Maststuen | Børnehaven Kongeskibet

Koloni - Selvværd og selvtillid - Skema 1

PÆDAGOGISK BEGRUNDELSE FOR VORES INDSATS

Vi er et lille hus, med få børn på hver stue. Vi har fokus på at styrke relationerne på tværs af stuerne, for at undgå at børnene føler sig ensomme.
Børnene kan godt have en tendens til at sige, at de ikke har nogle venner, hvis den primære relation er optaget af en anden. Derfor vil vi gerne styrke børnenes relationer på tværs af stuerne, så de oplever at have flere at lege med.
Ved at tage børnene med på en lejrskole med flere overnatninger, kommer de til at være sammen i en anden kontekst, end den de kender fra børnehaven. Det håber vi vil være med til at få relationer til at opstå, som vi måske ikke havde forudset.

Vi har også nogle børn, hvis forældre kan have en tendens at være bekymrede på deres børns vegne. Vi mener at børnene skal have ret til selv at udvise mod og selvtillid. Derfor vil vi bede forældrene om hjælp til at støtte op og tale godt om vores initiativ om lejrskolen med to overnatninger.

MÅL FOR LÆRINGSMILJØET I PERIODEN

Vores mål for læringsmiljøet i perioden er, at børnene oplever, at:
Danne nye relationer med børn fra parallelstuen
Børnene udviser mod og tør prøve nye aktiviteter
Børnene godt kan sove væk fra sine forældre
Børnene udviser stolthed, når de fortæller om deres oplevelser
Styrket relation mellem personale og forældre

Hvordan knytter vores mål i denne periode sig til vores pædagogiske læreplan – og herunder
til det fælles pædagogiske grundlag, de seks læreplanstemaer og læreplansmålene?
En koloni eller lejrskole som denne, kommer hele vejen rundt om den pædagogiske læreplan. Børnene får meget medbestemmelse og frie tøjler, til at komme med initiativer vi kan følge som gruppe. Vi vil under opholdet være meget ude i det fri, hvilket giver nogle bedre rammer til udfoldelse.
Vi håber at det kan styrke forældresamarbejdet, og at forældrene får styrket deres tillid til os.

Koloni / Lejrskole - EVALUERING AF PRAKSIS - Skema 2

1. HVAD ER EVALUERINGENS FOKUS?

Hvilken praksis vil vi sætte fokus på (fx en planlagt eller spontan aktivitet, en rutine,
legen eller et projekt)? Og hvilke mål for læringsmiljøet hænger den sammen med
(evt. fra skema 1)?

Praksis i fokus:
Tur til Lejrskole med to overnatninger væk fra sine forældre

Mål for læringsmiljøet. Børnene oplever at:
Danne nye relationer med børn fra parallelstuen
Børnene udviser mod og tør prøve nye aktiviteter
Børnene godt kan sove væk fra sine forældre
Børnene udviser stolthed, når de fortæller om deres oplevelser
Styrket relation mellem personale og forældre

2. HVORDAN VIL VI UNDERSØGE, HVAD BØRNENE OPLEVER?

Hvilke tegn tror vi, der vil være på, at læringsmiljøet giver børnene passende udfordringer?
Vi vil se børn i flow (Mihaly Csikszentmihalyi), men også børn som trækker sig lidt, og kommer til at stå og se på fra sidelinjen.
Der opstår nye relationer, samtidig med de gamle.

Hvilken pædagogisk dokumentation vil vi indsamle for at undersøge,
hvordan vores læringsmiljø imødekommer børnenes behov?
Vi vil tage billeder og lave observationer undervejs, og reflektere over vores egne krav. Vi vil løbende tilpasse kravene, så det kommer det individuelle barn til gode. Vi har tid og plads til, at vi kan tage den med ro, og fordybe os sammen med børnene.
Vi vil spørge forældrene, hvordan de har oplevet det og om børnene har talt om oplevelsen efterfølgende.

Hvem gør hvad for at indsamle den pædagogiske dokumentation?
Fælles ansvar for billeder og observationer.

