Fælles for institutionen | Børnehaven Kongeskibet

Hatteteater i Børnehaven Kongeskibet

SMTTE-Model:

Aktivitets navn: Hatteteater
Stue/gruppe: Børnehaven
Periode: januar – april 2024
Tovholdere: Emil, Matilde og Johannes.

Sammenhæng

Vi kan få sammenhængen beskrevet ved at besvare følgende spørgsmål:

Hvorfor skal der arbejdes med dette? Hvad er udfordringen? Hvad er børnegruppens behov? Hvad er vores erfaringer? Hvad er udgangspunktet, rammerne og vilkårene?

Fra januar til og med april leger vi hatteteater i Kongeskibet hver fredag i perioden. Gennem teateruniverset har vi fokus på at skabe et læringsmiljø, hvor der er plads til leg, fantasi, æstetiske læreprocesser og kreativitet. Læringsmiljøet bliver understøttet af sange, rytmer og remser og som vil være en vigtig del af aktivitetens metode og indhold. Det musikalske element vil også bruges til at skabe et trygt læringsmiljø og fællesskab for børnene.

Vi har fokus på hatteteater, da vi gerne vil arbejde med det enkelte barns alsidige personlige udvikling. Her vil det enkelte barn øve sig i: At være i centrum, lege foran hinanden, samarbejde med venner, få en fornemmelse af alles deltagelse (ift. roller), fornemmelser og følelser osv. Ligeledes har vi også fokus på rim og remser, da det er en vigtig del af barnets sproglige kundskab og musikalske udvikling i denne alder.

I aktiviteten har vi også fokus på at være tydelige ift. præsentation af forskellige udtryksformer. Med historier som De tre små grise og De tre bukkebruse vil vi fra gang til gang arbejde med rim og remser, sange og bøger omhandlende historien og selvfølgelig teater.

Mål

Hvad vil vi opnå med aktiviteten? Hvad skal børnegruppen have ud af den pædagogiske indsats? Hvad er det konkrete, børnegruppen skal opnå? Tidsramme? Matcher målet de muligheder, vi har i dagligdagen?

Vores mål i denne periode er at skabe et læringsmiljø, hvor vi:

•    Trygt kan lege foran hinanden
•    Har øje på hinandens roller i fællesskabet
•    Kan vente på tur og udsætte egne behov
•    Hvor vi leger med rim og remser
•    Skaber et inkluderende og æstetisk læringsmiljø, hvor hvert barn kan deltage på hver sin måde.

Musikpædagogisk har vi fokus på at skabe et trygt musikalsk og musisk læringsmiljø. Dette betyder, at alle rytmer, bevægelser og toner er velkommen og bliver set. Ligeledes bruger vi sang og musik til at motivere og udvikle børnenes legekompetencer og fantasi både før og efter aktiviteten.

Tegn

Hvad skal vi holde øje med for at se, om vi nærmer os målet? Hvad skal vi se, høre og opleve på vej mod, og når målet er nået?

•    At vi oplever glade børn, når vi synger og leger teater.
•    At børnene er aktiv deltagende, når vi rimer, synger og leger teater.
•    At børnene prøver sig af kropsligt i forskellige roller som: Trold, gedebuk, publikum, fortæller osv.
•    At børnene er deltagende på hver sin måde i de æstetiske læringsmiljøer.
•    At børn og voksne fortæller og leger historierne udenfor aktiviteten.
•    At sange og legene kan skabe overgange fra institution til hjemmet.
•    At vi fra gang til gang kan se en udvikling i børnegruppen ift. at vente på tur, lege foran andre osv.

Tiltag

Det helt konkrete, der skal planlægges, igangsættes og udføres for at målene nås.

Hvad skal vi sætte i gang for at bevæge os frem mod målet? Hvad kræver det af medarbejderen og børnegruppen? Hvem har ansvar for hvad, hvornår? Hvilken pædagogisk tilgang benyttes? Hvem gør hvad?

Emil står primært for aktiviteten og planlægger fra gang til gang. De andre voksne som er med til aktiviteten, understøtter legene med sang og bevægelse, og er ligeledes omsorgspersoner for børnene. Samtidig udvælger de faste voksne i huset også, hvilke børn der skal være med fra gang til gang.

I løbet af periode vil vi samles i fordybelsesrummet, hvor vi først vil synge sange, lave rytme-rim samt læse den valgte historie: De valgte historier er De tre små grise og De tre bukkebruse. Vi vil også høre sange som omhandler historierne. Efter arbejdet med de forskellige udtryksformer vil vi spille hatteteater for hinanden og skiftevis afprøve nye rolle. Til sidst i aktiviteten leger børnene ”frit”, hvor de selv kan afprøve de mange roller som historierne tilbyder.

