Sejlstuen | Børnehaven Kongeskibet

BEMÆRK: Børnehaven Kongeskibet hed tidligere Labyrinten og Sejlstuen hed Sneglene

Evaluering af Sprog 2020 Sneglestuen

Særlige refleksioner, pejlemærker og læreplanstemaer

Sprog

Sammenhæng

Vi har et øget fokus på sprog, fordi sproget er grundlæggende for børnenes trivsel. Sproget kan udtrykkets gennem mimik, talesprog, kropssprog og begyndende skriftsprog og påvirker børnenes trivsel, da det er en forudsætning for gode relationer. Det pædagogiske personale i Labyrinten støtter børnegruppens sproglige udvikling ved at tilbyde forskellige aktiviteter, samt tilbyde spændende læringsrum, der indbyder til leg. Legen er vigtig for børnenes udvikling og derfor er der bevidst også sat tid af til dette, da børnene igennem bl.a. rollespilslege lærer kulturens værdier og normer.

Derudover har vi nogle børn der har sprogpladser og der er derfor behov for at have ekstra fokus på sproget.

Mål

Målet med det sproglige fokus er som beskrevet under sammenhæng at forbedre børnenes trivsel og deres sociale relationer, både til de andre i børnegruppen og det pædagogiske personale. Men da børnenes nærmeste udviklingszone ikke er den samme, har vi arbejdet med forskellige delmål. Derudover er delmålene også med til at fastholde personalets motivation.

Vores delmål er:

Udvide børnenes ordforråd omkring måneder og ugedage, som bliver gjort til samling og omkring jorden og rummet, som de lærer igennem Årets Bog.

Forbedre deres nonverbale udtryksform igennem kreative aktiviteter der knytter sig til Årets Bog.

Tiltag

På sneglestuen har der været fokus på dialogisk læsning, meningsfulde samtaler, værdien af den frie leg og gentagelser til samlingen. Grunden til at der er flere tiltag, er for at sikre at vi når ud til alle børnene, da deres nærmeste udviklingszone ikke er den samme. Alle tiltagene kræver, at vi på stuen er enige om hvad vi gentager til samlingen, hvilken bog vi anvender til dialogisk læsning og hvordan vi skaber legezonerne til den frie leg. Derudover er det vigtigt at udefra kommende bliver gjort opmærksomme på vores tiltag, f.eks. Pædagoger fra de andre stuer og vikarer.

Den dialogiske læsning har været baseret på årets bog og har været udført af Kathrine, hvor den samme gruppe af 5/6 børn har deltaget. Denne aktivitet har foregået hver tirsdag i 2 måneder, hvor der efterfølgende også har været aktiviteter som har knyttet sig til bogens tema, bl.a. hvor vi har tegnet landskaber. Dette har vi gjort da børnene ikke nødvendigvis har samme læringstilgang.

De meningsfulde samtaler opstår i løbet af hverdagen og ud fra børnenes spor, det kan bl.a. foregå på legepladsen og omhandlede et barns interesse for en bænkebider. Dette tiltag er anvendt af hele det pædagogiske personale.

Børns sproglige kompetencer udvikles også igennem den frie leg og her er det vigtigt at vi som pædagogisk personale skaber rum til fordybelse. Dette har vi gjort ved at inddele stuen i forskellige zoner. Her kræver det at vi på stuen er med til at opretholde børnenes legezoner, så de har mulighed for at fordybe sig, diskutere spilleregler og lære de sociale lege værdier.

Til samlingen gentager vi dagligt alle ugens dage, månederne, børnenes navne og synger sange. Disse gentagelser er med til at udvide børnenes sproglige kompetencer og vi har i perioder på 2-3 uger har fokus på specifikke sange, bl.a. Fingersangen. Grunden til at vi har haft fokus på denne sang, var fordi mange af børnene ikke vidste hvad fingrene hed.

Mikkel står for at lave sprogtest på stuens børn og har efterfølgende givet børnene bøger med hjem, så forældrene kan være med til at udvikle børnenes sproglige kompetencer.

Tegn

De tegn vi vil holde øje med er:

Om børnene kan alle ugedagene og månederne.
Børnene synger med på hele eller dele af sangene til samling
Børnene henter selv Årets bog
Børnene kan pege på ting i Årets bog, når man stiller spørgsmål
Børnene referer til Årets bog
Børnene er nysgerrige og videbegærlige. Henvender sig til det pædagogiske personale og spørger ind til ting som F.eks. Hvad tusser er lavet af, hvad regnorme spiser osv.
Respektere legezonerne.
Spørger hinanden om de må deltage i de andre børns aktiviteter

Evaluering

Vi ser engagerede og nysgerrige børn som er blevet bedre til at repetere ugedagene og månederne når vi holder samling. ift. den sociale udvikling ser vi børn som trives og leger på kryds og tværs af børnegruppen. Mange af de større børn er opmærksomme på og gode til at hjælpe de små i hverdagen.

Der er stadig masser af rum for udvikling, så vi vil fortsætte med de tiltag vi allerede har sat i gang, således at vi kan få en endnu mere harmonisk børnegruppen, hvor den sociale trivsel og udvikling er i højsædet.