3. HVAD HAR VI SET OG LÆRT? HVAD VIL VI EVT. ÆNDRE I LÆRINGSMILJØET?

Hvad viser den pædagogiske dokumentation om, hvordan læringsmiljøet
imødekommer børnenes behov? Hvad er som forventet? Hvad overrasker os?
Og hvad kan vi lære af det set i forhold til vores mål?
Danne nye relationer med børn fra parallelstuen
Børnen har leget på kryds og tværs og der er opstået nye relationer.
Børnene udviser mod og tør prøve nye aktiviteter
Vi fik næsten alle børnene til at komme med ud og sejle i kano, selvom flere af børnene gav udtryk for, at de var bange for at sejle.
Børnene godt kan sove væk fra sine forældre
Vi havde 14 børn med på turen derud, og vi havde 14 børn med hjem igen. Ingen af børnene skulle hentes, selvom nogle blev lidt triste en gang imellem. Det kunne løses ved et opkald mellem barn og forældre.
Børnene udviser stolthed, når de fortæller om deres oplevelser
Børnene kunne virkelig godt lide at være på turen, og synes det var nogle seje -->

Hvordan skal det, vi har lært, have betydning for vores pædagogiske praksis fremover?
Det kan være vi skal lave flere legegrupper på tværs af stuerne. Dyrke de nyopståede relationer, i små legegrupper.
Vi kan skubbe børnene og guide dem til nogle udfordringer, de måske kan have svært ved sammen med deres forældre.
Dele vores erfaring med forældrene inden, så de hjælper med at tale lejrskolen op sammen med børnene.

Hvordan kan det, som vi har lært, overføres til andre situationer eller steder i læringsmiljøet?
Vi kan være med til at få børnene til at "turde" nået nyt, som de måske har været bange for at skulle prøve, ved at have en legende tilgang til nye ting.

Tidlig naturfaglig nysgerrrighed - Skema 1

PÆDAGOGISK BEGRUNDELSE FOR VORES INDSATS

Vores eksisterende viden: Hvad ved vi fra fx vores faglige viden, vores kendskab til børnene og
evalueringer, at vi skal sætte særligt fokus på i arbejdet med at udvikle vores pædagogiske læringsmiljø?
(Vær opmærksom på børnegruppen som helhed og på børn i særligt udsatte positioner).
Vi er blevet udvalgt til at deltage i et projekt omkring tidlig naturfaglig nysgerrighed hos børn i udsatte positioner. Vi vil blive fulgt af et forskerteam og alt personale i børnehaven, vil få kurserer i perioden. Kurserne vil blive afholdt af personer som til dagligt arbejder på naturværkstedet på Amager. De vil undervejs i forløbet vise hvordan vi kan arbejde med børnene i naturen samt give os baggrundsviden om naturens positive indvirkning ved børn i udsatte positioner.

MÅL FOR LÆRINGSMILJØET I PERIODEN

Vores mål for læringsmiljøet i perioden er, at børnene oplever, at:
Tryg tilknytning til de omsorgspersoner de møder i daginstitutionen.
Børnenes naturfaglige nysgerrighed øges.
Læringsrummet i naturen kan være med til at styrke børnenes relationer til hinanden - også på tværs af stuerne.

Hvordan knytter vores mål i denne periode sig til vores pædagogiske læreplan – og herunder
til det fælles pædagogiske grundlag, de seks læreplanstemaer og læreplansmålene?
Science skal i vores optik forstås bredt. Det er vigtigt at være nysgerrige på børnenes nysgerrighed og skabe en kultur, hvor voksne og børn sammen undrer sig og undersøger genstande, elementer og fænomener i omverden.
Børn i udsatte positioner er en dynamisk og sammensat gruppe, der af forskellige årsager står uden for fællesskabet. Vi vil gerne have en skærpet indsats på det inkluderende fællesskab.

Natur, Science og udeliv. Evaluering af praksis - skema 2

1. HVAD ER EVALUERINGENS FOKUS?

Hvilken praksis vil vi sætte fokus på (fx en planlagt eller spontan aktivitet, en rutine,
legen eller et projekt)? Og hvilke mål for læringsmiljøet hænger den sammen med
(evt. fra skema 1)?

