Bemærk: Børnehaven Kongeskibet hed tidligere Labyrinten og Ankerstuen hed Edderkopperne

Evaluering af "Kommunikation og sprog"

For at evaluere bedst muligt og mest struktureret, har vi valgt at evaluere gennem brug af SMTTE-modellen.

 

Sammenhæng:

Vi har i basisgruppen en stor diversitet i vores børnegruppe. Dette er selvfølgelig også gældende, hvad angår børnenes verbale evner og udfordringer. Den første inddeling af børn kan være hvem der har et verbalt sprog, og hvem der ikke har. Den næste hvem taler i enkelte ord, og hvem i to-tre ords sætninger, og hvem virker til at have et alderssvarende verbalt sprog. Vi er i basisgruppen særligt opmærksomme på, at børn inden for det autistiske spektrum ofte gør brug af et verbalt sprog, som de ikke til fulde forstår. Dette skyldes at børn inde for det autistiske spektrum ofte kan observeres gøre brug af ord, sætninger og vendinger, som de egentlig ikke har en fuldforståelse af. Dette er vi nødt til hele tiden at have for øje, ikke at sætte niveauet for sproglig udvikling for højt. Typisk for børn inde for det autistiske spektrum er også, at det er svært for dem at knække koden til, hvordan kommunikation både fungere men ligeledes faktisk kan være gavnligt for det enkelte barn.

Alt dette lægger til grund for at vi arbejder i grupper af max to børn ad gangen, i vores målrettede sproglige arbejde, for at kunne ramme så tæt på deres zone for nærmeste udvikling, bedst muligt.


Mål:

Da vores børnegruppe har en stor diversitet i deres sproglige niveau, vil vores mål derfor være overordnet brede, men specifikke for det enkelte barn. Vi kan dog overordnet set sige, at vi vil opnå en forøgelse i børnenes nysgerrighed for den sproglige kommunikation, samt en forøgelse af den generelle sproglige forståelse.

Vores fokus på det sproglige, skulle gerne bevirke at vi ser en udvikling i flere forskellige situationer. Dette kunne være at et barn:

Udvikler deres ordforråd i specifikke områder (spisning, samling, madlavning, specifikke lege osv.)

Bruger sit sprog mere socialt

Bruger sit sprog for at forløse deres nysgerrighed

Bruger sit sprog omkring egen emotionelle tilstand

Bruger sit sprog til opnåelse af hjælp for at hindre ikke hensigtsmæssige reaktioner

 

Tiltag:

Vi vil indrette dagen meget mere struktureret, end hvad vi er vant til.

Dette vil give os mulighed for at blive meget mere opmærksomme på, hvornår vi laver decideret sprogarbejde. Dette giver os også mulighed for at kunne inddele børnene i tilpassede grupper, så det sproglige arbejde rammer deres udfordringer så præcist som muligt.

Vi vil inddele børnene i tre grupper.

Gruppe 1 vil arbejde med de grundlæggende principper for kommunikation.

Gruppe 2 vil arbejde mere konkret med det daglige ordforråd.

Gruppe 3 vil være mere skoleorienteret og også omhandle italesættelse af barnets egne følelser.

 

Tegn:

Vi vil holde øje med en generel udvikling af det enkelte barns sprog, herunder være opmærksom på følgende:

Begynder et barn fra gruppe 1 at vise tegn på kommunikation i relationen til andre og begynder det at kunne sætte ord på dagligdagsting? Begynder et barn fra gruppe 2 at bruge et større ordforråd og flere beskrivende ord i dagligdagen? Bliver et barn fra gruppe 3 bedre til at beskrive sine følelser og viser det interesse for bogstaver, tal og andre skolelignende opgaver?

For gruppe 1 vil de tegn vi skal holde øje med være:

 

opmærksomhed på andre mennesker (hvad laver det barn der sidder overfor mig, laver vi det samme, siger barnet noget til mig osv.)

Turtagning i kommunikation

Øvelse af de mest grundlæggende ord, i forskellige dagligdagssituationer (typiske ord under spisning, i garderoben, på legepladsen, i køkkenet osv.)

For gruppe 2:
 

Forøgelsen af aktivt ordforråd. Her vil vi kigge efter om barnet bruger flere ord. Det kunne være at barnet plejer at sige ”Jeg er sulten” nu kan sige ”Jeg er sulten nede i min mave”.

