BEMÆRK: Børnehaven Kongeskibet hed tidligere Labyrinten og Ankerstuen hed Edderkopperne

 

Edderkopperne sproglig evaluering

Sammenhæng:

Vi har i basisgruppen en stor diversitet i vores børnegruppe. Dette er selvfølgelig også gældende hvad angår børnenes verbale evner og udfordringer. Den første inddeling af børn kan være hvem der har et verbalt sprog, og hvem der ikke her. Den næste hvem taler i enkelte ord, og hvem i to-tre ords sætninger, og hvem virker til at have et alderssvarende verbalt sprog. Vi er i basisgruppen særligt opmærksomme på, at børn inden for det autistiske spektrum ofte gør brug af et verbalt sprog, som de ikke til fulde forstår. Dette skyldes at børn inde for det autistiske spektrum ofte kan observeres gøre brug af ord, sætninger og vendinger, som de egentlig ikke har en fuldforståelse af. Dette er vi nødt til hele tiden at have for øje, for ikke at sætte niveauet for sprogligudvikling for højt. Typisk for børn inde for det autistiske spektrum er også, at det er svært for dem, at knække koden til, hvordan kommunikation både fungere men ligeledes faktisk kan være gavnligt for det enkelte barn.

Alt dette lægger til grund for at vi arbejder i grupper af max to børn ad gangen, i vores målrettede sproglige arbejde, for at kunne ramme så tæt på deres zone for nærmeste udvikling, bedst muligt.


Mål:

Da vores børnegruppe har en stor diversitet i deres sproglige niveau, vil vores mål derfor være overordnet brede, men specifikke for det enkelte barn. Vi kan dog overordnet set sige, at vi vil opnå en forøgelse i børnenes nysgerrighed for den sproglige kommunikation, samt en forøgelse af den generelle sproglige forståelse.

Vores fokus på det sproglige, skulle gerne bevirke at vi ser en udvikling i flere forskellige situationer. Dette kunne være at et barn:

 - Udvikler deres ordforråd i specifikke områder (Spisning, Samling, Madlavning, specifikke lege osv.)

- Bruger sit sprog mere social

- Bruger sit sprog for at forløse deres nysgerrighed

- Bruger sit sprog omkring egen emotionelle tilstand

- Bruger sit sprog til opnåelse af hjælp for at hindre ikke hensigtsmæssige reaktioner


Tiltag:

Vi vil indrette dagen meget mere struktureret, end hvad vi er vant til.

Dette vil give os mulighed for at blive meget mere opmærksomme på, hvornår vi laver decideret sprogarbejde. Dette give os også mulighed for at kunne inddele børnene i tilpassede grupper, så det sproglige arbejde rammer deres udfordringer så præcist som muligt.

 

 

 

Vi vil inddele børnene i tre grupper.

Gruppe 1 vil arbejde med de grundlæggende principper for kommunikation.

Gruppe 2 vil arbejde mere konkret med det daglige ordforråd.

Gruppe 3 vil være mere skole orienteret og italesættelse af barnets egne følelser.

 

 

Tegn:

Vi vil holde øje med en generel udvikling af det enkelte barns sprog. Begynder et barn fra gruppe 1 at bruge nogle af de ord vi øver, bliver et barn fra gruppe 2 mere opmærksom på hvad de andre børn laver, og sætter ord på det, bliver et barn fra gruppe 3 bedre til at beskrive egne følelser, osv.

For gruppe 1 vil de tegn vi skal holde øje med være:

- opmærksomhed på andre mennesker (hvad laver det barn der sidder overfor mig, laver vi det samme, siger barnet noget til mig osv.)

- Tur-tagning i kommunikation

- Øvelse af de mest grundlæggende ord, i forskellige dagligdagssituationer (typiske ord under spisning, i garderoben, på legepladsen, i køkkenet osv.)

For gruppe 2:

- Forøgelsen af aktivt ordforråd. Her vil vi kigge efter om barnet bruger flere ord. Det kunne være at barnet plejer at sige ”Jeg er sulten” nu kan sige ”Jeg er sulten nede i min mave”

- Tur-tagning

Og for gruppe 3:

- Følelses beskrivende ord. Dette fokus skal i starten kun øves i rolige situationer, hvor vi vurderer at barnet er i stand til at tale om egne følelser, og være nysgerrig og læringsparat. Dette skal ses i modsætning til de andre fokuspunkter der kan øves i situationer der ikke er stramt struktureret af de voksne

- skabe en forståelse af mere skolastiske udtryk

- Tur-tagning

- Øvelse i at beskrive egne følelser i situationer hvor barnet udfordret. Dette kunne være ”Jeg kan se du er sur over, at der ikke er mere knækbrød” eller ”Du blev ked af det da du faldt ned af stenen” efterfulgt af et forsøg på samtale omkring hvad barnet oplevede, og derved holde øje med en udvikling af dette hos barnet.