Praksis i fokus:
Vi er blevet udvalgt til at deltage i et projekt omkring tidlig naturfaglig nysgerrighed hos børn i udsatte positioner. Vi vil blive fulgt af et forskerteam og alt personale i børnehaven, vil få kurserer i perioden. De vil undervejs i forløbet vise hvordan vi kan arbejde med børnene i naturen samt give os baggrundsviden om naturens positive indvirkning ved børn i udsatte positioner.

Mål for læringsmiljøet. Børnene oplever at:
Tryg tilknytning til de omsorgspersoner de møder i daginstitutionen.
Børnenes naturfaglige nysgerrighed øges.
Læringsrummet i naturen kan være med til at styrke børnenes relationer til hinanden - også på tværs af stuerne.

2. HVORDAN VIL VI UNDERSØGE, HVAD BØRNENE OPLEVER?

Hvilke tegn tror vi, der vil være på, at læringsmiljøet giver børnene passende udfordringer?
Man ser nogle børn, der trives i udelivet, og som er begejstrede for de aktiviteter og tiltag vi vælger at starte.
Børnene bliver tilpasse i læringsrummet og begynder selv at tage inititativ til aktiviteter.
Når børnene begynder at blive utilfredse, ved vi at vi skal evaluere og reflektere over vores praksis, så det lander på et trin der er ved børnenes nærmeste udviklingszone.

Hvem gør hvad for at indsamle den pædagogiske dokumentation?
Alle personaler er aktive og har været på kurser og evaluering med tværfagligt personale.

3. HVAD HAR VI SET OG LÆRT? HVAD VIL VI EVT. ÆNDRE I LÆRINGSMILJØET?

Hvad viser den pædagogiske dokumentation om, hvordan læringsmiljøet
imødekommer børnenes behov? Hvad er som forventet? Hvad overrasker os?
Og hvad kan vi lære af det set i forhold til vores mål?
Vi har fået øjnene op for, at mange børn mangler naturoplevelser i hverdagen. Mange børn har ikke prøvet at overnatte i naturen, lege alene uden en voksen, bygget en hule, fundet ro, klatret i træer, holdt et vildt dyr, leget med vand eller smagt på naturen.
Det er alle tiltag som vi har fået implementeret i vores praksis, når vi tager ud i naturen. Vi har haft to overnatninger i naturen og i en hytte. Børnene har været meget optagede af at skulle overnatte alene uden deres forældre. i Begge tilfælde, har børnene talt om oplevelserne længe før og efter, de skulle afsted. Børnene har været meget modtagelige overfor den skærpede eksponering for natur de har fået. De har været gode til at finde ro, og selvinitierede lege og aktiviteter, mens vi har været ude i naturen.

Hvordan skal det, vi har lært, have betydning for vores pædagogiske praksis fremover?
Den positive opbakning fra forældrene og responsen fra børnene kommer til at betyde, at vi fremover stadig vil komme til at gøre meget brug af naturen som læringsrum. Naturen tilbyder nogle rammer, som er gode for børn i udsatte positioner, men også for de resterende børn i børnegruppen. Det er desuden også sundt for de ansatte at komme ud i naturen.

Hvordan kan det, som vi har lært, overføres til andre situationer eller steder i læringsmiljøet?
Det har været en fordel, at alle personalerne har været samme forløb igennem, fordi det har været med til, at der ikke kun har været en enkelt ansat, som har skullet stå for det hele. Det ville være fedt, at få en ekstra viden i form af et oplæg eller foredrag eller en kursusdag, hvis et nyt tema skal fylde på samme måde som dette har. Det er godt for opstarten, at alle er på samme side.

Årets bog - Skema 1

PÆDAGOGISK BEGRUNDELSE FOR VORES INDSATS

Vores eksisterende viden: Hvad ved vi fra fx vores faglige viden, vores kendskab til børnene og
evalueringer, at vi skal sætte særligt fokus på i arbejdet med at udvikle vores pædagogiske læringsmiljø?
(Vær opmærksom på børnegruppen som helhed og på børn i særligt udsatte positioner).
Bogen indeholder emner som er nemme at overføre på en børnegruppe. Vi vil gerne tage emner og handlinger fra bogen ud i virkeligheden, så vi kan leve os ind i historien sammen med børnene. Vi vil gøre børnene opmærksomme på ensomhed, og hvad man kan gøre for at hjælpe sine venner, der er alene.