SMTTE af særligt fokusområde

Sammenhæng

Da hele stuens personale over foråret er blevet udskiftet, har der været et behov for at ændre stuens struktur. Den situation hvor det især kom til udtryk, at der var behov for en ændring, var i spisesituationen. Det er også derfor vi valgte at have fokus på denne. Dette har vi valgt fordi der har været meget uro i disse situationer, hvilket bl.a. kom til udtryk ved at børnene sad uroligt ved bordet, legede med deres drikkedunke og støjniveauet var meget højt. Fordelen ved at vi er en helt ny personalegruppe er, at vi kan handle med det samme og skabe nogle helt nye rammer, der passer til den nuværende børnegruppe. Vi har i vores overvejelser i forhold til den nye struktur, været opmærksomme på, at børnene på stuen er på forskellige udviklingsniveauer, både sprogligt, grovmotorisk og finmotorisk. Uroen vi har oplevet, skete bl.a. da mange af børnene under måltidet væltede deres drikkedunke og der opstod derfor meget uro da børnene skulle tørre op. Derudover var den gældende bordplan ikke hensigtsmæssig i forhold til børnenes selvhjulpenhed og generelt mange afbrydelser under måltidet.

Mål

Målet med den nye struktur er at skabe ro og rum til fordybelse, både i selve måltidet, men også i samtaler ved bordene. Derudover ønsker vi at udvide børnenes ordforråd, at de styrker deres motoriske kompetencer, forbedre deres selvhjulpenhed. Muligheden for fordybelse vil også gøre det muligt at fremme børnenes dannelse, som er et delmål for fokusområdet.

Tiltag

Til et stuemøde valgte vi at dele tiltaget op i flere etaper med forskellige fokusområder. Da tiltaget omhandler stuens struktur, er det vigtigt at hele stuens personale er enige i hvordan den nye struktur skal foregå, så der ikke er flere forskellige tilgange til den nye struktur, da det skaber forvirring. Til samme møde delte vi børnene gruppen op i fire grupper, hvoraf en af grupperne sidder alene da de er de største og de mest selvhjulpne børn. De tre andre grupper for tildelt en fast voksen fra stuens personale og disse grupper er blandet i forhold til børnenes udviklingsniveauer, så de også har mulighed for at spejle sig i hinanden.

Første etape af tiltaget vil fokusere på rammerne:

En voksen skal stå klar til guide børnene til først at tage deres drikkedunk, en bog fra den kasse der står klar på en "voksenstol" og efterfølgende sidde sig på deres pladser.

Under måltidet skal børnene guides i at drikke af deres drikkedunke, hvorefter de stiller dem ind på midten af bordet. Denne etape regner vi med vil komme til at vare i 1,5 -2 måneder og her har hele stuens personale ansvaret.

Anden etape af tiltaget fokuserer på selvhjulpenhed:

Når de fleste børn selv finder deres pladser, vil der komme mere fokus på selve måltidet. Det vil sige om børnene selv kan smøre deres rugbrød og kan rydde op efter måltidet.

Denne etape kan der ikke laves en tidshorisont på, da børnenes udviklingsniveauer er meget forskellige da stuerne ikke er aldersopdelt.

Tredje etape fokuserer på fordybelsen i bordenes samtaler:

Her skal der være fokus på interaktion med børnegruppen. Det er vigtigt at vi engagerer os og viser nysgerrighed. Derudover vil vi udvide børnenes ordforråd og dannelse, ved at italesætte de muligheder de har for at få på deres rugbrød, give plads til at være nysgerrige på forskellige smagssammensætninger og give børnene medbestemmelse i forhold til de lege og quizzer der laves ved de enkelte borde.

Tegn

De tegn det pædagogiske personale vil være opmærksomme på er:

Børnene selv tager en bog
Børnene selv henter deres drikkedunk
De selv finder deres plads
De tager hænderne om på ryggen og enten sidder stille eller deltager i stuens "Værsgo og spis"- sang
At de selv kan smøre deres rugbrød
Børn imellem 4-5 år, selv kan fortælle hvad de ønsker af pålæg på deres rugbrød
Børnene engagerer sig i samtalerne rundt om bordet passende til deres nærmeste udviklingszone. Hvilket betyder, at de sprogligt udfordrede børn, gestikulere og lytter interesseret og de mere sproglige børn selv starter lege som "Gæt et dyr" og kan beskrive rigtige dyr.
Børnene trommer i bordet, når der bliver sunget "Tak for mad"
Børnene selv kan tage deres drikkedunke i drikkedunkskassen (Sneglekassen)
Børnene selv fjerner deres tallerkner og bestik

Disse tegn skal være med til at give en rolig spisesituation, hvor børnene arbejder på deres selvhjulpenhed og forbedre deres sproglige kompetencer.

Evaluering

Vi vil til endnu et stuemøde slut december evaluere vores tiltag, hvor vi vil evaluere om vi har opnået vores mål med tiltagene. Under forløbet har vi været nødsaget til at bytte rundt på enkelte børn da de forstyrrede hinanden inden og under måltidet, samt nogle børn er stoppet og andre er kommet til.

Da vi ikke har haft mulighed for et stuemøde i december grundet sygdom, har vi anvendt denne SMTTE til at kommunikere og evaluere forløbet. Da forløbet blev opdelt i etaper, var der ikke behov for at justere tiltagene, da vi fokuserer på få ting af gangen. Dette betød at der ikke blev skabt forvirring og vi som personalegruppe kunne have samme tilgang og i den sidste etape kendte vores borde så godt, at vi var sikre på at kunne følge børnenes spor og skabe fordybende samtaler.