1. Sociale relationer – positiv voksenkontakt hver dag

Alle børn og unge har ret til positiv voksenkontakt hver dag – og udsatte børn og unge har et særligt behov for at blive set og få omsorg. Alle børn og unge skal opleve et trygt og omsorgsfuldt miljø, hvor de mødes med respekt og anerkendelse.

 

Det at indgå i vores moderne samfund kræver at vi kan begå os i forskellige uforpligtende og forpligtende fællesskaber. Derfor er det en forudsætning at være i stand til at indgå i positive sociale relationer.

For at opnå ovenstående må vi som pædagogisk personale sikre udviklingen af børnenes selvfølelse, selvtillid og selvværd, da dette gør at hvert enkelt barn har en oplevelse af at være noget værd, samt være en værdifuld del af det store fællesskab.

For at kunne indgå i sociale relationer er det væsentligt at barnet udvikler sociale kompetencer.

Med sociale kompetencer forstår vi:

• Respekt, accept og forståelse for hinanden og vores forskelligheder.
• Empati
• At kunne dele
• At kunne lytte
• At kunne vente på tur
• At kunne hjælpe, støtte og udvise hensyn
• At kunne drage omsorg

Børnene skal have lige muligheder for at danne relationer til børn og voksne. For at sikre den positive voksenkontakt, arbejder vi både med børnene i det store fællesskab samt i mindre grupper. På denne måde bliver alle børn set og hørt af en voksen i løbet af dagen.

Vi arbejder i børnehøjde. Når vi taler og kommunikerer med børnene er vi bevidste om at opretholde en positiv tone. Omtale påvirker børnenes selvbillede og billede af andre, derfor positiv tiltale og omtale. Vi ønsker at skabe et trygt og omsorgsfuldt miljø gennem respekt og anerkendelse af det enkelte individ.

Med anerkendelse forstår vi:

• At blive set og hørt
• At blive respekteret og værdsat for den man er
• At blive mødt ligeværdigt

Vi ønsker med vores arbejde at give børnene et stærkt selvværd og gøre dem i stand til at indgå i sociale relationer, altså at danne venskaber på tværs af alder, normer og værdier.

2. Inklusion og fællesskab – børne- og ungefællesskaber til alle

Alle børn og unge skal opleve at være en del af et socialt fællesskab. Børn og unge med særlige behov skal inkluderes i fællesskabet med udgangspunkt i deres behov og muligheder. Personalets respekt for børnene og de unges egne kulturfællesskaber er central.


 

“Det overordnede mål med inklusionsindsatsen er, at alle børn og unge oplever, at de trives og udvikles i de fællesskaber, de er en del af. På denne måde skabes muligheder for, at alle børn og unge får udnyttet og udviklet deres viden, kompetencer og ressourcer og dermed oplever, at deres aktuelle og fremtidige handle- og valgmuligheder udvides.”

– Københavns Kommunes Inklusionspolitik Børne- og ungdomsforvaltningen 2009

Alle børn skal opleve at være en del af et socialt fællesskab og hvert enkelt barn skal ses som det er.

Vi arbejder med inklusion gennem en anerkendende pædagogisk tilgang til børnene. I praksis udmønter det sig ved:

• Det er de voksnes ansvar at sørge for at alle børn bliver set og hørt i hverdagen.
• Vi sætter ord på barnets handlinger, oplevelser og følelser i hverdagen.
• Vi støtter det enkelte barn – fx i forhold til sociale spilleregler, konflikthåndtering m.m.
• Der skal være rum og plads til børnenes initiativer og interesser. Vi er opmærksomme på hvad der optager dem – vi bruger det i vores pædagogiske arbejde og børnene får på den måde medbestemmelse og ejerskab.
• Vi giver barnet plads og rum til at eksperimentere og fejle.
• Vi bruger husets mangfoldighed og rummelighed til at skabe et udviklende og inspirerende lærings– og socialt miljø.
• Vi møder barnet hvor det er udviklingsmæssigt og tilrettelægger vores krav og forventninger derefter.
• De voksne har ansvaret for at opretholde en god tone.