Aktiviteten varer ca. 45 min.

Evaluering

Her beskrives den udvikling eller proces, der er – eller har været i gang.
Hvor tæt er vi kommet på målet? Hvad har vi set i forløbet: hvordan reagerer børnene/voksne? Hvordan kan vi tage det næste skridt? Hvor bevæger vi os hen? Hvordan skal evalueringen formidles og til hvem?

•    Vi har kunne se en stor efterspørgsel og stor entusiasme for hatteteater, og for de historier der er blevet formidlet. Vi har set, hvordan børnene ivrigt har fortalt deres kammerater om de historier og hvilke roller de har haft. Samtidig har vi også observeret, at børnene brugte legene uden for forløbet fx på legepladsen, hvor legene blev genskabt ude på legepladsen - baseret på de historier der er blevet fortalt til hatteteater.
•    Alt i alt har det været et lærerigt forløb og oplevelse indenfor hatteteater, hvor vi oplevede, at børnene viste nye sider af sig selv – nogle var modige, andre var lidt tilbageholdne, men var med i det omfang de kunne. Børnene har været virkelig glade for det.
•    Med gentagelser af rim og remser samt de historier vi arbejdede med ift. hatteteater fra gang til gang, kunne vi se en udvikling i den børnegruppe som var med de første fem gange. Her blev børnene trygge i at lege foran andre, afprøvede forskellige roller på sin egen måde samt at kunne vente på tur som publikum.
•    Balancen med at gentage det samme forløb kan være udfordrende, og flere børn begyndte også at kede sig til sidst i forløbet. Forløbene endte i stedet for at blive læringsmiljøer, hvor ”fri leg” med remedier og sang blev prioriteret. På denne måde kunne børnene lege frit videre i universet på egne præmisser.
•    Alle deltagende voksne var engageret

Musik og følelser

SMTTE-model

Stue/gruppe: 3-4 år

Periode: August — november 2024

Tovholdere: Emil, Mathilde og Johannes.

Sammenhæng

Vi kan få sammenhængen beskrevet ved at besvare følgende spørgsmål:

Hvorfor skal der arbejdes med dette? Hvad er udfordringen? Hvad er børnegruppens behov? Hvad er vores erfaringer? Hvad er udgangspunktet, rammerne og vilkårene?

Fra august til november arbejder vi med musik og følelser i Kongeskibet hver anden mandag i ulige uger. Gennem musikalske lege har vi fokus på at skabe et læringsmiljø, hvor vi arbejder med de grundlæggende følelser. Ligeledes har vi valgt at fokusere på køn og ligestilling, som vi arbejdede med i foråret via vores Islandstur. Det vil sige, at vi i en længere periode deler børnene op i køn. Dette gør vi, for at skabe vores egen praksis og erfaring ud fra teorien køn & ligestilling af Margrét Pálá Ólafsdóttir. Til sidst i forløbet blander vi kønnene.

Vi har fokus på følelser, da vi gerne vil arbejde med barnets forståelse af sine egne, men også andres følelser. Via forløbet vil børnene udtrykke sig følelsesmæssigt via mimik, lyde, kroppen osv. ud fra musikalske lege. Gennem leg og fantasi snakker vi også følelsesmæssige situationer igennem - Dette er også i tråd med teorien ”At tænke tanker og føle følelser”, som huset arbejder med. Med læreplanstemaerne: alsidige personlige udvikling og social udvikling in mente -vil det enkelte barn øve sig i at være i centrum, få mod til at tale om følelser i fællesskab, empati – at mærke egne og sætte sig ind i andres følelser og oplevelsesverden og at kunne handle på måder, der også understøtter samspillet med andre. Ligeledes er læreplanstemaet: Kultur, æstetik og fællesskab også vigtigt, da vi via musikalske lege og sange udtrykker vores følelser.

Mål

Vores mål i denne periode er at skabe et læringsmiljø, hvor vi:

Afprøver og skaber fokus på kønsdebatten med opdelte og blandede børnegrupper. Hvad ser vi? Leger børnene forskelligt? Hvordan interagerer det enkelte køn med hinanden? Påvirker de voksne børnene?
Har fokus på relationer og empati på tværs af stuerne.

Skaber et musikalsk, legende og trygt læringsmiljø, hvor børnene kan udtrykke og bearbejde følelser

Musikpædagogisk har vi fokus på at skabe et trygt musikalsk og musisk læringsmiljø. Dette betyder, at alle rytmer, bevægelser og toner er velkommen og bliver set. Ligeledes bruger vi sang og musik til at udtrykke hos kropsligt og følelsesmæssigt.

