Teatertur (SMTTE-model)

S – Sammenhæng

Vi kan få sammenhængen beskrevet ved at besvare følgende spørgsmål:

• Hvorfor skal der arbejdes med dette? Der skal arbejdes med teaterture, da i den styrkede pædagogiske læreplan, at vi skal kunne understøtte børenes kulturelle forståelse, og give dem et indblik i de kulturelle begivenheder der udspiller sig i vores samfund. 

• Hvad er udfordringen? Udfordringen er, at det kan være vanskeligt for nogle, at rejse fra en destination til en anden. Derfor er det vigtigt for, at pædagogerne er gode til at forberede børnene på de forskellige skift der kan være fra. I vores tilfælde var det fra børnehave til bus, fra bus til teater. 

• Hvad er udgangspunktet, rammerne og vilkårene? udgangspunktet for disse teaterture er, som sagt er det for at kunne give børnene en bredere forståelse for de kulturelle ting der foregår i vores samfund, i vores tilfælde var det disse teaterture. Samtidig lægger vi også et fokus på hvordan man er på tur som børnehave, og hvordan man som børnehave er på tur sammen med andre børnehaver. Rammerne i vores tilfælde har været Teater prøvehallerne hvor vi var gentagende gange. Vilkårene for vores tilfælde var at vi kunne sidde stille, og følge med i hvad der sker på scenen. Samtidig er det også en læring i hvordan man går i teater og hvordan man agerer sammen med andre børn i en arena der har andre spilleregler end den de er vant til. 

• Hvad er børnenes behov? Børnenes behov er, at få en oplevelse af, at komme ud på en tur som er anderledes end de ture vi plejer. Derfor er teaterture en god idé. 

• Hvilke muligheder har vi og børnene? De muligheder vi har som børnehave er, at kunne fortælle børnene disse historier, og børnene har en rig mulighed for at kunne få et kendskab til disse historier, både igennem højtlæsning og igennem visuel formidling såsom teater. 

• Hvad er vores erfaringer? Som institution har vi været ofte i teatertur igennem årene. Vi laver disse ture for, at både tage dem med som ofte har været afsted i teateret, og dem som slet ikke har prøvet at være i teateret. 

M – Mål

• Hvad er det, der ønskes opnået? Målet skal være konkret og realistisk! De mål vi har ønsket, omkring denne aktivitet er at vi gerne vil have at børnene får den kulturelle oplevelse af at være i teateret. Samtidig ønsker vi også at børnene skal lære om disse historier (Karius og Baktus, Cirkelines jul, okker gokker, diktatoren) for at få de kan få et større kendskab til disse historier, da det er noget som vi snakker meget om i børnehaven. Så man kan sige alt i alt er vores mål, at børnene skal opleve det det kulturelle, og følelsen af at være på fællestur. 

• Hvad skal børnene have ud af den pædagogiske indsats? Barnet skal have en god oplevelse ved, at være på tur sammen med de andre så det kan nå at få dannet sig nogle gode relationer i samspil omkring en kulturel aktivitet. 

• Hvad er det konkrete, beboeren skal opnå?  Børnene skal kunne opnå på sigt, få et større kendskab til disse historier, så det kan indgås i rollelege. 

• Er der en tidsramme, eller skal der arbejdes med målet ind til næste møde? Det er der ikke. Vi evaluerer løbende, og tager det fra gang til gang. 

• Matcher målet de muligheder, vi har i dagligdagen børnene gruppens behov? Målet matcher børnenes behov. Vi mener at de muligheder vi har i dagligdagen på stuerne er med til, at møde børnenes behov. 

T – Tegn

Tegn er en beskrivelse og dermed en dokumentation af de synlige forandringer, som vi ønsker at se. Tegnene kan både være kvantitative og kvalitative.

• Hvad skal vi holde øje med for at se, om vi nærmer os målet?  Vi skal holde øje med om hvordan der bliver snakket om disse oplevelserne mellem børnene. Pædagogen kan være i affektiv afstemning og spørge yderligere ind til disse oplevelser. 

