Her kan I læse stuernes evaluering af årets bog - Ssh! vi har en plan

• Maststuens evaluering af aktiviteter med årets bog - Ssh! vi har en plan
• Sejlstuens evaluering af aktiviteter med årets bog - Ssh! vi har en plan
• Ankerstuens evaluering af aktiviteter med årets bog - Ssh! vi har en plan

Masstuens evaluering af årets bog 2017 Ssh! Vi har en plan

Vi har gennemgående på stuen læst og leget med året bog ”shhh.. vi har en plan”, hvorfor mange børn kunne teksten udenad i bogen. Vi har tidligere på året lavet fugle på stuen, hvor børnene selv skulle klippe deres fugl ud samt pynte den med diverse materialer. (fjer, pallietter og tusch). Vi har haft børnenes fugle hængene op på stuen hele året, hvilket har givet anledning til mange gode og meningsfulde dialoger i børnegruppen.

Vi har også haft rollespil til samling, hvor vi har leget boget sammen med børnene. Dette gjorde at teksten i bogen samt billederne blev nemmere at huske og de fik koble ord på handling. Her så vi en udvikling i børnenes ordforråd samt hukommelse. Børn med et udfordret sprog kunne læse og vise bogen for andre børn og fortælle med de samme ord omkring bogens handling. Da bogen er meget konkret og indeholder mange gentagelser, er det en fordel for vores børnegruppe. De får en fælles forståelse for bogens handling og kan være sammen om bogen, da den ikke er for svær.

I temaugen blev børnene introduceret for kreative aktiviteter, hvilket vi så havde stor effekt på børnene. Vi klippede store fugle og lave udsmykning og hængte dem op i vores fælles arealer så alle kunne se dem. Vi lavede fuglene to og to og børnene var glade og stolte af deres resultater.

På turene ud af huset var vi blandt andet ude og se om vi kunne fange fugle med et net. Børnene levede sig ind i historien om at liste langsomt, liste stille osv. De gik på tå og ”shhhyyyyy” til hinanden med fingeren foran munden. Vi prøvede at se om vi kunne lokke fuglene til ved at ligge fuglefoder rundt på legepladsen, men fuglene ville ikke komme og børnene argumenterede med at de larmede for meget og at fuglene er bange for børn. Disse ”lege” gjorde børnene opmærksomme på deres eget jeg i andre omgivelser, hvor der skal tages hensyn til andre ting, så som at være stille og liste hvis man vil lokke fuglene til.

Vi lavede balancebane på legepladsen, hvor vi styrkede børnenes fleksible tænkning. Her var der flere veje man kunne vælge for at finde frem til ”fuglen” i tårnet. Mange børn valgte den ”tydelige” vej, den vej der var ligetil. Vi opfordrede børnene til at se andre veje, i form af at benytte sig af andre redskaber til at klare forhindringerne. Dette var udfordrende for børnene, og vi fik derfor fokus på at vi gerne videre vil styrke børnenes fleksible tænkning, også kaldet social træning.

Vi brugte sætningen ”vi har en plan” gennemgående i temaugen, for at opfordre børnene se at se et større perspektiv på deres forespørgsler samt på deres omgivelser. Vi har derfor haft et oplæg fra en psykolog omkring social træning og det at styrke børnenes fleksible tænkning og vi arbejder videre med sætningen ” vi har en plan” og opfordrer børnene til at udtænke planer i løbet af dagen.

Vi har endvidere introduceret forældrene for social træning, hvorfor vi ønsker den røde tråd er gennemgående i hjem og institution. Vi arbejder med de samme principper, bruger den samme sætning ( ” du har en plan”, ” hvad kan du se med dine øjne”, ”vi finder spor” osv.

Vi afsluttede ugen med fest fredag hvor vi købte ”fuglekager” og spiste dem ved et langbord. Vi legede fugle og spise uden hænder, dog greb mange børn til skeen, efter at have afprøvet fuglespisningen. De lagde en plan og spise resten af kagen med en ske.

Sneglenes evaluering af årets bog 2017 Ssh! Vi har en plan

Mål med perioden

Vi vil skabe iværksættere med gå på mod, og skabe optimistiske innovative mennesker.

Temaet ”Vi/jeg har en plan” skal gennemsyrer temaperioden.