Tegn

Hvad skal vi holde øje med for at se, om vi nærmer os målet? Hvad skal vi se, høre og opleve på vej mod, og når målet er nået?

At vi oplever glade børn, når vi synger og leger musik.
At børnene er aktivdeltagende i det musikalske læringsmiljø.
At børnene udtrykker sig følelsesmæssigt via de mange lege og sange.
At de voksne undervejs evaluerer og diskuterer oplevelsen af de kønsopdelte børnegrupper.
At vi fra gang til gang kan se en udvikling i børnegruppen ift. at vente på tur, har mod til at tale om følelser, sætter sig ind i egne og andres følelser osv.

Tiltag

Det helt konkrete, der skal planlægges, igangsættes og udføres for at målene nås.

Emil står primært for aktiviteten og planlægger fra gang til gang. Johannes og Mathilde understøtter aktiviteten

med leg og bevægelse og er ligeledes omsorgspersoner for børnene. Samtidig udvælger Johannes og Mathilde de

børn, som skal være med.

Vi mødes hver anden mandag (ulige uger) i fordybelsesrummet efter turbørnene er taget afsted. Hver gruppe

deltager fire gange og herefter skifter vi gruppe. De første gange er det pigerne, mens det er drengene

efterfølgende. Til sidst laver vi en gruppe med både piger og drenge.

I forløbet kommer børnene igennem sanglege, hvor de bl.a. skal bevæge sig efter klassisk musik (Lytte), synge om

ansigtsudtryk (mimik) og hamre og hoppe til musik (kropsligt). Til sidst ved hver forløb lytter vi liggende til

”Blops vuggevise” og mærker kroppens ro. Hver stue får en sangmappe med tilhørende lege og sange.

Aktiviteten varer ca. 30 min.

Evaluering

Her beskrives den udvikling eller proces, der er – eller har været i gang.

Hvor tæt er vi kommet på målet? Hvad har vi set i forløbet: hvordan reagerer børnene/voksne? Hvordan kan vi tage det næste skridt? Hvor bevæger vi os hen? Hvordan skal evalueringen formidles og til hvem?

Generelt var det et godt forløb, hvor vi fik arbejdet med følelser via musikalske lege. Ligeledes var det interessant at opdele børnene i køn, da vi oplevede børnene på en ny måde.

Børnene så frem til forløbet og har med glæde snakket om det til frokost eller ude på legepladsen. Fokusset på empati i forløbet har også gjort, at børnene på tværs af stuerne har haft en større forståelse for empati og har udvist mere empatisk adfærd overfor sine børnehavekammerater.

Drengene:

Forløbet med drengene har haft en god effekt. Drengene har igennem forløbet blevet klogere på at udtrykke sine følelser. I starten kunne de være urolige og energiniveauet var højt. I bevægelseslegene stødte de ind i hinanden, var meget fjollede og var mere kropslige end verbale. Ligeledes afprøvede drengene de voksnes og hinandens grænser af. Drengene udviklede sig i forløbet og efter flere gentagelser blev det nemmere for dem at fordybe sig, at lytte og deltage aktivt i forløbet. Den sidste gang var alle drenge aktive med i legene og sang med tydelig sangstemme.

Pigerne:

Vi så at opdelingen gav en stor ro for pigerne, da de havde tid og kunne byde ind med små historier fra deres eget liv og erfaringer med egne følelser. Pigerne var meget opmærksomme og var gode til at sætte ord på billedkortene med følelser. De fortalte også flittigt historier om deres egne følelser fx da de faldt og slog sig. Pigerne lyttede koncentreret til hinanden og grinede meget sammen gennem forløbet. Efter første forløb blev pigerne mere støjende og fysiske, da vi lavede aktiviteter om de forskellige følelser. De var dog stadig fokuseret og lyttede til de voksne.

Den store forskel mellem drengene og pigerne var tydeligt, at drengene var meget mere fysiske i aktiviteter end pigerne. Og når vi snakkede om følelser, brugte drengene meget mere mimik end ord. Drengene blev dog meget mere fokuseret og nærværende i forløbet. Omvendt var pigerne mere forsigtige i starten af legene, men endte ud i at være mere fysiske og ”vilde”.

Da vi kun havde tre gange pr. gruppe, kan vi ikke helt konkludere, hvor stor forskellen er mellem kønnene, da børnenes personlighed også spiller ind. Men vi kan se nogle tydelig tegn, som har været positive ift. børnenes udvikling i forløbene og deres følelser. Ligeledes nåede vi aldrig at blande kønnene, som vi havde planlagt. Dette havde dog været interessant for at se nærmere på, hvordan børnene havde reageret sammen.