Vi arbejder med inkluderende fællesskaber på mange forskellige måder i hverdagen.

Eksempler på hvordan vi arbejder med inklusion i praksis:

Morgensamling: Vi sidder stuevis, hvor vi kan se alle kan se hinanden. Vi taler om hvem der er her og hvem der mangler. Vi arbejder med forskellige temaer herunder venskaber.

Vi bruger bl.a. Trin for Trin (i børnehaven) til at lære børnene om empati, konflikthåndtering og om hvordan vi er gode venner. Derudover bruger vi musik, rytmik, sansemotoriske lege og dialogisk læsning. I aktiviteterne er der fokus på begreber som ”at give plads”, ”tage hensyn”, ”fællesskabsfølelse” og ”gruppedynamik”.

Gruppearbejde: Alt efter børnegruppen sammensætter vi potentielle venner der ikke til dagligt søger hinanden.

I grupperne er der bl.a. fokus på venskaber –  eksempelvis hvis et barn på stuen har brug for en hjælpende hånd ift. sociale relationer kan vi i grupperne skabe et miljø der giver plads til det sårbare barn, og lave aktiviteter der passer til barnets interesser.

På legepladsen kan vi sætte aktiviteter i gang, som fx boldspil, højtlæsning på et tæppe, at male, sidde ved et bål og så videre. Børn fra forskellige stuer søger disse aktiviteter, og vil derved opleve at være sammen med børn som de ikke nødvendigvis kender så godt.

Personalets vigtige rolle i inklusionsarbejdet er engagement og nærvær og sørge for at børnene har en levende, omsorgsfuld og interesseret voksen, der ser både det enkelte barn og gruppen.

Vi har fra klyngens og forvaltningens side mulighed for at gøre brug af forskellige redskaber til at støtte op omkring gruppen. Disse redskaber er eksempelvis observationsskemaer i forbindelse med projekt Tidlig Indsats, der bruges for at få sat så meget viden og handlemuligheder i spil så tidligt som muligt.

Vi har mulighed for at sparre med en socialrådgiver der er tilknyttet institutionen.

Vi kan ligeledes gøre brug af klyngens helhedsorienterede supportteam (Ressourceteamet). I teamet sidder en pædagogisk konsulent, klyngeleder, støttepædagoger, talepædagog, psykolog, socialrådgiver, pædagogiske ledere og sundhedsplejerske.

Personalets pædagogiske kompetencer i arbejdet med inklusion bliver løbende udviklet på kurser og studieture.

For at sikre inklusion sparrer vi med forældrene og internt med hinanden i personalegruppen. Dette sker løbende i hverdagen, på stuemøder, personalemøder, og i forældresamtaler.

3. Sprogindsatsen – muligheder gennem sprog

Alle børn og unge skal have de bedste udviklingsmuligheder for deres sprog.


 

Sproglige færdigheder:

Alle børn i Vuggestuen Kongehuset og Labyrinten,  er en del af de sproglige aktiviteter som sættes i gang af personalet. Det kan være højtlæsning, sang og sanglege, rim og remser samt den daglige kommunikation.

De tosprogede børn er vi specielt opmærksomme på, og vi sørger for at inspirere til dialog om dagligdagsting. Vi tager på ture og synger sange, og taler om begreber som de kan bruge i andre sammenhænge.

De sproglige færdigheder er vores primære redskab til at definere og kategorisere verden omkring os. Når børn bruger sproget i lege og andet samvær med andre børn og voksne, øver de sig i at anvende sproget målrettet, kreativt og præcist.

• Vi er som personale opmærksomme på hvordan vi taler til hinanden, både til børn og voksne. Vi gør noget ud af at være mangfoldige i vores ordvalg, set ift. barnets alder og forståelsesniveau.
• Vi bekræfter børnenes initiativtagen ved at italesætte hvad de gør og hvad vi gør, også med vores mimik og gestik på en måde så barnet opfatter at det gør noget positivt.

