Evaluering af årets bog


Sammenhæng

I basisgruppen er vores børnegruppe præget af forskellige kompetencer og udfordringer. Vi er derfor gået forskelligt til bogen. Nogle børn har været optaget af tegningerne, og det at følge den røde tråd fysisk med fingeren. Nogle meget konkret i forhold til indholdet i bogen. Her handlede det meget om at være på tur, have fødselsdag, flyve samt at klatre i bjerge. Nogle børn blev optaget af de forskellige miljøer der bliver præsenteret i bogen.
Vi har derfor arbejdet fragmenteret, ud fra hvor børnenes kompetencer og motivation lå. Vores SMTTE model vil derfor være opdelt, efter de tre børnegrupper vi lavede.

Mål

Vi arbejdede som sagt opdelt, men havde et overordnet fælles mål.
At give børnene en glæde ved at læse bøger, i en socialkontekst. Derudover havde vi flere delmål om at give viden om

• Forskellige landskaber
• Forskellige dyr
• Familie former
• Vandløb
• Fødselsdage
• Fra bog til ’virkelighed’

Tiltag

Hvis vi deler børnene op i 3 grupper, havde vi følgende tiltag

For børnegruppen der var optaget af tegninger og den røde tråd, læste vi bogen inden vi gik i gang med de efterfølgende aktiviteter, så bogen var frisk i erindringen. På denne måde blev det også tydeligt for børnene at nu skulle vi have en aktivitet omkring bogen.
Efter vi havde læst bogen, har vi lavet mange forskellige ting, over året.
Vi har

• Lavet forhindringsbane med en rød tråd vi skulle følge
• Været på legepladsen for at sige hej til de dyr vi møder (som de gør i bogen)
• Tegnet giraffer og krokodiller, samt lavet masker
• Læst andre bøger om giraffer eller krokodiller
• Tegnet fødselsdagsgaver
• Lavet en å på vores legeplads

Fokus var genneralt her på at tage konkrete ting fra bogen, og overføre dem til virkeligheden.

For børnegruppen der var optaget af de konkrete aktiviteter var tiltagende meget de samme som nævnt ovenover. I denne gruppe var vores fokus dog på, at gøre alt fælles. I den første gruppe var fokus på det enkelte barn, og hvad det enkelte barn lavede. I denne gruppe øvede vi os meget i, at gøre tingene sammen, og italesætte de forskellige børns perspektiver og ønsker. I stedet for at lade et af børnene være interesseret i en regnorm, mens den anden legede med vand, satte vi dem sammen, og øvede fællesopmærksomhed, om for eksempel regnormen. Vi satte her ord på hvad børnene gjorde rent fysisk, men også at hvad det andet barn gjorde var rellevant for de andre børn. Dette kunne være sætinger som ”Se X, Y har lavet en å” eller ”Y, prøv at give regnormen til X” eller ”Nu har du lavet forhindringsbanen, nu er det Y’s tur”

Den sidste gruppe var optaget af forskelle der bliver præsenteret i bogen. By-land, land-himmel, stor-lille, biler-luftballon, loft-kælder osv.
Denne børnegruppe har fine sproglige evner, og har derfor kunne tage bogen et skridt videre i fortolkningen
Vi har i denne gruppe tegnet meget, med inspiration i bogen, og talt om hvad vi har tegnet. Vi har tegnet forskellige byer, med højhuse, små huse, mange veje, få veje osv. Vi har haft stort fokus på modsætninger, og hvordan det ene ikke udelukker det andet. Børnene kan være meget sort/hvide i deres sproglige forståelse, og der er ikke plads til mange nuancer. Enten er husene høje, eller små, enten flyver du eller kører du. Fokus har derfor været, at man kunne jo køre i bil til luftballonen, og luftballonen derefter flyver hen over andre mennesker der kører i biler. Dette for at skubbe til den meget absolutte tankegang, vores børn kan have tendens til.

 

Tegn

Vi holdt under vores aktiviteter med årets bog øje med hvad børnene var optaget af, for at udnytte deres naturlige motivation. Dog var vi også opmærksomme på, at give børnene tid til at vende sig til nye justeringer af aktiviteten.