Turtagning i kommunikation
 

 Og for gruppe 3:

 

 

Følelses-beskrivende ord. Dette fokus skal i starten kun øves i rolige situationer, hvor vi vurderer at barnet er i stand til at tale om egne følelser, og være nysgerrig og læringsparat. Dette skal ses i modsætning til de andre fokuspunkter der kan øves i situationer der ikke er stramt struktureret af de voksne.

skabe en forståelse for mere skolastiske udtryk

Turtagning

Øvelse i at beskrive egne følelser i situationer hvor barnet udfordret. Dette kunne være ”Jeg kan se, at du er sur over, at der ikke er mere knækbrød” eller ”Du blev ked af det, da du faldt ned af stenen” efterfulgt af et forsøg på samtale omkring hvad barnet oplevede, og derved holde øje med en udvikling af dette hos barnet.

 

Evaluering:

Vi så kæmpe spring for børnene i gruppe 1. Dette er måske også mest naturligt, da små skridt vil blive opdaget hurtigere, da deres udgangspunkt er det lavere end de andre børn. Vi kan dog se en udvikling der har været hurtigere end hvad der ellers har været typisk for det enkelte barn i gruppe 1.

For gruppe 2 har vi set den største udvikling i det impressive sprog. Børnene fra denne gruppe forstår generelt flere handleanvisninger og opfordringer. Enkelte børn har på samme måde ikke brug for lige så meget visuelt understøttende hjælp.

For gruppe 3 har vi hos især et barn set en massiv udvikling. Barnet havde i starten af året en meget lille tolerancetærskel for frustration, vrede, ked af det-hed og andre negative følelser. Vi har hos dette barn set en udvikling af at kunne rumme egne negative følelser, og barnet er begyndt at sætte ord på hvad han oplever. Barnet kan skelne mellem at være sur og ked af det. Dette er en kæmpe hjælp, da vi nu ved om vi skal støtte barnet med omsorg og nærhed, eller om barnet har brug for at reagere og tid til at blive mere rolig.

Alt i alt har vi selvfølgelig set den største målbare udvikling inden for det sproglige område. Vi har dog også set børnene rykke sig inden for den sociale udvikling, alsidig personlig udvikling samt krop og sanser. Børnenes bedre sprog, har frigivet ressourcer de har kunne forløse inden for andre kompetenceområder.

 

 

Evaluering af "Natur-udeliv og science"

For at evaluere bedst muligt og mest struktureret, har vi valgt at evaluere gennem brug af SMTTE- modellen.
 

Sammenhæng:

Det at opleve naturen omkring os er et vigtigt element i alle børns børnehaveliv. Vi er så heldige at have en legeplads med masser af muligheder for at grave i jord, lege med vand, plukke blomster, lede efter dyr, mærke på planter osv. Da vi er en basisgruppe, vil vi starte vores fokuspunkt på vores egen legeplads. Dette fordi børnene er trygge ved legepladsen, de kender den og den er helt tæt på.
Udgangspunktet for vores børn er vidt forskelligt. Dels ligger der aldersspændet og dels de forskellige udfordringer børnene har. Vi er derfor nødt til at differentiere vores tilgang til fokuspunktet alt efter hvilke børn, vi har i en given situation.
Vi ved fra start af, at nogle af børnene intet har i mod at få jord på fingrene, gå i mudder eller holde insekter og biller, hvor andre børn ikke har lyst til nogle af delene. Fælles for alle børnene er dog, at alle vil kunne nyde godt af at opdage mere til naturen, udeliv og science, gennem en tryg, struktureret og forudselig pædagogisk proces.

 

Mål:

Qua de førnævnte divergerende forudsætninger, ressourcer og udfordringer, vil vi sætte de overordnede mål ret bredt.
 

• Vi ønsker at se en øget tryghed ved at bevæge sig rundt på legepladsen i alt slags vejr
• Vi ønsker at se en øget brug af tematiske ord
• Vi ønsker at se børnene koble sig selv sammen med naturen, og blive opmærksom på deres egen betydning og plads i denne
• Øve børnene i at lytte aktivt og stille spørgsmål til de informationer de bliver præsenteret for, omkring natur, udeliv eller science
• Se børnene udvikle deres fantasi og bruge den på andre måder i naturen, end indenfor på stuen.
  
   

Tegn:

Vi vil holde øje med

• om børnene tillægger sig et andet sprog omkring vejret og legepladsen.
• om børnene bliver mere præcise i deres kommunikation omkring fokuspunktet
• om børnene er nysgerrige og interesseret i opdagelsen af naturen
• om børnene fortæller om deres oplevelser og nye viden til forældre, venner på i børnehaven eller andre voksne
• om børnene bliver mere alsidige i deres valg af aktiviteter på legepladsen
   

 

Tiltag:

 

Vi deler vores forskellige tiltag op, alt efter hvor vi er. Vi skriver ikke alle vores tiltag, da der er alt for mange til at det vil give mening at liste dem op. Vi har derfor udvalgt nogle, vi vil bruge direkte i vores evaluering. Det skal derfor noteres at der er mange andre tiltag, som er med til at underbygge den udvikling vi vil evaluere på senere.  