Sprogtilegnelse:

Små børn lærer sproglyde – der senere dannes til ord som bliver til sætninger, der kan kommunikeres med i en dialog.

Det lille barn har brug for at kunne efterligne de voksnes ord og vendinger og lære af den måde de voksne understøtter sproget gennem kropssprog, mimik og gestik.

Det større barn har brug for hjælp til at udvide sit ordforråd, gennemskue sprogets grammatiske opbygning og dets anvendelsesmuligheder.

• Den voksne gentager de små børns lyde og indgår på den måde i en samtale på barnets niveau.
• Med de større børn, støtter vi dialogen og udvikler begrebsforståelsen.
• Vi sætter ord på vores og barnets handlinger, følelser, ønsker og behov.
• Vi italesætter det vi gør, eksempelvis ”nu rejser jeg mig op og henter en bog”.
• Vi sørger for at børnene har adgang til alfabetet, bl.a. via plakater, billeder, tegninger og bøger.
• Vi bruger sange og sanglege til at bevidstgøre omkring bl.a. sproget. Det gør vi på stuerne, på tværs af stuerne og på legepladsen. Vi bruger det når vi er på tur, i bussen og til vore samlinger.

Dialogisk læsning:

På alle stuer læser vi efter metoden dialogisk læsning. Ved almindelig højtlæsning er det ofte den voksne som læser og barnet der lytter. Når vi læser dialogisk er det med den hensigt at opnå en dialog med barnet/børnene og derved opnå en sproglig interaktion fra barnets side under læsningen. Ved at engagere barnet sprogligt under læsningen bliver barnet udfordret mere rent intellektuelt, hvilket resulterer i bedre sprogfærdigheder samtidig med at metoden stimulerer barnets abstrakte tænkning.

Sprogvurderingsmateriale:

Vi benytter ”Børne- og Undervisningsministeriets Sprogvurdering af børn i 3-årsalderen, inden skolestart og i børnehaveklassen” Sprogvurderingsmateriale måler børns sproglige udvikling på forskellige alderstrin og vurderer det enkelte barns sproglige udvikling fra det tredje år til barnet går i børnehaveklasse. Materialet kan anvendes til både et– og tosprogede børn.

Pædagogisk inspiration:

Vi bruger bl.a. Københavns kommunes læseplan og dialogisk læsning som inspiration til pædagogiske forløb. Ud fra dem søger vi at inspirere hinanden via fortællinger om forløbene, for derved at udveksle erfaringer. Vi har to sprogansvarlige i vuggestuen og børnehaven som står for at videreformidle sproglige interessepunkter og nyheder, så alle er en del af sprogarbejdet.

4. Forældresamarbejde - forældrepartnerskab

Forældre og institution skal indgå i et tæt og ligeværdigt samarbejde om det enkelte barns eller unges udvikling og trivsel.

Forældre er en ressource i forhold til samarbejdet om deres børn og skal ses som del af et partnerskab.

Forældre og institution skal indgå i et tæt og ligeværdigt samarbejde om det enkelte barns udvikling og trivsel. Forældre er en ressource i forhold til samarbejdet om deres børn og skal ses som del af et partnerskab.

Dette pejlemærke udmønter sig i forskellige aspekter i arbejdet omkring barnet. En måde hvor vi konkretiserer dette samarbejde på er ved følgende: ”Vi ved mest om børn, forældre ved mest om deres barn”.

Samarbejdet er blevet udviklet til nu at være et forpligtende partnerskab, for forældre og personale. Vi ser forældrene og personalets samarbejde som ligeværdigt. Ligeværdig i den forstand, at vi bliver samtalepartner om barnet og begge parter tager ansvar.

