads smitter af på børnenes humør.

Hvilken pædagogisk dokumentation vil vi indsamle for at undersøge,

hvordan vores læringsmiljø imødekommer børnenes behov?

Vi vil benytte os af billeder og observationer, samt dele viden og oplevelser med sine kollegaer.
Evaluere løbende, så børnene bliver mødt i øjenhøjde hver gang.

Hvem gør hvad for at indsamle den pædagogiske dokumentation?

Den som er fyrtårn for aktiviteterne, sørger for at indsamle dokumentation fra kollegaer.

3. HVAD HAR VI SET OG LÆRT? HVAD VIL VI EVT. ÆNDRE I LÆRINGSMILJØET?

Hvad viser den pædagogiske dokumentation om, hvordan læringsmiljøet

imødekommer børnenes behov? Hvad er som forventet? Hvad overrasker os?

Og hvad kan vi lære af det set i forhold til vores mål?

Vi har lagt mærke til hvor positivt børn i udsatte positioner har modtaget naturtilgangen.
Miljøet ude i naturen er meget inkluderende.
Vi har lært at tilpasse aktiviteter efter børnenes udvikling, så vi ikke mister børnenes interesse undervejs.
Vi er opmærksomme på at spille børnene gode overfor hinanden.

Hvordan skal det, vi har lært, have betydning for vores pædagogiske praksis fremover?

Vi vil fortsat benytte os af naturen som et læringsrum. Vi har især set en positiv udvikling hos børn i udsatte positioner.
Vi vil fortsætte med at gå forrest og inspirere børnene til at omfavne naturen og alt hvad den indeholder.
Tænke mange forskellige forløb ind under læreplanstemaet Natur, udeliv og science.

Hvordan kan det, som vi har lært, overføres til andre situationer eller steder i læringsmiljøet?

Naturen kan rumme mange forskellige indgangsvinkler, og mulighederne i et læringsrum som naturen er stort set ubegrænsede.