Vi vil aktivere børnenes hjerneaktivitet. Vi vil inspirere til at tænke kreativt og innovativt og på den måde styrke barnets handlemuligheder, selvværd og selvstændighed. Vi vil øve os i at ændre en tankegang og finde på andre løsninger på problemet. Vi vil øve os i at have ”Gå på mod” og være optimistiske.

Vores fokus er ”Vi har en plan”. Hvordan laver vi en plan og hvad er en plan. Hvad er en god plan og hvad er en dårlig plan. Vi bruger begrebet " vi har en plan" og snakker om at det er godt at have en god plan. Vi inspirerer til at udtænke planer Eks. Hvordan kan man fange en fugl? hvordan kan man komme med i en leg? etc. Det er godt at have flere planer. Plan A, B og C. Vi bruger tankegangen i hverdagspraksis. Eks. Man skal have en plan for at få fat i smørret? Her kunne planen være at spørge én som kan nå smørret om smørret. Hvordan får man sit overtøj på? Det er en god plan at starte med overtræksbukserne etc.

Vi vil gerne se børnene udtænke planer og bruge planerne i (den frie) legen.

Evaluering og tegn

Igennem året har vi set børnene blive styrket i at udtænke planer både i legen og i konfliktsituationer. De tænker mere i muligheder og løsninger.

Vi har spurgt indtil barnet i stedet for at give svaret med det samme Eks. ”hvad er din plan?” i en given situation. Barnet/børnene er i perioden blevet mere bevidste om forskellige måder at løse opgaver på. Der er sket en udvikling over tid som har gjort at børnene tænker mere over hvad man kan gøre i en given situation. Bl.a. fordi læringen er sket igennem alle sanser, fordi fokus har været over længere tid og børnene har været aktivt medbestemmende og deltagende. Her et eksempel.

Først var planen at fange en fugl med net – det var rimelig svært fandt vi ud af. Hvad kunne en anden plan så være? Vi fandt ud af, at man kunne lokke fuglene med mad og så kom fuglene tættere på hvis vi lagde os på lur og var helt stille, men de var stadigvæk for hurtige til, at vi kunne fange dem. Hvad kunne vi så gøre? Så prøvede vi at lave en fælde som én af børnene havde fundet på, af en kasse, en pind, noget mad og en lang snor. Vi lagde os på lur og vi var nu kun millimeter fra at fange flere fugle.

Vi bruger også begrebet i andre pædagogiske sammenhænge. f.eks. har vi ugens sang. Her siger vi det er vores plan at lære ugens sang i den her uge og om fredagen synger vi den til koncert. Og planen lykkes altid og vi oplever at børnene bliver glade og stolte.

Vi har også fokus på ”hvad er din plan?”. F.eks. når et barn har svært ved at tage tøj på spørger vi barnet ”hvad er din plan?” og vi hjælper efter behov med, at udfører planen så det bliver en god oplevelse. Vi har oplevet at børnene bliver mere selvhjulpne.

Vi kan høre og se børnene bruge udtrykket og bruge det i den frie leg og i konfliktsituationer. Vi kan også høre os se børnene lege historien og de opfinder selv videre på historien bl.a. igennem dukketeater.

Vi ser at mange børn, tænker og grubler over løsninger i den frie leg for at få tingene til at lykkes.

Vi har oplevet, at vi hele tiden skal ændre forventningsniveauet til det enkelte barn, alt efter barnets overskud.

Vi oplever at temaperioden har en større effekt ift. målet, da alle i huset i en længere periode arbejder med samme fokus og med samme begreber. Vi oplever at det børnene lærer, lagrer sig bedre hos børnene.

Edderkoppernes evaluering af årets bog 2017 Ssh! Vi har en plan

På edderkoppestuen har vi i forløbet med Årets bog ’Shh, vi har en plan’ arbejdet ud fra et planlagt
ugeskema, men også fulgt børnenes initiativer, og ugen har derfor ændret sig fra den oprindelige
plan i konkrete aktiviteter, men stadig omkring de samme mål.