 

Evaluering:
Vi så kæmpe spring for børnene i gruppe 1. Dette er måske også mest naturligt, da små skridt vil blive opdaget hurtigere, da deres udgangspunkt er det lavere end de andre børn. Vi kan dog se en udvikling der hurtigere end hvad der ellers har været typisk for det enkelte barn i gruppe 1.

For gruppe 2 har vi set den største udvikling i det impressive sprog. Børnene fra denne gruppe forstår genneralt flere handleanvisninger og opfordringer. Enkelte børn har på samme måde ikke brug for lige så meget visuelt understøttende hjælp.

For gruppe 3 har vi hos især et barn set en massiv udvikling. Barnet havde i starten af året en meget lille tolerancetærskel for frustration, vrede, ked af det-hed og andre negative følelser. Vi har hos dette barn set en udvikling af at kunne rumme egne negative følelser, og barnet er begyndt at sætte ord på hvad han oplever. Barnet kan skelne mellem at være sur og ked af det. Dette er en kæmpe hjælp, da vi nu ved om vi skal støtte barnet med omsorg og nærhed, eller om barnet har brug for at reagere og tid til at blive mere rolig.

Alt i alt har vi selvfølgelig set den største målbare udvikling inden for det sproglige område. Vi har dog også set børnene rykke sig inden for den sociale udvikling, alsidig personlig udvikling samt krop og sanser. Børnenes bedre sprog, har frigivet ressourcer de har kunne forløse inden for andre kompetence områder.

 

Evaluering af selvvalgt fokusområde

 

Sammenhæng:
Vi har i løbet af året 2020, lige som resten af verden, været underlagt helt nye betingelser for vores hverdag. Grundet Corona, nedlukning i marts, nye hverdags rutiner, afskaffede hverdagsrutiner og meget mere har vi i basisgruppen set os selv i en helt ny udfordring. Nemlig den, ikke at kunne sætte de pædagogiske rammer så suverænt som vi plejede at kunne. Vi kunne ikke have pædagogikken som højeste trumf, da samfundssind, smittetryk og retningslinjer blev vigtigere.
Vi befandt os et par dagen inde i genåbningen med uoverskueligt mange pædagogiske dilemmaer, og skulle lige ledes indgå pædagogiske kompromiser, som vi aldrig havde troet vi skulle.
For at sætte rammen, og inddrage læserenen bedst muligt, vil vi her opliste nogle af disse dilemmaer vi stod i og kompromiser vi skulle indgå.

Dilemmaer:
 - Hvad med vores pædagogiske hjælpemiddel boardmakere? Disse er børnene vant til at bruge i løbet af dagen, og har derfor disse i hænderne mange gange. Skulle vi prioritere tiden til at spritte disse af, at laver et par hundrede nye, så hvert barn havde sit eget komplette sæt, eller skulle vi minimere brugen, og fra tage børnene et hjælpemiddel de var vant til?
 - Hvad med legetøj? Skulle vi prioritere at vaske det flere gange dagligt, så børnene kunne have frit valg. Skulle vi have turnusordning, så det legetøj der var blevet leget med en gang mandag, først kunne leges med igen torsdag? Skulle vi dele alt legetøj i syv bunker, så hvert barn havde 1/7 af alt legetøjet? Osv.
 - Hvordan skulle vi bruge legepladsen? Vores legeplads blev delt i to, så der kunne være to ud af tre stuer ude på samme tid. Dette udfordrede vores børn især, da de var vant til at kunne færdes på hele legepladsen. Nu stod vi pludselig i, kun at kunne bruge den ene halvdel. Oven i dette, ville det ikke altid være den samme halvdel vi kunne få. Så vores børn kunne ikke forberede sig på hvilken del af legepladsen de kunne lege på, før et par minutter før vi skulle på legepladsen.

Kompromiser:
 - Vi valgte at skrue så meget som muligt ned for boardmakere. Dette udelukkende ud fra et sundhedsfagligt argument.
 - Vi valgte turnusordningen. Noget legetøj kunne leges med om mandagen og torsdagen, noget om tirsdagen og fredagen andet om onsdagen.
 - Vi valgte at bruge legepladsen så meget som muligt, til trods for en stor frustration hos mange af vores børn, på grund af vilkårene for brugen af legepladsen, da dette var sundhedsmyndighedernes anbefaling.

