Troldetårnet af Mette Kappel og Rasmus Bregnhøj
Her kan I læse stuernes evaluering af årets bog - Troldetårnet:
- Maststuens evaluering af aktiviteter med årets bog - Troldetårnet
- Sejlstuens evaluering af aktiviteter med årets bog - Troldetårnet
- Ankerstuens evaluering af aktiviteter med årets bog - Troldetårnet
En stor gruppe af børnene fra børnehaven, har i fællesskab og enkeltvis, indtalt årets bog Troldetårnet. Et barn har lavet et beat, Jack har tryllet, sammensat ord og lyd, og det er blevet til alle tiders melodi.
Her er videoen vi lavede til Troldetårnet:
Her er lydfilen:
Labyrinten* - Troldetårnet
*Børnehaven Kongeskibet hed tidligere Labyrinten.
Evaluering af temaperiode om årets fokusbog – Troldetårnet
Vi har hos edderkopperne lavet en temaperiode i forhold til årets fokusbog i Klyngen Val1; Troldetårnet af Mette Kappel. Vi har i vores temaperiode valgt at fokusere på sprog. Bogen handler om en trold der meget gerne vil have is, chokolade og kage med lækker tyk glasur men det må den ikke for dens mor, før den har spist rugbrød, kylling, pølse, agurk, salat, tomat og banan. Trolden bliver meget sur over at skulle spise det sunde først, trolden laver et højt tårn af det sunde mad, ved at smide de forskellige maddele ovenpå hinanden og spiser tårnet i en mundfuld. I temaperioden har vi lavet de samme projekter gentagne gange og som altid taget udgangspunkt i det enkelte barns personlighed, ressourcer og udfordringer.
Temaperiodens aktiviteter:
1. Vi har gennemlæst bogen mange gange og over en længere periode, både i små og større grupper. I forhold til de børn med verbalt sprog og god sprogforståelse har vi lavet dialogisk læsning på forskellige måder.
2. Vi har lavet maden i institutionen fra bogen, kyllingelår, salat, kage med tyk glasur mv og spist det.
3. Vi har lavet troldetårn på en planche, ved at klippe og klistre og laminere. Vi fandt madbilleder i reklameblade der kunne klippes ud. Efterfølgende blev de hængt op på væggen så børnene kunne kigge på dem.
4. Vi havde kopier af trolden fra bogen og mad fra bogen som børnene farvede i forskellige farver, nogle farvede nøjagtigt som i bogen og nogle farvede egne valgte farver.
5. Vi har inddraget forældrene og børnene har på skift lånt troldetårnet med hjem og samtalet om det hjemme.
Vi har valgt at evaluere temaperioden metodisk med brug af den didaktiske refleksionsmodel grundlagt af Hilde Hiim og Else Hippe.
Læringsforudsætninger: Børnene har i basisgruppen forskellige læringsforudsætninger i forhold til vores fokus på sprog, idet der oftest er sproglige udfordringer hos de fleste børn i basisgruppen som spænder bredt i gruppen. I forhold til at” bearbejde” en bog på forskellige måder har alle børnene forudsætninger for at deltage på forskellige præmisser.
Rammefaktorer: Rammerne for aktiviteten var institutionens lokaler og materialer som pædagogerne havde klargjort inden hver aktivitet fx var Saks, blade og lim mv klargjort og fundet inden aktivitetens start. Ligeledes er det vigtigt at pædagogerne giver det enkelte barn optimale rammer for at fremme den læring pædagogerne ønsker at give børnene, hvilket i denne aktivitet var anvendelse af det specialpædagogiske den enkelte havde brug for. Nogle havde brug for megen forberedelse inden aktiviteten gik i gang og nogle havde brug for megen støtte til nogen af projekterne. Støtte til at klippe eller blive klar over aktivitetens præmisser, eksempelvis med visuel støtte.
Mål: Målet med perioden var at give børnene en sproglig forståelse af bogens handling samt udvide sproglige begreber såsom overbegrebet mad. Eller forholdsord som under, over og
begreber som vandret og lodret. Ligeledes var målet at vække børnenes nysgerrighed for bogen og læsning.