Overordnet holdte vi øje med om børnene -

• Fik nemmere ved at deltage i aktiviteterne
• Selv spurgte efter aktiviteten
• Citerede bogen i det daglige
• Fik større aktivt ordforråd med de ord vi havde fokus på
• Blev mere opmærksomme på de børn de var i gruppe med
• Begyndte at lege nye lege sammen

 

 

Evaluering

Vi havde en oplevelse af, at vi skulle ’oversætte’ bogen meget for vores børn, og gøre den forståelig. Det er noget vi gør med mange bøger, men vi oplevede at årets bog, ikke bed på vores børn, om årets bog normalt gør. Vi kan dog sige, at vi fik lavet mange aktiviteter og forløb, ud fra årets bog, dog uden at børnene virkede til at genkende det fra bogen.
Koblingen til bogen, har for børnene været lav, men de har fået meget ud af de konkrete aktiviteter og forløb.

 

 

Års evaluering om Sprog 2022

 

Vi vil i det følgende lav en evaluering af vores arbejde med sproget i basisgruppen. Vi bruger en SMTTE model, til at belyse vores tanker gennem hele året. Vi tager her udgangspunkt i en børnegruppe på 3.

 

Sammenhæng

Børnene i basisgruppen har alle forskellige udfordringer med sproget. Nogle er udfordret i det ekspressivesprog andre i det at forstå andres hensigter ud fra det verbale, og nogle begge dele.
Generelt kan siges, at udfordringerne kredser sig om det at bruge sproget i en social kontekst, og omkring et fælles tredje.
Vores børn er generelt gode til at fortælle når de har brug for hjælp, men er udfordret i at skulle lytte, og vente på tur samt at lade sig motivere til at bruge deres sprog på noget de ikke anser som værende nyttigt.
De tre børn vi bruger denne SMTTE til at evaluere omkring, er alle meget glade for at få læst bøger op. Dette skal helst ske sammen med en voksen og uden andre børn, hvilket gør det svært at prioritere flere gange i løbet af dagen. Det skulle oftest også gerne være de samme få bøger der skulle læses.

Mål
Vores mål er at udvikle børnenes forståelse af og det gavnlige ved, at indgå i en samtale. Dette vil vi gøre ved at øve at sidde sammen, lytte og vente på tur, for at give en fornemmelse for hvordan en samtales rytme er.
 

Tegn og Tiltag
Det ene barn i vores fokusgruppe valgte vi at give 1:1 tid, da barnet er stærkt udfordret i at indgå i sociale sammenhænge. Her valgte vi også Okker Gokker bogen som barnet var glad for i forvejen. Dette for at det skulle være så overskueligt som muligt for barnet at tilgå aktiviteten.
I starten af forløbet læste den voksne op, og barnet lyttede og talte selv med på de rim og remser barnet kunne huske. Sådan blev bogen læst op, helt til ende. Vi videreudviklede aktiviteten således, at vi forsøgte at få barnet til at vælge hvilke rim og remser der skulle læses op. I stedet for at læse bogen slavisk op, spurgte den voksne fx barnet ”Skal vi læse Peter Mathisen eller Nede i fru Hansens kælder?”  På denne måde skulle barnet sprogligt tilkendegive sine ønsker. Efter længere tid i forløbet kunne spørgsmålet være ”Hvilken skal vi læse” eller ”Nu har vi læst X, Y og Z hvad skal vi læse nu” for langsomt at gøre det sproglige lidt mere komplekst. Sådan gjorde vi over lang tid. Det svingede meget for barnet om det svarede, eller ikke gjorde. Det var svært at sige noget generelt om udviklingen.
Barnet er glad for bogstaver og vi prøvede derfor at skrive og tegne rimene og remserne på et whiteboard
i det store rum på stuen. Barnet ville ikke selv skrive bogstaver, eller tegne, men var deltagende når den voksne ”ikke kunne huske” næste linje i rimet. Her sagde barnet den næste linje, den voksne skrev det, og bagefter tegnede den voksne tegninger der hørte til rimet.

Under dette forløb så vi flere forskellige ting i barnet. Vi så hvor meget dagsform hos barnet, normering, stemning på stuen osv. havde en kæmpe indflydelse på barnet.
Det blev dog tydeligt at barnet synes om aktiviteten. Barnet hentede selv okker gokker bogen, og tog de voksne i hånden med ind til det faste sted for højtlæsning. Enkelte gange sagde barnet ”Kristine, okker gokker” når det ville have Kristine til at læse for sig, eller ’Tegne Okker Gokker’ når det skulle være på whiteboardet.