• Hvad skal vi se, høre og opleve på vej mod, og når målet er nået – hvilke indikatorer skal vi have fokus på, og hvordan registreres disse? Vi vil gerne høre børnene snakke om disse oplevelser, og udføre dem i en legerelation. Dette kan ses ved at observerer børnene på legepladsen udføre disse lege. 

• TEGN skal være meget konkrete og målbare. Det er vigtigt, at vi aftaler, at det er de/det samme tegn, vi ser, hører eller mærker. Vi er bevidste om, at ved gentagelse af disse ture, og ved evt. højtlæsning, ser vi forhåbentligt at det bliver en større del af hverdagen både i børnenes lege- og fantasi. 

T – Tiltag

Det helt konkrete, der skal planlægges, igangsættes og udføres for at målene nås.

• Hvad skal vi sætte i gang for at bevæge os frem mod målet? Vi kan sætte i gang med at italesætte disse aktiviteter for dem forud for selve turen. Begynde at tale det op, og have en snak i plenum om hvad er teater og hvad man laver der.

• Hvad kræver det af medarbejderen og beboeren? Som beskrevet ovenover, så kræver det at man går i øjenhøjde med børnene og snakker omkring turen, så det bliver en rar oplevelse for barnet. Ved at snakke det op og fortælle glædeligt omkring det, bliver det også spændende for barnet og forhåbentligt vil det gå ind med et åbent sind. 

• Hvem har ansvar for hvad, hvornår? Pædagogen har ansvaret for turen, transport og oplevelsen udføres gnidningsfrit. 

• Hvilken pædagogisk tilgang benyttes (neuro-, relations-, kommunikationspædagogisk)? Der benyttes relations-og kommunikationspædagogik da disse ture også indebærer det sociale i at tage på tur sammen, som institution. Samtidig forbereder vi også verbalt på hvad vi skal som børnehave.

• Hvilke pædagogiske redskaber benytter vi? Vi benytter os af den kreative formidling af historier. Teaterstykkerne er nogle som er baserede på historier børnene har kendskab til, og udover højtlæsning har vi benyttet os af et visuelt medie. 

E – Evaluering 

Her beskrives den udvikling eller proces, der er – eller har været i gang.

• Hvad er det sket? Vi har observeret børnene, at er begyndt at lege Cirkeline, Karius og Baktus osv. siden vi har været i teateret. Udover at børnene leger indenfor historiens rammer, så har vi også oplevet at børnene bruger deres fantasi til at udvikle på historien. 

• Hvordan kan vi tage det næste skridt? Det næste skridt er at kunne udvikle mere på legene, så børnene kan få et større kendskab til disse historier. Igennem dialogisk højtlæsning er der også mulighed for at flere børn får et større kendskab til historierne og tematikkerne der i. 

• Hvordan skal det enkelte mål evalueres? Det enkelte mål skal evalueres mellem de pædagoger/medhjælpere som var med på teaterturene, hvor vi vender oplevelsen og har en faglig drøftelse omkring forbedring eller yderligere tiltag der skal tages i fremtiden. 

•  Hvilken ny indsigt har vi fået og giver det anledning til ny indsats/nye mål? Det har givet os nogle nye indsigter til formidling af kultur for børnene, og givet dem et kendskab og et indblik i hvordan det er, at gå i teateret med sine børnehavevenner og sine voksne. 

Evaluering af sprogarbejde -herunder årets bog

I hele Kongeskibet arbejder vi struktureret med sprog som fokusområde.
På Sejlstuen har vi ønsket at skabe en fast læsekultur på stuen. Vi ønskede at skabe et miljø, hvor litteratur er i fokus, og børnene lærer at fordybe sig i fortællinger og samtidig tilegne sig nye ord til deres ordforråd. Gennem daglig højtlæsning er vi med til at styrke børnenes sproglige udvikling.