Hvad de egentlige konsekvenser af disse kompromiser er, ved vi ikke, da der skete så mange ændringer, at det er umuligt at spore noget tilbage til de konkrete strukturelle ændringer.
Overordnet kan dog siges, at det var en utrolig svær hverdag, for basisgruppens syv børn, der alle har udfordringer der kan ses i det autistiske spektrum. Mange tillærte mestringsstrategier kunne pludselig ikke benyttes, der var børn fra de andre stuer der pludselig skulle holde til på vores stue og børnehavedagen var på ingen måde som den plejede.

Da det hele lettede, og vi kom tættere på det normale igen, stod vi pludselig i en ny udfordring. Alle vores visuelle og fysiske pædagogiske hjælpemidler, som vi havde fjernet, kunne vi pludselig se manglede.
Vi stod derfor i den udfordring at vi skulle introducere og individualisere vores TEACCH inspirerede pædagogik igen.
Vi har derfor valgt at evaluere på vores proces tilbage til en TEACCH inspireret pædagogik med særligt fokus på social udvikling, kommunikation og sprog og alsidig personlig udvikling, fra de nye styrkede læreplaner. Både for at blive klogere på hvad vi egentlig har gjort, og for at blive opmærksomme på eventuelle fejl.

Vi har valgt at bruge SMTTE til at hjælpe os med at komme igennem hele processen, til trods for vi bruger SMTTE retrospektivt.  

Mål:
Vi ville gerne opnå en større visuel understøttelse for børnene i hverdagen. Dette for at overskueliggøre de mange forskellige situationer børnene skal indgå i, i løbet af deres børnehavedag. På denne måde giver vi børnene den bedst mulige støtte i deres zone for nærmeste udvikling især i forhold til de nye styrkede læreplaner. Her især alsidig personlig udvikling, social udvikling samt kommunikation og sprog. Det konkrete mål vil variere fra barn til barn, da deres udgangspunkt er vidt forskelligt, og derfor ville det ikke være rimeligt at sætte et overodnet fællesmål. Derimod vil vi holde øje med hvilke tegn vi ser hos hvert enkelt barn, og tage disse med i vores endelige evaluering
 

Tiltag:
For at opnå en større visuel og struktureret hverdag har vi flere tiltag, vi gerne vil prøve af, for at se hvorledes vores børn tager imod disse. Tiltagene vil være noget vi har arbejdet med før corona-nedlukning og restriktioner. Vi er i mellemtiden dog blevet en ny børnegruppe samt personalegruppe, og vi skal finde en måde at få indarbejdet disse tiltag igen. Tiltagene vil være

 - Et overordnet dagsskema for det enkelte barn:
Disse skal hjælpe til at overskueliggøre dagen for det enkelte barn. På denne måde bliver det visualiseret for barnet hvornår det bliver hentet, hvornår der er frokost eller hvornår de kan vælge at spille iPad. Derudover er skemaet tilgængeligt hele tiden, og dermed ikke flygtigt som det verbale sprog. Et barn kan godt få af vide at ”Efter samling kan du spille iPad” men der er meget der kan gå galt, fra det bliver sagt af den voksne, til barnet modtager budskabet. Det kan være barnet kun hører ”Spille iPad” eller slet og ret ikke var fokuseret på at høre efter fordi de brugte deres fokus på at se om den voksne mon havde en iPad i hånden, eller glemte ret hurtigt hvornår det egentlig var det måtte spille iPad. Her kan barnet gå til sit dagsskema, og få en visuel forklaring, igen og igen.

 - Vælgekort
Et vælgekort fungerer på den måde, at der på et lamineret stykke pap, vil være boardmakere med billede af det konkrete legetøj barnet kan vælge at lege med.
Dette kan hjælpe barnet til at tage et valg om, hvad de faktisk helst vil. På kortet kan det variere hvor mange valgmuligheder det enkelte barn har. Typisk er der fire ting at vælge i mellem, men der kan også være to ting at vælge i mellem, hvis det pædagogiske personale vurderer at det specifikke barn ikke kan overskue fire valgmuligheder. Ligeledes giver vælgekortet det pædagogiske personale mulighed for at indirekte at styre og strukturere barnets dag. Dette kan være hvis et barn er i high arousal, vil det være gavnligt at det pædagogiske personale vælger 2-4 aktiviteter der indbyder til at komme ned i Low Arousal, så som at lægge puslespil, at tegne, at lave perleplade, at få læst en bog højt osv.