 

På legepladsen:
Altid have en voksen i gang med en ’natur aktivitet’

• Grave efter dyr
• Plukke blomster, blade grene
• Vand aktiviteter à Vulkan, flod, badebassin, vande blomster
• Samle dyr sammen til altanen

 

På stuen:

• Plante, så, spire projekt på altanen
• Dyre samling på altanen
• Tegning af dyr og planter
• Give lege et naturtema à leger vi gemmeleg kan det være kaninen der leder efter gulerødder, leger vi stopbold, kan det være bier der lander på blomster osv.
• Have fokus på udvikling, i planter og mennesker à planter bliver plantet/børn bliver undfanget, planter spire//børn kommer i vuggestue, planter blomstrer, giver frugt/ børn kommer i børnehave, børnene får planterne med hjem/børn kommer i skole.

 

 

På tur ud af huset:

• Lede efter ting ude i naturen, vi også har derhjemme eller i børnehaven (Blomster, sommerfugle osv.)
• Lede efter ting vi ikke har, som vi kan tage med hjem til børnehaven, eller tage billeder af
• Udnytte når vi er med bussen og sammen med de andre stuer, at deres børn har helt andre perspektiver på naturen, og være nysgerrige på disse
• Muligheder for at prøve kroppen af i andre omgivelser (Skove, bakker, strand, legeland)

 

 

Evaluering:

 

På legepladsen har vi oplevet en børnegruppe der har vist stigende interesse for snegle, orme, edderkopper, biller og sommerfugle. Interesse er opstået ved at en voksen er gået foran og har gravet i jorden eller gjort børnene opmærksom på f.eks. sommerfugle. Dette har ledt til at børnene efter noget tid og på eget initiativ har vist interesse gennem f.eks. at grave med en skovl eller finde kryb i en spand. Interessen er blevet delt med de voksne eller kammeraterne fra stuen. Der er derigennem opstået en fælles opmærksomhed og et fælles sprog omkring temaet. Et enkelt barn, som var meget optaget af snegle, samlede en masse snegle på en regnvejrsdag, hvilket skabte stor interesse hos de andre børn. Dette gav det pågældende barn en positiv selvfortælling, da han kunne fortælle om og vise andre børn hans imponerende fund. Interessen for krybene har også ledt til mange gode samtaler om krybene – og også vejret. ”Er det tørvejr sover sneglene” som et barn udtrykte det fantasifuldt. Børnene har også været opmærksom på hvordan vejret har været udenfor, når de har kigget gennem vinduerne inde på stuen. Eksempelvis blev et barn særligt opmærksom på regnvejrsdage for så var det en god dag til at finde snegle og orme. Desuden har engagementet omkring temaet også skabt et udgangspunkt for at arbejde med det sanselige – det at turde røre en orm, en snegl eller rode i jorden på en regnvejrsdag.    

Vores planteprojekt ”Plant en solsikke” var som led i at give børnene en forståelse for plantens vækst fra frø til plante. Alle børn var med til at så frø og børnene skiftedes til at være med til at vande planterne på vores altan. Der blev også tegnet planteskilte med navn på. Forståelsen for det, at så et frø, passe det og se det vokse til en plante, var inden projektets start meget forskellig hos børnene, men alle viste i forskellig grad interesse for det. De fulgte nysgerrigt blomsternes vækst på vores altan. Der blev stillet undrende spørgsmål. Eksempelvis undrede et barn sig over hvor planten blev af, idet vi havde sået frøet. Samme barn blev meget optaget af at vande og følge plantens vækst. Slutteligt fik alle deres egen plante med hjem inden de gik på sommerferie og for vores kommende skolebørn blev det en fin afskedsgave, et symbol på overgangen fra børnehave til skolen.

I forhold til begge forløb kunne man overveje at bygge på med en mere struktureret æstetisk læreproces. Enkelte børn har på eget initiativ tegnet f.eks. snegle, orme eller solsikker, og indimellem oplever vi i basisgruppen at et barns interesse for at tegne et bestemt motiv smitter af på de andre børn. Igennem at strukturere det vil vi kunne tilbyde flere børn at indgå i en æstetisk læreproces omkring netop det tema. I den forbindelse vil vi også kunne sætte større fokus på børnenes sproglige udvikling omkring temaet. Dog bør vi have i mente, at det særligt for vores børn er vigtigt at processen opleves meningsfuldt for det enkelte barn.