De to andre børn havde et andet forløb. De sad sammen med en fast voksen, der læste Okker Gokker op.
Her skiftede børnene til at vælge et rim, som den voksne læste op. Vi har her også hørt okker gokker som sang på iPad en hvor vi har danset og rimet imens. For netop at udfordre og videreudvikle aktiviteten så vi kunne samles omkring noget genkendeligt men på en lidt anderledes måde.

I løbet af forløbet kunne vi se børnenes tålmodighed steg, og længden af deres koncentrationsevne steg ligeledes.
For at øve at lytte til hinanden blev børnene spurgt ind til, hvilket rim eller remse det andet barn havde valgt. Aktiviteten startede med at holde i 5-10 minutters tid, for til sidst at holde i 20 minutter. Aktiviteten har i dag udviklet sig til, at 1-2 gange om ugen, hører de Okker Gokker fremført som sange. Her danser børnene og fremfører rimene med deres kroppe. På denne måde bliver børnene vant til, at noget kan gå fra en bog, til en sang eller dans.

 

Evaluering

De to børn der havde forløbet sammen, kan nu Okker Gokker udenad, og er blevet meget glade for bogen. Vi kan bruge Okker Gokker bogen når noget er svært, eller de sidder fast i en trist oplevelse.
Vi så også at børnene blev bedre til at lytte til hinanden, og mere opmærksomme på at give plads og holde turtagningen. Det er vores håb at disse ressourcer bliver taget med over i andre sociale sammenhænge, så som til spisningen, eller når vi fx laver puslespil ved et fællesbord.

For det sidste barn vil vi forsætte med aktiviteten. På visse dage er barnet i stand til at vælge rim, hjælpe med sætninger på whiteboardet og kan overskue et andet barn er med ved whiteboardet. Andre dage skal den voksne læse bogen op, fra ende til anden, og barnet har ikke lyst til at deltage verbalt. Vi har dog set en udvikling som vi gerne vil øge.

 

 

Års evaluering af læreplanstemaet Natur, udeliv og science, fra basisgruppen Ankerstuen.

Vi har igennem de seneste to år, haft et skærpet fokus på læreplanstemaet natur, udeliv og science. Dette har været i form af specifikke forløb, produkter, og ture ud af huset. Vi vil i denne SMTTE udbyde hvordan vi har arbejdet, hvad vi har været opmærksomme på, og hvad vi konkret har set.

 

Sammenhæng:

Vi har en børnegruppe, med vidt forskellige ressourcer og udfordringer. Nogle har et verbalt sprog, andre ikke. Nogle er sansemæssigt udfordret, andre er ikke osv.
Vi har derfor gået til arbejdet omkring natur, udeliv og science, ud fra hvor vi så børnene har været naturligt motiveret. På denne måde, sikrer vi, at børnene ikke skal bruge unødige ressourcer på at indgå i en given aktivitet, de ikke er interesseret for.

Vi har været tilknyttet et forløb med eksterne samarbejdspartere i projektet ’Naturlig Nysgerrighed’

Dette har givet nogle nye gode muligheder for sparing og vejledning, som vi ikke har haft før. Vi har været på et naturværksted, fået mus, materialer til at gå på opdagelse i naturen og meget mere.
Vi har på denne måde fået nye handlemuligheder og kompetencer i personalegruppen. Vi er blevet mere klare på, at lade børnene undersøge og undre sig mere og i længere tid, end hvad der har været tilfældet før. Vi har lært ikke at give børnene svarene på forhånd, hvis vi har vurderet, at de kunne klare en mere undersøgende tilgang.
Vi har en god legeplads, der giver god mulighed, for at gå på opdagelse i naturen. Vi har kunne grave efter dyr og planter i jorden, kigget på dyr i naturen over jorden. På denne måde har vi kunne være undersøgende i en tryg arena. Da vi har ladet børnene være meget styrende i forhold til hvad der har motiveret dem, har vi på den måde også nemmere kunne arbejde med deres zone for nærmeste udvikling. De er gået til aktiviteterne med de ressourcer de har, og vi har kunne tage udviklingsskridt derfra.

For at imødekomme de mange forskellige ressourcer og udfordringer der ligge i børnegruppen, har vi inddelt dem i forskellige grupper fra start af. To der har et godt veludviklet sprog, og en social interesse har kørt et inklusions forløb med de andre stuer. Tre andre har været mere interesseret i planter og frugter, og vi har derfor ladet dette fokus være emnet for deres aktiviteter. Samt to uden så meget sprog og social observans, hvor emnet har været at sætte ord på de ting de har været optaget af, på legepladsen.