Vi som personale ser vigtigheden af at inddrage humoren i hverdagen. Og ser vigtigheden i en positiv fremtoning, da barnet afspejler sig i de voksne. I samarbejdet mellem forældre og personale, skal der være mulighed for en kritisk dialog og undrende spørgsmål.

Personalets rolle ift. forældrepartnerskabet er, at være i stand til at forventningsafstemme med forældrene. Få skabt et rum for dialog omkring, hvad vi forventer af forældrenes rolle og ansvar og samtidig få synliggjort vores rolle og ansvar. Ligeledes skal vi være i stand til at få skabt en tillid, således at vores familier oplever de kan komme til os med undren, spørgsmål og bekymringer. Samtidig skal vi ikke være berøringsangste, med det mener vi, at vi skal være i stand til også at kunne tale om det der er svært.

For at det skal være et tillidsfuldt miljø, er det vigtigt for os at den gensidige respekt er der mellem personalet og forældrene. Tillid til at de kan komme til os med alt hvad der vedrører deres barn og familie. Det kan f.eks. være alt fra skilsmisse til at yndlingsbamsen er væk. Dette giver et bedre samspil mellem hjem og institution for barnet. Denne tillid er baseret på loven om tavshedspligten. Det vil sige, at den viden vi har om et barn, eller en familie, ikke må komme uden for institutionens rammer. Da vi er fagprofessionelle arbejder vi samtidig ud fra en udvidet underretningspligt, hvilket betyder at vi skal underrette socialforvaltningen ved store bekymringer vedrørende et barns trivsel. Underretningen bruges til at der kan blive iværksat de rette tiltag, således at barnets trivsel genopbygges. Underretningen skal ses og forstås som en hjælp til barnet og familien.

Vi ser kommunikationen som det vigtigste redskab i forældrepartnerskabet, derfor prioriterer vi forældresamtaler højt.

Metoder til at fremme forældrepartnerskabet fra personalet side er følgende:

• Dokumentation på hjemmeside og institutionen

• Afkrydsningslister

  - Beskeder fra hjemmet - Afhentningstidspunkt - Hvem henter barnet

• Daglig dialog med personalet om det enkelte barn
• Aktiviteter og hverdagsfortællinger

Arrangementer for at styrke forældrepartnerskabet

• Sommerfest
• Julehygge
• Blomsterdag (i vuggestuen)
• Eid-fest (i børnehaven)
• Forældremøde
• Forældresamtale om det enkelte barn
• Billeder og nyhedsbreve

5. Sammenhæng – også i overgange

Alle børn og unge skal opleve en helhed i deres liv. Ved overgangen fra et tilbud til et andet, skal barnet/den unge og deres forældre opleve, at der samarbejdes om at skabe en tryg og god overgang.

Fra hjem til vuggestue

En af de første overgange, som det lille barn møder, er ved start i vuggestue. Det er en helt ny og til tider lidt overvældende, men spændende verden. Vi arbejder med at gøre både børn og forældre trygge fra start af. Vi modtager familien den første dag med fokus på at få en dialog i gang om barnet og indhente en god basisviden om barnet. Bl.a. dets sove- og spisevaner. Dette er for at sikre en helhed og lidt genkendelighed mellem hjem og institution. Jo mere viden vi har om barnet, jo større og bedre mulighed har vi for, at kunne trøste og opfylde barnets individuelle behov.

Indkøring anbefaler vi er på min. en uge. I samarbejde med forældrene planlægger vi så hvordan de følgende dage skal forløbe, fx mht. hvornår barnet skal prøve at være "alene". Hvornår mor eller far siger farvel og hvornår barnet er parat til at sove i vuggestuen første gang.

I starten af vuggestuelivet sørger vi for at give barnet mest mulig tryghed ved at skabe rolige og genkendelige omgivelser. Vi holder os, så vidt det er muligt, på stuen så barnet først og fremmest får et tilhørsforhold til egen stue, personale og børn. Langsomt indtager barnet så det øvrige hus og legepladsen.