I forhold til at styrke børnene i at udtænke planer, er dette kommet til udtryk i lege og i situationer
hvor børnene var udfordret og/eller frustrerede. Vi har støttet børnene i at lave planer sammen,
når de har leget sammen. Vi har for eksempel gemt en legetøjsfugl højt oppe under loftet i
puderummet. Her skulle børnene, i fællesskab, lave en plan for, hvordan vi fik fat i fuglen.
Planerne var alt fra at bygge en trappe med puder, til at kravle op i vinduskarmen og til at bede de
voksne løfte dem op til fuglen. På denne måde oplevede børnene en umiddelbar gevinst ved at
tage et øjeblik til lige at overveje situationen og vurdere, hvad der var fornuftigt og smart i den
givende situation, og de erfarede, at der kan være flere måder at nå målet på. De var glade og
stolte, når det lykkedes.

På legepladsen var der også lavet en forhindringsbane, hvor målet var at komme op i legetårnet,
hvor der sad en legetøjsfugl. Reglerne var, at man ikke måtte røre sandet. Børnene endte med at
bruge en stige, og en masse mælkekasser til at forcere sandet, og komme op til fuglen i tårnet.

I situationer hvor børnene var udfordret eller frustreret gjorde vi meget ud af at spørge ind til,
hvilken plan der kunne hjælpe dem i den givende situation. Det kunne være hvis et barn havde
svært ved at vente på, at et andet barn blev færdig med noget bestemt legetøj. Her blev børnene
støttet i, at en god plan kunne være, at vælge noget andet at lege med, være med i den
eksisterende leg, eller noget tredje. Det kunne også være i situationer hvor det var uoverskueligt
at tage for eksempel flyverdragt på. Her blev børnene støttet i, at en plan kunne være at starte
med et ben ad gangen, eller bede om hjælp hos en voksen. Hermed blev børnene igen støttet i at
tage et øjeblik, og øve sig i at kigge på den situation der er udfordrende og undersøge, om de ved
egne ressourcer og kreative tænkning kunne komme videre. På denne måde indøver vi også noget
robusthed i børnene. Børnene får hermed nogle konkrete værktøjer til hvad man kan gøre af
hensigtsmæssige handlinger.

Da bogen omhandler jagten på en eller flere fugle, fyldte fugle også en del hos os. Vi har lavet
mange tegninger af fugle, som er kommet op på væggen. Vi har også klippet i kataloger med
billeder af rigtige fugle. Her fandt vi navnet på disse fugle, og hørte hvordan deres fuglekald lød, og
et af børnene kunne sige som en måge. Disse udklip er kommet på lange plancher og hænger
ligeledes på vores vægge. Vores børn nyder godt af, at have ting på væggene der minder dem om,
hvad vi har lavet af forskellige ting. På denne måde er årets bog, noget vi dagligt kigger tilbage på,
og ofte taler om.

I børnehaven blev der fremført et dukketeater over bogen. Dette var til stor glæde for vores børn.
De nød at sidde sammen med alle de andre børn i institutionen, og grinede og fulgte godt med. Et
barn nød det så meget, at det blev ansporet til at lave sit eget dukketeater. Her var der dog tale
om et dinosaur- dukketeater. Barnet lagde mange ressourcer og timer i projektet, og fik lavet
nogle flotte dinosaurer figurer. Barnet brugte dukketeater forberedelserne når barnet havde det
svært, og havde brug for ro omkring sig. Vi klippede også store fugle ud i karton, hvor vi klistrede
billeder af rigtige fugle på, disse blev ligeledes hængt op på væggen. Og vi tegnede et træ,
klippede det ud og satte en fugl på det.

Vi læste bogen hver dag til frokost, og nogle gange om eftermiddagen. Ved et frokostbord blev
bogen fremført på den måde, at den voksne havde nogle af replikkerne, og de to børn havde hver
deres rolle. På denne måde fik børnene erfaringer med, at der kommer noget positivt ud af at
have styr på sammenhængen i historien, at vide, hvornår ens replik skal siges, og at vente på, at de
andre siger deres replikker. Det bliver sjovt at fremføre historien i fællesskab med andre, og der
blev grinet meget, når planen gik galt og ”vi” faldt ned fra træet, i vandet, mistede ”vores” net
eller når de vrede fugle kom efter os og vi måtte stikke af.

Vi hængte en mejsekugle op på vores altan i håb om, at nogle fugle ville komme og spise af den, så
vi kunne sidde og kikke på dem. Det skete dog ikke, mens vi så på, men i weekenden, så kuglen var
væk mandag morgen. Så nu vil vi se, om vi måske kan fange et egern.