Rammerne for læsning har fundet sted om eftermiddagen under vores spisning på stuen. Børnene sidder ved langbord og får lidt at spise mens en voksen på stuen læser højt og viser billeder undervejs.

Indledningsvis skal børnene blive trygge og forstå rammerne for højtlæsningen. Nogle børn sidder uroligt, andre vil gerne tale i stedet for at lytte og nogle er måske optagede af, at de ikke kan se, hvad der vises på billederne i bogen.
Derved var målet for vores arbejde, først og fremmest at skabe en genkendelig struktur for børnene så de lærte, rammerne for højtlæsningen. Ved at etablere en rolig læsestund for børnene ville vi nemlig kunne fange, engagere og involvere børnene i historierne. Hvis den voksne skal kunne gennemføre højtlæsning, kræves det fundamentalt, at der er ro og fokus fra børnegruppen.

Vi ønskede at se børnene leve sig ind i fortællingerne og blive optagede af den bog der læses højt for dem. Vi havde et mål om at børnene aktivt tilegnede sig nye ord gennem læsestunden. Vi ønskede en børnegruppe som selv efterspurgte højtlæsning og som var trygge ved aktiviteten og rammerne for læsningen.

Den første periode blev som ventet præget af mange forstyrrelser under læsningen. Vi gentog kontinuerligt for børnegruppen, at alle ville komme til at se billederne, og oplevede gradvist, at børnene fik tillid hertil. Der var altså færre og færre børn der afbrød højtlæsningen med ytringer om ”at jeg kan altså ikke se billedet!”.

Den voksne der læser højt er i bevægelse under højtlæsningen, således at bogen cirkulerer under læsningen, og alle børn kan se illustrationerne. Da børnene blev forvænte med denne form for læsning, blev de afslappede under læsningen og fik øget fokus på selve fortællingen

En måde hvorpå vi skabte genkendelighed for børnene, var ved at gentage litterære værker. Herunder anvendte vi hyppigt Årets Bog, som i 2023 var Da Lille Madsens Hus Blæste Væk, af Jacob Martin Strid. Når børnene bliver bekendte med en historie, oplever de en tryghed, der giver mulighed for, at de kan optage flere nuancer i værket. Den voksne kunne under læsningen f.eks. fortælle børnene at, han/hun havde glemt ord, som de gerne måtte hjælpe med. Børnene blev derved aktive deltagere i højtlæsningen og vi oplevede en meget lydhør børnegruppe der langsomt blev mere og mere fokuserede på højtlæsningen.

I løbet af få måneder var rutinen nu så indgroet i børnegruppen, at børnene selv efterspurgte læsningen. Flere kom med ønsker om, hvilken bog de kunne tænke sig at høre. Vi oplevede en børnegruppe der tilegnede sig fokusord fra læsningen, som vi kunne høre optræde i lege på stuen.

Vi supplerede Lille Madsens Hus med andre Strid værker, og oplevede flere børn grundet gentagelserne fik memoreret rim og remser. 

Vi oplevede en børnegruppe der med stor ro lyttede til eftermiddagens højtlæsning. Vi oplevede grin når historierne var sjove og bekymrede ansigtsudtryk når historierne havde triste eller uhyggelige elementer.

Alt i alt så vi mange tegn på en adapteret læsekultur på Sejlstuen og en børnegruppe der værdsætter højtlæsningen.

Evaluering af Tidlig Naturfaglig Nysgerrighed

Vi har de seneste tre år været en del af et forskningsprojekt med målsætning om at styrke børns tidlige naturfaglige nysgerrighed. 

Vi havde både fokus på området gennem vores aktiviteter i huset og på legepladsen, hvor vi havde vores planteprojekt, men særligt på vores ture ud af huset, havde vi mål om at engagere børnegruppen i dyreliv, natur og elementer.