Efter ca. 3 måneder tilbyder vi en samtale med forældrene, hvor de kan høre mere detaljeret om barnets indkøring og hverdag i vuggestuen.

Den næste overgang vil være start i børnehave.

Vi forbereder børnene på mange måder: Vi taler om det at gå i børnehave. Vi læser bøger og vi kommer på besøg i nogle af klyngens børnehaver. Ofte har de allerede oplevet større børn fra vuggestuen begynde i børnehave.

Vi arbejder bevidst med selvhjulpenhed i hele vuggestueforløbet, og jo flere færdigheder børnene får tilegnet sig inden børnehavestart, des nemmere bliver overgangen til børnehaven og de møder op med et bedre selvværd.

Vi planlægger i fremtiden, at alle forældre får tilbudt en afsluttende samtale inden barnet skal i børnehave hvor vi her i fællesskab udfylder skemaet omTidlig Indsats. Dette skema overleveres til børnehaven, hvis forældrene samtykker.

Fra vuggestue til børnehave

Alle børn skal opleve en helhed i deres liv. Ved overgang fra vuggestue til børnehave, skal barnet og forældrene opleve, at der samarbejdes om at skabe, en tryg og god overgang.

I børnehaven arbejder vi ud fra en anerkendende tilgang, med respekt for det enkelte barn og forældrene. Det vil derfor altid være individuelt, og i et tæt samarbejde med forældrene, om hvilke tiltag og behov det enkelte barn har i indkøringsperioden og justere den gængse procedure efter dette. Forældrene vil udover dialog og forældresamtale, få udleveret relevante foldere om hvordan hverdagen foregår i børnehaven. På hjemmesiden er der desuden billedserier som viser hverdagen i børnehaven.

Der er mulighed for at det kommende børnehavebarn kan besøge børnehaven sammen med sin vuggestue, inden barnets start for at få kendskab til institutionen.

Ved overgang fra børnehave til skoletilbud, formidler vi materialet videre fra de omkringliggende skoler til forældrene. Derudover udarbejder vi en helhedsvurdering ved barnets 5. år. Dette betyder i praksis, at vi udarbejder en vurdering af barnet i efteråret før forventet skolestart. Forældrene inddrages i denne vurdering af barnet ved en forældresamtale.

Når barnet påbegynder skolestart, videregiver vi oplysninger om barnet til skolen/fritidshjem. Såfremt barnet har haft støttepædagog, har været forpligtiget til særlig sprogstøtte ifølge loven eller andet som vi finder væsentligt af hensyn til barnets forsatte trivsel i det nye miljø. Ingen informationer gives videre uden forældrenes samtykke.

Vi har en skolegruppe, hvor børnene er sammen en gang om ugen. I denne gruppe har man forskellige tiltag til at fremme skoleparatheden hos det enkelte barn, hvor fokus er på lyst og læring og medbestemmelse.

En gang om året besøger vi de nærliggende skoler, hvor børnene typisk kunne komme til at gå i skole, og ser fx et teaterstykke der, så barnet får et kendskab til skolemiljøet.

Fra vuggestue eller børnehave til basisgruppe

Alle børn og unge skal opleve en helhed i deres liv. Ved overgangen fra et tilbud til et andet, skal barnet og deres forældre opleve, at der samarbejdes om at skabe en tryg overgang.

Opstart i basisgruppen

Når forældre har accepteret tilbud om en basisplads i Labyrinten, aftales et forbesøg hvor der er rundvisning og en samtale mellem primærpædagog og forældre.

Når barnet starter i basisgruppen tilknyttes en primær pædagog, som vil være sammen med barnet i opstartsperioden. Nogle børn justerer forholdsvist hurtigt i nye omgivelser mens andre har behov for en længere opstart. Vi mener det er vitalt med en tryg og god opstart i børnehaven. En typisk start er af en uges varighed, hvor de første dage er en time sammen med forældrene. Vi afstemmer indkøring individuelt med forældrene efter det enkelte barns behov. Oftest modtager børnehaven en grundig beskrivelse fra udredningsforløbet og tidligere institution med forældrenes samtykke.