 

Mål:

Da børnene er gået til opgaven på forskellige måder og inden for forskellige emner, har vores individuelle mål for børnene været forskellige.

For de to børn i inklusionsforløbet, har deres individuelle mål været af en mere social kontekst. Deres mål blev hurtigt at se hvordan læreplanstemaet gav andre og nye muligheder for at udvikle sociale kompetencer. Det at de kom ind i en gruppe, hvor der blev præsenteret ny viden for alle, og nye sociale arenaer gav dem gode muligheder, for at indgå på lige vilkår, med de andre børn.
De tre der var interesseret i planter og frugt, blev et ’jord til bord’ projekt på vores altan, udgangspunktet for et mål om større viden om planters udvikling, årsag sammen hænge, samt sproglig og social udvikling. For de to sidste børn blev målet at bruge naturen som et fælles tredje. Det at dele opmærksomheden om det samme objekt. Vi gik undersøgende til dyret, og stillede spørgsmål som ’gad viden hvordan den går? kan den flyve? Hvad spiser den? Hvilken farve har den?’ osv.

 

Tiltag:

Vi kan dele vores tiltag op, efter de tre børnegrupper.

I gruppen med de to børn, hvor inklusion med de andre stuer gennem læreplanstemaet havde vi, blandt andet, følgende tiltag.
Vi fik i huset lavet plads til, at de to børn kunne komme med på tur hver tirsdag, sammen med en fast voksen fra basisgruppen. Turene havde oftest et element af læreplanstemaet. Vi har været i skoven, på naturværksted, på stranden, zoo, den blå planet, udendørs legepladser ol. hvor natur udeliv og science var en del af rammerne. Vi havde tillagt turene således, at der var medbragt bøger og legetøj fra basisgruppen, så der var noget kendt børnene kunne finde ro ved, i løbet af dagen. Ligeledes var vi meget opmærksomme på spændet mellem at skabe udvikling i de relationelle kompetencer, men også ’sikker’ leg og aktiviteter børnene var trygge ved.
Udover disse ture om tirsdagen, har vi haft en ’legegruppe’. Her har et af de to børn, haft ’besøg’ af tre andre børn, fra de andre stuer, nede i basisgruppen. Disse tre børn er børn der også har været med på tirsdagsturene. Legegruppen gik ud på at lege 2 faste lege, og så en mere fri leg til sidst. De to faste lege var ’regellege’ så basisbarnet ikke skulle bruge ressourcer på at afkode rollelege. 

 

For de tre børn der har været optaget af planter og frugter, har foråret, sommer og efterår været præget af et planteprojekt på vores altan.
Vi var ude og købe jord, frø, drivhuse ol. sammen med nogle af børnene i en planteskole. Herefter var børnene med til at så frøene i ’start krukker’ i minidrivhuset. Plantede spirene ud, vandede, og høstede. Gennem hele processen talte vi med børnene om årsag og sammenhæng, mellem vand, sol og plante. Til sidst ved efterårets start fik børnene chili, ærter, tomater og peberfrugter med hjem.

Vi havde lagt en stram struktur udover projektet. Vi vandende på samme tid på dagen, med de samme vandkander, og hvert barn vandede de samme planter.
Vi vandede ligeledes buske og hække på legepladsen med vandslangen. Vi prøvede at skabe en forståelse og samhørighed med planter der vokser, med at børnene også vokser. Vi talte om, at planternes mad var sol og vand, og vi spiste noget andet, men havde også brug for sol og vand, osv.
Det var et stort fokus at give børnene et klart billede af vores afhængighed af naturen og naturens afhængighed af, at vi behandler den ordentligt.

 

Med de to sidste børn havde vi en mere ustruktureret tilgang, til indhold. Det er to børn der er udfordret på socialobservans, sprog, forståelse af årsag og sammenhæng bl.a. Vi fulgte derfor børnene tæt på legepladsen. Her satte vi ord på hvad børnene var opmærksomme på. Hvis det ene barn sad og gravede i jorden, satte vi os ved siden af, gravede og talte om hvad vi fandt. Vores fouks var her ikke på naturnære ord, men mere brede dagligdags ord, så som grave, jord, sand, dyr, vand, legeplads ol. Dette fordi det er her børnenes ZNU er.