Indhold: Vi har bevidst valgt forskellige aktiviteter som er meget varieret kravmæssigt i forhold til at nå vores mål. Nogle af børnene er meget udfordret på at klippe og tegne og nogle er fx udfordret på smagssanser mens andre mestrer disse aktiviteter. Ved at variere aktiviteterne håbede vi på at kunne inddrage alle børnene ligeværdigt i aktiviteten. I forhold til at opnå mål om den sproglige forståelse er de fleste af aktiviteterne visuelt planlagt, eksempelvis kulørte blade, vægophæng, æstetisk madpræsentation mv, hvilket er bevidst i forhold til at børnene er visuelt stærke.
Læreprocessen:
Pædagogerne tilrettelagde de enkelte aktiviteter og lavede rammer klar. Pædagogerne havde fokus på, de sproglige begreber og sprogforståelse, ud fra handlingen i bogen. Børnenes sproglige læring foregik med motivation og nysgerrighed i forhold til bogens handling sammenkoblet med processen i forhold til de tilhørende aktiviteter.
Vurdering/evaluering:
I vores Temaperiode med troldetårnet lykkedes vores mål om at udvide sproglige begreber hos børnene samt give en forståelse af bogens handling. Vi antager at det lykkedes, at give børnene en handlings forståelse af bogen, fordi processen omkring troldetårns-projektet var tilrettelagt bredt i forhold til sprogligt niveau.
Temauge om Troldetårnet nov. 2015 – Sommerfuglene og Sneglene
Sammenhæng
Da årets bog i VAL1 er ”Troldetårnet” af Mette Kappel og Rasmus Bregnhøi, har vi valgt at lave en temauge med afsæt i bogen.
Vi har valgt at læse den som dialogisk læsning på stuerne og i aldersopdelte grupper på tværs af stuerne.
I grupperne vil vi lave forskellige sproglige aktiviteter, der relaterer sig til bogen og deres/gruppens udviklingsniveau.
Mål
Støtte og stimulere børnene i deres sproglige udvikling.
Vi ønsker at udvide børnenes ordforråd og have fokus på deres lydlige kompetencer.
Vi vil give børnene kendskab til madvare fra bogen.
Løvegruppen:
Vil eksperimenterer med historiefortælling gennem musik.
Tegn
Vi vil se om børnene bruger fokusordene i andre sammenhænge fx kobler de ordene på deres lege, anvender de dem, når de taler sammen med os eller andre børn.
Vi vil se om børnene bliver opmærksomme, nysgerrige og eksperimenterende i forhold til fokusordenes forlyde. Kan børnene evt. genkende og koble ordene sammen med andre ord med samme forlyde?
Fx ”slaskede og slange”, ”tomat og trold”, ”kylling og kasse” mv.
Kan børnene genkende og sætte ord på de forskellige madvarer? Kan de genkende madvarernes smage?
Tiltag
For at støtte børnene i udviklingen af deres ordforråd, har vi valgt at hver gruppe har en række ord, som de har særligt fokus på (fokusord).
Loppegruppe:
Rugbrød, kylling, pølse, agurk, salat, tomat, banan, is, chokolade, kage, glasur, trold og troldetårn.
Lydige kompetencer:
Abegruppe:
Rugbrød, kylling, pølse, agurk, salat, tomat, banan, is, chokolade, kage, tyk lækker glasur, trold og troldetårn. Åd og mæt.
Smækkede, stampede, zig zag.
Løvegruppen:
Spruttede, stampede, zig zag, smed, knaldede, plumpede, gokkede, slaskede, tyrede, boksede, kæmpe, mæt, åd, oven på, bag.
Lydlige kompetencer:
Loppegruppe:
Betone fokusordenes forlyde.
Skal farvelægge madvare fra bogen (kopitegninger), herefter lave et tårn af dem.
Abegruppe:
Betone fokusordenes forlyde.
Lege med fokusordene; rim og remser.
Skal farvelægge trolden fra bogen (kopitegning), herefter tegne madvarerne og lave tårnet af dem.
Løvegruppe:
Betone fokusordenes forlyde og endelser. Lege og eksperimentere musisk med fokusordene; lege med instrumenter, lave egne beats og koble sammen med historien.