 - PECS forløb med tale- hørelærer
For de børn der ikke har et stærkt verbalt sprog, kan PECS-mapper være et kæmpe hjælpemiddel. PECS er et visuelt understøttende kommunikationshjælpemiddel. Hvert barn har sin egen mappe med de piktogrammer det enkelte barn har brug for. Der er selvfølgelig mange der går igen, hos alle børn, dette vil være de ting alle børn kommer til at skulle kommunikere omkring i en børnehave dag. Der vil derfor typisk være piktogrammer for spise, toilet, lege, læsebog, de forskellige rum i børnehaven, musik osv.
Dog skal børnene vendes til at benytte dette først, og have øvelse i hvordan disse bruges. Det vil vi bede vores tilknyttet tale-hørelærer om at hjælpe os i gang med.

 - En stærkere struktureret hverdag.
Vi vil være mere opmærksomme på at holde den samme struktur, fra dag til dag.
Det vil sige, at vi vil sørge for at holde samling hverdag, at tilbyde legeplads hverdag, at igangsætte de samme voksenstyrede aktiviteter, på forskellige ugedage.
Dette skal ikke forstås som, at der ikke har været nogen struktur på dagen, eller ikke været voksenstyrede aktiviteter. Derimod har vi været gode til at mærke på børnene fra dag til dag, hvad de mon har haft lyst til og gavn af. Vi har nogle dage sprunget samling over, fordi fire af børnene var i gang med en god rolleleg sammen med en voksen, og vi ville ikke forstyrre denne. Vi har ikke tilbudt legepladsen til alle børnene, da vi har vurderet at enkelte børn ikke har haft overskuddet til dette. Vi har heller ikke startet faste voksenstyrrede aktiviteter, da vi har fulgt børnenes lyst og interesse.
Vi vil dog se hvad en fast vedholdende struktur kan give børnene. Det er vores tese at børnene vil trives i at vide at der er samling hver dag. At de kan komme på legepladsen hver dag. At mandag fx er krea-dag, tirsdag bagedag, onsdag rytmik-dag osv.

 

Tegn:

Som nævnt under afsnittet mål, vil målene være ud fra det enkelte barn, og derfor vil tegnene vi skal holde øje med, være forskellige. Overodnet vil vi dog se på

- færre affekt udbrud (her tale om kraftige udbrud, over flere minutter)

- brugere børnene de nye visuelle hjælpemidler (opsøger børnene deres dagsskemaerne inden affekt udbrud eller anden uhensigtsmæssig adfærd, eller spørger efter vælge skemaer osv.)

- flere/mere gangbare mestringsstrategier (at disse bliver lettere at overføre til andre udfordrende situationer, så det er muligt for barnet at sige ”Hjælp mig” i stedet for at skrige og græde, både når det gælder at få sko på, men også når de er sultne, ikke kan finde deres legetøj osv. Det kan også være at mestringsstrategien går fra at være at løbe væk, til at løbe hen til en voksen el.lign.)

- større nysgerrighed for det sociale (Opleves børnene engagerende over for børn og voksne, vil de dele deres lege, vise kreative produkter, fortælle om sin weekend, større lyst til deltagelse i sociale arenere osv)

- en kommunikativ udvikling (det være sig verbalt, i kropssproget og med PECS)

- større kognitiv fleksibilitet (en udvikling af de eksekutive funktioner, central kohærens, forestillingsevnen, mentaliseringsevnen samt en udvikling/tegn på empati)

Hvad vi faktisk så hos børnene, i månederne efter genåbningen, vil kommer over i evaluerings afsnittet
 

Evaluering:

Vi vil basere vores evaluering ud fra hvad vi så hos børnene, gennem de tegn vi har holdt øje med.

Affekt udbrud – Hos det barn, der oplevede flest affekt udbrud før vores arbejde med den mere strukturerede hverdag, har vi set en markant nedgang i affekt udbrud. De er der stadig, men ikke lige så ofte eller lige så længe som i sommeren og efteråret. Det er vores oplevelse at barnet har nydt godt af at få struktureret sin hverdag, samt især vælgekortene. Barnet er selv opsøgende omkring eget dagsskema og finder ro ved de fire valgmuligheder på sit vælgekort.
Et andet barn har ikke haft en betydelig nedgang i sine udbrud. Det er her vores tanke at barnet skal øves mere i at opsøge eget skema. Derudover har barnet ikke taget godt imod vælgekortet. Vi skal her finde på en måde hvorpå barnet acceptere og drager nytte af dette. Det kan være at vi skal bruge vælgekortet kun et par gange om dagen, og med fire aktiviteter som vi ved barnet kan lide, så ledes at vælgekortet bliver noget udelukkende positivt, i en kortere periode.