 

Tegn:

 

For den første børnegruppe holdte vi øje med følgende ting:
-                     Opsøger børnene de andre børn på turen, hjemme på legepladsen

-                     Spørg de efter de andre børn på hjemme på stuen

-                     Leger de nogle af de sammen lege fra turene derhjemme

-                     Kan de gå længere uden pauser på turen

-                     Opsøger de. de andre voksne på turen

-                     Kan de komme på tur uden en basisvoksen

-                     Udvikler de et mere fagligt ordforråd

 

For gruppen med spire projekt kiggede vi efter:

-                     Udvikler de et mere fagligt ordforrå

-                     Bliver de opmærksomme på planter i naturen

-                     Efterspørger de selv vanding

-                     Lægger de mærke til deres planter vokser og udvikler sig

-                     Taler de med hinanden indbyrdes

-                     Genkender de frugter og grøntsager til vores frokost

-                     Er de nysgerrige på andre planter

-                     Bliver de mere nysgerrig på de andre børn der er med i projektet

 

For gruppen med de sidste to børn kiggede vi efter:

-                     Er de mere opsøgende mod de voksne

-                     Tager de nogle nye ord i brug, fra natur og udeliv

-                     Oplever vi dem mere trygge og selvsikre i udenfor

-                     Opsøger de specifikke områder af legepladsen

-                     Er de mere modtagelige for verbal guidning

-                     Bliver de mere undersøgende i forhold til dyre og plante legetøj

-                     Er de interesserede i spire/plante projektet på altanen

 

 

Evaluering:

 

Overordnet har vi set at alle børnene nyder og finder glæde i det, at være udenfor. Vi har set at børnene har mere overskud, og større tolerancetærskel hvad angår udfordringer uden for.

For de to børn der var med på tur og havde legegruppe kan vi konkludere følgende:

Børnene er nu i stand til at være på tur, uden en basis voksen. De indgår på lige fod med de andre børn fra deres tur gruppe. Vi har set de har dannet små spirende venskaber, i det de søger nogle af de samme børn, hvad endte vi er på legepladsen eller i Zoo.
Legegruppen har ikke været den store succes. Det var svært for basisbarnet, at der kom børn fra de
andre stuer ned for at lege, da det ikke var her de hørte til. Basisbarnet har heller ikke været villig til at lege nede på de andre stuer, eller indgå i en samling fx
Det har dog været tydeligt, at turene har været i arenaer hvor det at tilgår læreplanstemaet har været ligetil, har givet vores børn gode udviklingsmuligheder. Hvis noget har været uoverskueligt, har det været nemt at tilbyde børnene noget de har prøvet før, og kan mestre. Dette har låst op for nogle ressourcer de har kunne bruge på at udforske deres sociale nysgerrighed. For disse to børn har temaet ikke givet dem så meget, i forhold til et fagligt udbytte. Men i udvikling af sociale kompetencer og mestring af forskellige sociale udfordringer i forskellige arenaer har de udviklet sig.

Omvendt var det faglige udbytte stort hos de tre med spire projektet. Børnene fik udviklet deres ordforråd, og kendskab til processerne i naturen. Vi har set børnene lege blomster lege i sandkassen, vandet det små baby dyre legetøj hvorefter de er vokset og blevet voksne osv. Forældrene har fortalt at børnene har været meget stolte af, at havde de høstet frugter og grøntsager med hjem. Vi har set børnene tage ansvar for deres planter, og gået til opgaven med et overskud, vi ikke har set før. Det har ligeledes smittet af i andre situationer. Vi har oplevet at det har været nemmere og mere tillokkende for børnene at tilgå andre aktiviteter, hvis vi har kunne give den nye aktivitet et twist af spire projektet. Så som at tegne blomster og frugter, lege nye lege hvor vi har været frugter, modellere blomster, planter, frugter i modellervoks osv.

 

De to sidste børn har det ikke været ligetil at evaluere et direkte output eller udvikling, af vores tiltag. Børnene har ikke vist nye interesser og nye handlemønstre vi har kunne spore tilbage til læreplanstemaet. Det kan dog sagtens tænkes at børnene stadig har taget noget med videre, da det vi har lavet med dem, har ligget tæt op ad, hvordan vi ellers arbejder omkring dem i hverdagen.
De to børn har dog åbenlyst nydt at være på legepladsen, og en målrettet indsats hvad angår udvikling af sprog og socialobservans har ikke været spildt.