 

 

 

Evaluering af årets bog Edderkopperne 2021

 

Sammenhæng:

Vi har arbejdet med årets bog ”Her er vi”.  Da vi har arbejdet med den samme bog over en længere periode, har dette givet os mulighed for at fordybe os i de forskellige elementer i bogen.

 

Mål:

Vores mål er, at børnene gennem læsningen opnår en bedre forståelse af sig selv (egen krop), hinanden og deres omgivelser.

 

Tegn:

Vi ønsker at børnene viser nysgerrighed for bogens indhold og tema.

At børnene gennem læsningen kan opnå at identificere og udtrykke verbalt ligheder og forskelle i børnegruppen. Dette gælder både i forbindelse med leg, samt i dialog om bogen.

 

Tiltag:

Læsning i mindre grupper hvor der gives mulighed for at fordybe sig i bogen og have en yderligere dialog om de sider som fanger børnegruppens interesse.

Følge børnenes spor.

Snakke og undersøge sammen med børnene.

Vi har valgt at fordybe os i bogens temaer (vand), (jorden) og (kroppen) som vakte mest interesse hos vores børnegruppe.

Og i takt med at vi har natur, udeliv og science som fokuspunkt har det været givende at fordybe sig i disse elementer.

I forbindelse med vand elementet er vi blevet inspireret af de andre stuer i huset. Hvor der er blevet udforsket og leget med vand.

Med jord elementet har vores børnegruppe været ude og mærke efter hvordan jord føles, også er der blevet gravet for at se hvad der gemmer sig ind under jorden. Hvad kan man finde efter en god regnvejrsdag (på jagt efter krible krabledyr).

 

Evaluering:

Med udgangspunkt i bogen har vi haft nogle gode og til tider meget dybe samtaler, om hvordan vi alle ser ud og hvordan vores krop fungerer og er opbygget, hvor kommer vand og jord fra. Bogen har været med til at vi er blevet mere undersøgende med vores børnegruppe. Vi har undersøgt hvor mange knogler vores krop består af. Og så har vi en menneskekropsdukke i huset som børnene har været meget optaget af, hvor man kan se hvor lungerne, hjertet, hjernen, leveren, ja hvor alle vores organer sidder på kroppen. Vores børnegruppe har også udvist stor nysgerrighed omkring køn, og om hvordan vi er ens og alligevel meget forskellige og at det er okay. Der er plads til os alle.

 

 

Evaluering af fokuspunkt 2021 – hverdagen

 

Sammenhæng:

Vi har i basisgruppen en stor diversitet i vores børnegruppe. Dette er selvfølgelig også gældende, hvad angår børnenes verbale evner og udfordringer. Den første inddeling af børn kan være hvem der har et verbalt sprog, og hvem der ikke har. Den næste hvem taler i enkelte ord, og hvem i to-tre ords sætninger, og hvem virker til at have et alderssvarende verbalt sprog. Vi er i basisgruppen særligt opmærksomme på, at børn inden for det autistiske spektrum ofte gør brug af et verbalt sprog, som de ikke til fulde forstår. Dette skyldes at børn inde for det autistiske spektrum ofte kan observeres gøre brug af ord, sætninger og vendinger, som de egentlig ikke har en fuldforståelse af. Dette er vi nødt til hele tiden at have for øje, ikke at sætte niveauet for sproglig udvikling for højt. Typisk for børn inde for det autistiske spektrum er også, at det er svært for dem at knække koden til, hvordan kommunikation både fungere men ligeledes faktisk kan være gavnligt for det enkelte barn.

Alt dette lægger til grund for at vi arbejder i grupper af max to børn ad gangen, i vores målrettede sproglige arbejde, for at kunne ramme så tæt på deres zone for nærmeste udvikling, bedst muligt.


Mål:

Da vores børnegruppe har en stor diversitet i deres sproglige niveau, vil vores mål derfor være overordnet brede, men specifikke for det enkelte barn. Vi kan dog overordnet set sige, at vi vil opnå en forøgelse i børnenes nysgerrighed for den sproglige kommunikation, samt en forøgelse af den generelle sproglige forståelse.