MÅL FOR LÆRINGSMILJØET I PERIODEN

Vores mål for læringsmiljøet i perioden er, at børnene oplever, at:
Leve sig ind i bogen og hjælpe sine venner, hvis man ser de er alene.
Være stærke og modige, når vi skal bestige Benbrækkerbjerget i virkeligheden (Herstedhøje).
Huske objekter fra bogen, og være aktive under dialogisk læsning.
Vi voksne laver aktiviteter der er direkte kopieret fra bogen.

Hvordan knytter vores mål i denne periode sig til vores pædagogiske læreplan – og herunder
til det fælles pædagogiske grundlag, de seks læreplanstemaer og læreplansmålene?
Vores mål knytter sig godt til det fokus vi har i institutionen. Vi har en indsats for børn i udsatte positioner, der hedder: "Tidlig naturfaglig nysgerrighed". Med vores ture til Benbrækkerbjerget kommer børnene ud i naturen og får udfordret sig selv motorisk. Vi vil også gerne se nærmere på vind og vejrfænomener, når vi er ude.
Med turene ud af huset, kommer vi til at berøre alle temaerne i den pædagogiske læreplan.

Årets bog - Evaluering - Skema 2

1. HVAD ER EVALUERINGENS FOKUS?

Praksis i fokus:
Årets bog. "Da lille Madsens hus blæste væk"

Mål for læringsmiljøet. Børnene oplever at:
Leve sig ind i bogen og hjælpe sine venner, hvis man ser de er alene.
Være stærke og modige, når vi skal bestige Benbrækkerbjerget i virkeligheden (Herstedhøje).
Huske objekter fra bogen, og være aktive under dialogisk læsning.
Vi voksne laver aktiviteter der er direkte kopieret fra bogen.

2. HVORDAN VIL VI UNDERSØGE, HVAD BØRNENE OPLEVER?

Hvilke tegn tror vi, der vil være på, at læringsmiljøet giver børnene passende udfordringer?
Børnene kan huske historien, og være aktive under dialogisk læsning.
Børnene kan genkende Benbrækkerbjerget i virkeligheden.
Børnene kan gennemskue, at man er en god ven, når man hjælper andre, der er alene.
Børnene giver ikke udtryk for, at emnerne er kedelige.

Hvilken pædagogisk dokumentation vil vi indsamle for at undersøge,
hvordan vores læringsmiljø imødekommer børnenes behov?
Reflektere efter en dialogisk læsning, om der skal tilpasses på gruppens størrelse.
Reflektere efter en tur, om der var nogle børn, der havde for stor en udfordring, så de mister modet.

Hvem gør hvad for at indsamle den pædagogiske dokumentation?
Det er en fælles opgave på stuen, at få indsamlet den pædagogiske dokumentation. Vi tager begge billeder undervejs, og reflekterer løbende over aktiviteterne på stuemøder og lignende.

3. HVAD HAR VI SET OG LÆRT? HVAD VIL VI EVT. ÆNDRE I LÆRINGSMILJØET?

Hvad viser den pædagogiske dokumentation om, hvordan læringsmiljøet
imødekommer børnenes behov? Hvad er som forventet? Hvad overrasker os?
Og hvad kan vi lære af det set i forhold til vores mål?
Når vi arbejder ud fra bogen så giver det mulighed for at komme vidt omkring i forhold til lærerplanstemaerne. Det er også en måde hvor vi kan se vores børn udvikle sig samt at det bliver tydeligt hvor børnenes ressourcer og "svagheder "er, når vi alle skal i gemmen det sammen. Fx opdagede vi at vi har mange børn som trives når de grov motoriske og brug kroppen til at lærer med. Men hvor vi har andre børn som synes det er lidt "hårdt" og udforinger at skulle lærer i gennem kroppen. Men som er ret glade for at hører i historien samt at lave de fin motoriske aktiverer.

Hvordan skal det, vi har lært, have betydning for vores pædagogiske praksis fremover?
Når vi laver forløb omkring årets bog er det vigtigt at vi arbejder bedt og at vi inddrager vores læreplaner for at for alle børn er med samt for at udvikle dem.