Samt tegne en tegning, der fortæller historien fra bogen.
Alle grupper vil have mulighed for at smage på udvalgte madvarer (det troldetårnet bygges af samt kage med tyk glasur).
Vi opfordrer børnene til smage på maden med lukket øjne (for at se om børnene kan genkende/skelne madvarernes smage fra hinanden. Herefter vil vi spise maden sammen i grupperne.
Evaluering
Vi vil fælles evaluere temaugen i forhold til de overordnet rammer (at vi både laver aktiviteter sammen på stuerne og i grupperne).
Hver gruppe reflekterer over, hvad gik godt, hvad var udfordrende, hvad har vi udviklet, hvordan kan emnet/de forskellige aktiviteter fortsat implementeres/udvides i hverdagen.
Evalueringen skal være færdig 4.12.15.
Lopperne:
Forløbet var rigtig godt for lopperne og de var meget opmærksomme på selve historien og var gode til at huske, hvad der skete i bogen. Vi farvede maden fra troldetårnet og næsten alle børn kunne farverne, og de var dygtige til at holde sig nogenlunde indenfor stregerne. Vi kiggede altid i vores madpakker for at finde ud af , om vi havde troldemad med. På den måde fik vi hele tiden genopfrisket, hvilken mad trolden spiste, og at vi faktisk spiser det samme som trolden. Det fungerede rigtig godt med at arbejde med bogen aldersopdelt, da man kunne kvalicere indholdet til deres niveau. I gruppen delte vi dem op ved to borde da der var så mange børn og det fungerede også rigtig godt og skabte en del ro og fordybelse. Vi syntes at børnene fik lært nogle nye ord og fik snakket noget mere. Vi lavede også en velcro travle hvor vi byggede troldens madtårn i den rigtige rækkefølge. Her blev børnenes hukommelse arbejdet med og de var rigtig dygtige. Til slut lavede børnene deres eget tårn med de madvarer de godt kunne lide.
Aberne:
Bogen fangede alle børns opmærksomhed. De synes bogen var sjov og spændende. Særligt var de glad for trolden og dens røde næse. Derfor var det også et hit da de skulle farvelægge trolden og alle børn var meget opmærksomme på hvilke farver trolden skulle have (ud fra billedet i bogen). Dette skabte fælles dialog i gruppen, hvor farverne blev diskuteret. Børnene tegnede selv madvarerne fra bogen, hvilket også var en stor succes for dem. Vi lavede en udstillingsvæg, hvor vi udstillede børnenes billeder. Vi havde fokus på at udvikle børnenes sprog, og i processen fandt vi det vigtigt også at fokusere på dialogen mellem børnene, og ikke alene fokusordene. Vi oplevede at børnenes fik et par enkelte ord tilføjet til deres ordforråd (de enkelte madvarer). Forholdsordene arbejder vi fortsat med.
Løvegruppen:
Målet var at gøre Troldetårnet til en bog som børnene selv kunne ”læse” for hinanden, sig selv og i samlinger. Derudover ville vi indspille/indsynge den som sang.
Da vi læste Troldetårnet for børnene brugte vi dialogisk læsning og vi havde fokus på rim og remser i bogen (se fokusord ovenfor) Via dialog lærte og forstod
Børnene flere og flere af ordene og deres betydning. Til slut endte det med at de voksne blot bladrede i bogen og børnene på skrift fortalte historien.
Om musikprocessen:
Det var udfordrende at lave musikken med den store børnegruppe. Så vi valgte at dele børnene op i en lege- og en musikgruppe. Alle var med på skift til at indspille og producere musikken. Derefter indspillede vi sætninger fra bogen i kor, så alle kunne høre sig selv i sangen. Udover det indspillede vi sætninger og ord fra bogen to børn gangen, så de kunne koncentrer sig og leve sig ind i musikken. Dette fungerede rigtig godt og børnene synes det var sjovt. Da sangen var færdig var børnene meget stolte over resultatet. Børnene tegnede også deres eget ”Troldetårn” pladecover ud fra deres fantasi. Vi hang dem op på stuen så alle kunne se dem. Børnene spørger stadig den dag i dag, om de kan høre sangen.