Vores fokus på det sproglige, skulle gerne bevirke at vi ser en udvikling i flere forskellige situationer. Dette kunne være at et barn:

• Udvikler deres ordforråd i specifikke områder (spisning, samling, madlavning, specifikke lege osv.)
• Bruger sit sprog mere socialt
• Bruger sit sprog for at forløse deres nysgerrighed
• Bruger sit sprog omkring egen emotionelle tilstand
• Bruger sit sprog til opnåelse af hjælp for at hindre ikke hensigtsmæssige reaktioner
  
  
  Tiltag:
  
  Vi vil indrette dagen meget mere struktureret, end hvad vi er vant til.

Dette vil give os mulighed for at blive meget mere opmærksomme på, hvornår vi laver decideret sprogarbejde. Dette giver os også mulighed for at kunne inddele børnene i tilpassede grupper, så det sproglige arbejde rammer deres udfordringer så præcist som muligt.

Vi vil inddele børnene i tre grupper.

Gruppe 1 vil arbejde med de grundlæggende principper for kommunikation.

Gruppe 2 vil arbejde mere konkret med det daglige ordforråd.

Gruppe 3 vil være mere skoleorienteret og også omhandle italesættelse af barnets egne følelser.

 

Tegn:

Vi vil holde øje med en generel udvikling af det enkelte barns sprog, herunder være opmærksom på følgende:

Begynder et barn fra gruppe 1 at vise tegn på kommunikation i relationen til andre og begynder det at kunne sætte ord på dagligdagsting? Begynder et barn fra gruppe 2 at bruge et større ordforråd og flere beskrivende ord i dagligdagen? Bliver et barn fra gruppe 3 bedre til at beskrive sine følelser og viser det interesse for bogstaver, tal og andre skolelignende opgaver?

For gruppe 1 vil de tegn vi skal holde øje med være:
 

• Opmærksomhed på andre mennesker (hvad laver det barn der sidder overfor mig, laver vi det samme, siger barnet noget til mig osv.)
• Turtagning i kommunikation
• Øvelse af de mest grundlæggende ord, i forskellige dagligdagssituationer (typiske ord under spisning, i garderoben, på legepladsen, i køkkenet osv.)

For gruppe 2:
 

• Forøgelsen af aktivt ordforråd. Her vil vi kigge efter om barnet bruger flere ord. Det kunne være at barnet plejer at sige ”Jeg er sulten” nu kan sige ”Jeg er sulten nede i min mave”.

Turtagning i kommunikation

Og for gruppe 3:

 

• Følelses-beskrivende ord. Dette fokus skal i starten kun øves i rolige situationer, hvor vi vurderer at barnet er i stand til at tale om egne følelser, og være nysgerrig og læringsparat. Dette skal ses i modsætning til de andre fokuspunkter der kan øves i situationer der ikke er stramt struktureret af de voksne.
• Skabe en forståelse for mere skolastiske udtryk
• Turtagning
• Øvelse i at beskrive egne følelser i situationer hvor barnet udfordret. Dette kunne være ”Jeg kan se, at du er sur over, at der ikke er mere knækbrød” eller ”Du blev ked af det, da du faldt ned af stenen” efterfulgt af et forsøg på samtale omkring hvad barnet oplevede, og derved holde øje med en udvikling af dette hos barnet.

 

Evaluering:

Vi så kæmpe spring for børnene i gruppe 1. Dette er måske også mest naturligt, da små skridt vil blive opdaget hurtigere, da deres udgangspunkt er det lavere end de andre børn. Vi kan dog se en udvikling der har været hurtigere end hvad der ellers har været typisk for det enkelte barn i gruppe 1.

For gruppe 2 har vi set den største udvikling i det impressive sprog. Børnene fra denne gruppe forstår generelt flere handleanvisninger og opfordringer. Enkelte børn har på samme måde ikke brug for lige så meget visuelt understøttende hjælp.

For gruppe 3 har vi hos især et barn set en massiv udvikling. Barnet havde i starten af året en meget lille tolerancetærskel for frustration, vrede, ked af det-hed og andre negative følelser. Vi har hos dette barn set en udvikling af at kunne rumme egne negative følelser, og barnet er begyndt at sætte ord på hvad han oplever. Barnet kan skelne mellem at være sur og ked af det. Dette er en kæmpe hjælp, da vi nu ved om vi skal støtte barnet med omsorg og nærhed, eller om barnet har brug for at reagere og tid til at blive mere rolig.

Alt i alt har vi selvfølgelig set den største målbare udvikling inden for det sproglige område. Vi har dog også set børnene rykke sig inden for den sociale udvikling, alsidig personlig udvikling samt krop og sanser. Børnenes bedre sprog, har frigivet ressourcer de har kunne forløse inden for andre kompetenceområder.