Vi deltog i et forløb på Ellebjerg Skole, hvor vi ugentligt besøgte skolehaverne. Den samme lille børnegruppe var afsted med den samme voksne, hvor vi i 3 timer såede, passede, høstede og lærte om haven.

Vi ønskede at se en børnegruppe der tilegnede sig viden om planter. Gennem en fastlagt struktur blev der skabt et trygt og forudsigeligt rum for læring om, hvad vi dyrkede i haven og hvordan man passede planterne.

Gennem den faste rammestruktur, håbede vi på at se en børnegruppe der kunne navigere i forudsigeligheden ved at udvise tegn på, vished om hvilken aktivitet der afløste den næste. Børnene kunne i løbet af 4-5 besøg verbalt give udtryk for, at ”nu skal vi vande haven!” eller ”nu er det tid til Gæt et Dyr!”. Vi oplevede altså at de faste rammer skabte plads til, vores egentlige formål med forløbet, nemlig øget kendskab til naturfaglige elementer, nysgerrighed omkring alt fra insekter til planter og tryghed til at opdage og udforske inden for området.
Brugen af nøgleord, som blev gentaget under forløbet, havde netop til formål at fungere som indikator for, at børnene havde tilegnet sig ny viden inden for feltet.

Vi oplevede at ”pollen”, ”nektar”, ”spire” og ”frø” blev integreret i børnenes ordforråd og anvendt i det daglige.

Vi oplevede også at de børn der deltog i Skolehaveprojektet gik forrest, når det handlede om vores planteprojekt på legepladsen hjemme i institutionen. De belærte de andre børn om at man ikke må hive de små spirer op af jorden. At planter skal have næring gennem vand, jord og lys og havde et øget engagement igennem hele forløbet.

SMTTE-model for ”fra jord til bord”

Sammenhæng: Vi ønsker at opnå et styrket kendskab til spiselige planter/frugter og grøntsager. Vi vil gerne opnå en øget forståelse for dyrkning og ønsker at børnene bliver involveret i processen der går forud for den tilberedte mad vi indtager sammen til måltidet.

Mål: Børnene bliver nysgerrige omkring planteprocessen og deltager i pleje og pasning. Nysgerrigheden forplanter sig videre til måltidet, hvor børnene bliver mere madmodige. Børnene får tilegnet sig nye ord til deres ordforråd.

Tiltag: Forældredeltagelse skaber rum for en brobygning mellem institution og hjemmet. Derfor delagtiggøres forældrene når vi søsætter vores fra jord til bord. Vi afholder plantedag hvor alle forældrene er inviteret og medbringer enten frø eller planter i børnehaven. Planterne plantes og børnene har selv kreeret skilt med navn, så de kan kende og finde deres plante efterfølgende. Vi har fokusord som gennemgående anvendes og børnene får udvidet deres sprog gennem de nye termer.

Vi involverer børnene i vanding af planterne og de lærer dem at ”passe på” planterne så de kan vokse i fred. Vi følger udviklingen med nysgerrighed og undrende spørgsmål.
”hvad er mon det?”, ”hvordan mon den smager?” mm.

Tegn: Børnene udviser interesse og spørger ind til de forskellige planter på legepladsen. De kan regulere deres umiddelbare lyst til at plukke planterne og hjælper til at passe dem, vande mm. Børnene tør smage på, for dem ukendte, grøntsager, urter mm. 

Evaluering: Vi oplevede en børnegruppe der indledningsvis havde svært ved at lade planterne være. Gennem verbale guides så vi langsomt en børnegruppe der kunne modstå deres umiddelbare lyst til at plukke eller lege med planterne og i stedet var de med til at observere væksten og sætte ord på ”den er vokset”. Børnene ville, i højere grad end tidligere, gerne smage på urter og grøntsager og vi så en tydelig stolthed gennem det nyfundne madmod.
Vi oplevede at børnene begyndte at anvende ord som ”spire”, ”frø” og andres specifikke navne på urter og planter og vi kunne derved konkludere at de under forløbet havde udvidet deres sprog.