Efter 3 mdr. tilbydes forældrene en samtale, hvor vi evaluerer opstart og barnets videre forløb i basisgruppen.

Overgang til skole

Et år inden barnet skal i skole foretages en skoleplaceringsprocedure, hvor barnets ressourcer og udfordringer perspektiveres, ud fra flere fagområder i samarbejde med forældrene. Det giver de bedste forudsætninger for en optimal skoleplacering.

Basisgruppens tilknyttede psykolog observerer og laver en kognitiv test af barnet. Den tilknyttede talepædagog observerer og foretager en sproglig test af barnet. Det pædagogiske personale beskriver barnet i en rapport der gennemlæses af forældrene og i det tværfaglige team. Forældrene gennemlæser rapporten og tilkendegiver deres mening. Efterfølgende holdes et møde hvor det afstemmes hvilke rammer der virker optimale for barnet. Efterfølgende sammenfatter psykolog alle observationer til et visitationsudvalg som har ansvar for skoleplacering. Forældrene inddrages og holdes orienteret gennem hele processen.

Overlevering

Når forældrene har accepteret skoletilbuddet fortages en overlevering fra primærpædagogen i basisgruppen til skolen, for at give barnet de bedste forudsætninger for en god skolestart.

6. Krav om refleksion og metodisk systematik i den pædagogiske praksis

Alle institutioner skal vælge en konkret metode, således at der – på mangfoldige måder - arbejdes systematisk og reflekteret. Institutionerne skal skabe rum for refleksion over det pædagogiske arbejde og kunne indgå i en dialog omkring deres pædagogiske praksis. I valg af metode skal der tages afsæt i den enkelte institutions børne- og unge-gruppe og øvrige lokale forhold.

Vi benytter følgende modeller til at kvalificere, dokumentere og evaluere vores pædagogiske praksis: SMTTE-model, Hiim og Hippes og Tegn på læring.

Vi arbejder med disse modeller, fordi de gør arbejdet med pædagogiske forløb mere kvalificerede og overskuelige. Ved at opsætte rammerne inden man går i gang og konkretisere, hvad målet med forløbet består i, opnår man et bedre grundlag for refleksion og evaluering og hermed en konstant videreudvikling af den pædagogiske praksis. Systematikken i modellerne sikrer desuden, at man kommer rundt om både barnet og gruppen.

I arbejdet med modellerne finder vi det centralt at man ikke låser sig fast på metoden, men derimod også har fokus på processen i forløbet. Det vil sige, at der skal være plads til løbende ændringer som udspringer af refleksionen. Hermed sikrer vi, at vi også følger barnets eller gruppens initiativer og begejstring ved at delagtiggøre dem, så det bliver meningsfuldt for alle parter.

Udover arbejdet med modellerne som et pædagogisk redskab lægger vi vægt på at være i konstant personlig og faglig udvikling, for at kunne give børnene de bedst mulige vilkår. Det gør vi ved at prioritere kurser og studieture, som bidrager til hele personalegruppens faglighed samt personaledage, hvor vi kommer i dybden med institutionens pædagogik og får implementeret ny viden og udviklet hinandens kompetencer. 

En vigtig forudsætning for kvalitet i vores arbejde som pædagoger er, at der er afsat tid og rum til forberedelse og dette foregår bl.a. på vores ugentlige stuemøder og de månedlige personalemøder. Den fastlagte forberedelse kan dog ikke stå uden den dagligdags-refleksion som opstår i nuet. Denne refleksionsproces over praksis, hvor vi udnytter hinandens forskellige ressourcer og kompetencer bidrager til, at vi udvikler pædagogikken løbende og derved gør den levende. Dette er med til at give et så nuanceret billede af barnet som muligt og det er ligeledes en forudsætning for at kunne arbejde med inklusion.