Bruger børnene de visuelle hjælpemidler – Nogle børn har hurtigt taget imod de nye visuelle hjælpemidler, og bruger dem ofte. Det er oftest dagsskemaet og vælgekortene der er blevet taget godt imod. Flere børn spørger selv med mellemrum efter et vælgekort, i situationer de oplever som udfordrende. Andre børn skal tilvendes sig dette, med mere støtte og en-til-en guidning i forhold til at bruge disse aktivt.
PECS har ikke vundet indpas på samme måde endnu. Til dette har vores tale- hørelærer sagt er ganske normalt, og en proces der tager længere tid, for mange børn.

Flere/mere gangbare mestringsstrategier – Vi har set en betydelig fremgang i både udviklingen af mestringsstrategier, samt at overføre allerede eksisterende, til andre udfordrende situationer. De mestringsstrategier vi har set en fremgang i, er stort set måder at bede om hjælp på. Det kan være det i at sprøge om hjælp, men også at opsøge hjælp, hvis der ikke er pædagogiskpersonale i nærheden. Hen over sommeren havde vi et barn der gerne ville gynge, men ikke kunne dette. Barnet satte sig på gyngen, og begyndte at græde. I dag henvender barnet sig til en voksen og siger ’gynge’. Det har været en længere proces hvor barnet startede med at råbe ’hjælp’ fra gyngen, til selv at finde en voksen. Dette barn er et af de børn der har taget godt imod dagsskemaet, og det er vores tanke, at det har frigivet nogle ressourcer, som barnet nu kan bruge på at opsøge pædagogiskpersonale, når noget er udfordrende.

Større nysgerrighed for det sociale – I takt med at vores dage er blevet meget struktur styret, kan vi se en tydelig udvikling i nogle af børnenes sociale nysgerrighed. Vi kan se at det enkelte barn opsøger et bestemt andet barn i sociale interaktioner, og oftest gerne i den samme aktivitet. Altså, at X gerne vil lege med Y når det er i puderummet, men gerne vil lege med Z når X selv er i sofarummet osv. Her er det næste vi skal arbejde med, at gøre barnet interesseret i at spørge om andre end Y vil med i puderummet, og om X måske kan lege med Y på legepladsen. Her er det dog vigtigt at have for øje, at det faktisk kan være en relevant mestringsstrategi at vælge det samme barn, til de samme lege. X ved at Y er god til at lege ’puderums-lege’ og det er Z ikke. Derfor skal vi være meget opmærksomme på ikke at presse for meget på, for at skabe en kognitiv fleksibilitet hos X, som X ikke er interesseret i og måske ikke vil have godt af.
Et Barn er dog først lige begyndt at være interesseret i de andre børn. Det kan vi se ved at barnet spørger efter de andre børn, når de ikke er i børnehave, og er begyndt at nærme sig de andre børn i legen. Barnet er altså langsomt men sikkert i gang med at gå fra parallelleg, til en egentlig leg.

En kommunikativ udvikling – Hos de to børn med mindst verbalt sprog, her vi især set en udvikling. Dette er sandsynligvis et produkt af vores målrettede sproggruppe, som har kørt det meste af året. Et af børnene havde intet verbalt sprog, men er nu begyndt at sige enkelte ord, og små sætninger af 2 ord. Det andet barns verbale sprog var begrænset til lydord, som ”booom, baaaang, hov, åh, nej ”osv. Dette barn bruger nu fast de andre børns og de voksnes navne, og er begyndt at kommunikere egne ønsker ud ”Jeg vil lege med duplo” Ligeledes kan barnet nu fortælle hvis noget gør ondt, eller barnet oplever de andre børn som ”dumme”
Dette barn har udviklet sig ekstremt meget de sidste par måneder. 
De andre børn har ligeledes udviklet deres verbale sprog, men ikke taget overraskende skridt i deres udvikling.

Større kognitiv fleksibilitet – Dette tegn har vi haft svært ved at evaluere på. Vi kan se små tegn på udvikling, men det er svært at konkludere noget. Det at vi har haft det som et tegn vi skulle holde øje med, har dog givet os en særlig opmærksomhed og et øje for hvordan børnene individuelt er udfordret på dette område. Det har været med til at vi har fået et større indblik i de forskellige børns ressourcer og udfordringer på det neuropædgogiske plan.

Overordnet kan vi sige, at vi har set en generel positiv udvikling hos børnene. Denne udvikling skal vi sørge for fortsætter, ved at blive ved med at kigge efter tegn på hvilken vej børnenes udvikling er på vej hen. Vi skal være opmærksomme på om det enkelte barn har brug for at vi skruer op for den strukturelle pædagogik, eller om vi skal forsøge os men nogle helt nye strukturelle tiltag.