BEMÆRK: Børnehaven Kongeskibet hed tidligere Labyrinten og Maststuen hed Sommerfuglene

2021 SMTTE måltid Sommerfugle

 

Sammenhæng

De fleste af vores børn er i daginstitution en stor del af deres dag, og spiser mindst halvdelen af deres daglige måltider her. Derfor synes vi det er vigtigt at have fokus på, at vi kan tilbyde vores børn sundt, mættende og velsmagende mad, hvor vi kan være med til skabe nogle gode måltidsoplevelser i vores institution. Da de har betydning for børns sundhed og trivsel. Måltiderne skaber grobund for læring.

Det pædagogiske måltid giver mulighed for, at børnene udvikler sig inde for de sociale og personlige kompetencer. Her beskæftiger vi os med sprog, selvhjulpenhed, præsentation af varieret kost, måltidskultur, samt forskellige smags-sanseoplevelser.

 

Mål

Vores mål er at skabe et pædagogisk måltidsmiljø, hvor det er rart og hyggeligt og være, hvor vi arbejder med mad-mod og lyst til deltagelse i det pædagogiske måltid.

 

Tiltag

Vi arbejder med mod i den forstand, at vi håber på at kunne give børnene mere mod på smags- og madoplevelser.
Sammen med børnene taler vi om maden, hvad de får noget mad, hvor kommer det fra, hvordan laver man det, hvilken farve/duft/konsistens har maden. Vi smager på maden sammen med børnene. Vi opfordrer alle børn til at smage på det ukendte/nye mad. De voksne på stuen spiser det samme mad som børnene. Når vi spiser rugbrødsmadder agerer de voksne forgangseksempler, og er gennem deres valg med til, at vise hvordan vi kan sammensætte forskelige madder, fx rødbeder på leverpostej eller peberfrugt på en ostemad.

Hver dag bliver der valgt to børn som er ”Dagens hjælpere”. Dagens hjælper har i forbindelse med måltidet et forklæde på. Forklædet er med til at visualisere, at de er værter den pågældende dag.  De henter vores madvogn fra køkkenet, og de er med til at dække bord og præsentere maden for de andre børn.  (værtskab)

 

 

Tegn

• Ser vi børn som har lyst til være dagens hjælpere (spørger børnene om det er deres tur).
• Ser vi børn som sidder og hyggesnakker rundt om bordet.
• Ser vi børn som har lyst og tør at smage på ny mad.
• Ser vi børn som sidder længere tid ved bordet.

 

Evaluering

Vi har oplevet at vores børn sidder længere tid ved bordet. Flere børn er begyndt at ville smage på ny mad og er nysgerrige på, hvad vi skal have af spise til frokost, fx går de på eget initiativ ud i køkkenet og kigger, særligt hvis der dufter af mad i huset. Mange børn udtrykker, at de rigtig gerne vil være dagens hjælpere og glæder sig til at skulle præsentere maden for sine venner på stuen.

 

2021 SMTTE natur/science Sommerfugle

 

Sammenhæng

Natur, udeliv og science er en vigtig forudsætning i et barns dannelse og læring, da natur og udeliv er med til at styrke kroppen, motorikken og grundsanserne. Vi vil give børnene mulighed for at indgå i lege- og læringsmiljøer, der invitere til at få erfaringer med og læring inden for natur, udeliv og science.

 

I børnehaven eksperimentere børnene tit ude på legepladsen året rundt, både med og uden en voksen. De fanger dyr i spande med blade i, dyrene bliver talt, fodret og holdt øje med over flere dage. De eksperimentere med sand og vand. Om vinteren har børnegruppen frosset forskellige objekter ned, for at se hvad der sker med dem.

 

Børnegruppen på sommerfugle- og sneglestuen har forskellige forudsætninger til at begå sig i naturen. På baggrund af dette, samt vores deltagelse i naturprojektet, har vi lavet naturbingo på legepladsen i børnehaven, og på ture ud af huset.

Naturbingo har været med til at danne og styrke relationer på tværs af stuerne, det har været et fælles tredje for børnene.

 

Vi har arbejdet ud fra læreplanstemaet; Natur og Science.

 

Mål

Målet med naturbingo var, at børnene skulle få en større nysgerrighed om naturen, samt at få dannet og styrket relationerne på tværs af stuerne.

 

Tiltag

Bingopladerne blev printet og lamineret, så de kunne genbruges. Børnene blev delt op i små grupper på 2-3 børn, med en bingoplade til hver gruppe.

Til at starte med gik to pædagoger forrest i aktiviteten for at guide børnegruppen, derefter gik pædagogerne ved siden af, så de kunne støtte og hjælpe de børn der havde det svært.

 

 

Tegn

• At vi ser en børnegruppe som har lyst til at deltage i aktiviteten
• At vi ser en børnegruppe som deltager i aktiviteten i længere tid, uden at give op
• At vi ser en børnegruppe som taler mere om naturen, og aktiviteten efterfølgende

 

 

Evaluering

For naturbingo er vind og vejr afgørende for, om det er muligt at udføre aktiviteten, da det er en udendørs aktivitet. En anden vigtig detalje er, hvor engageret den voksne er i naturen og naturbingo, da vi har erfaret at dette smitter af på børnenes engagement.

Da vi lavede naturbingo i børnehaven, så vi en børnegruppe som var meget glade for aktiviteten. De deltog i en længere periode, end vi havde forudset at de ville. Flere dage efter at vi havde lavet naturbingo på legepladsen, havde vi flere børn som efterspurgte naturbingo igen. Derudover overhørte vi flere samtaler om naturen, naturbingo og dyr i en periode efterfølgende.

På turene ud af huset var det ikke en ligeså stor succes, da vejret de dage var dårligt, og dette gjorde det svært for børnene at kunne koncentrere sig om aktiviteten.

 

 2021 SMTTE over forløbet rytmik og bevægelse Sommerfugle

 

 

Sammenhæng

I børnehaven har vi valgt at have et forløb med rytmik og bevægelse på tværs af Sommerfugle- og Sneglestuen, med lille og mellemgruppe børnene på 3-4 år. Til dette forløb deltager 12 børn, med en pædagog og en pædagogmedhjælper. 

 

Børn bevæger sig konstant, og gennem disse bevægelser udvikler de sig motorik. De bruger bevægelserne til at lære deres egen krop at kende, til at udforske deres omgivelser, samt til at skabe kontakt til andre mennesker. Derfor er det vigtigt at de får muligheden for at bruge kroppen så ofte som muligt, gennem gode lege, for at disse oplevelser bliver positive. For at stimulere børnenes kropslige, sproglige og sociale kompetencer, kan det være en fordel at bruge musik og sange som en del af legene.

 

Til dette forløb har vi fokus på læreplanstemaet ”Krop, sanser og bevægelse”.

 

Mål

Målet med dette forløb er, at børnene gennem sange og lege, kan få positive erfaringer med bevægelser i kroppen, kan få stimuleret børnenes kropslige, sproglige og sociale kompetencer, samt at styrke relationerne på tværs af stuerne. Børnene er i forskellige steder i deres udvikling, derfor har vi valgt at tage afsæt i det individuelle barns zone for nærmeste udvikling, for at kunne opnå vores tre mål med dette forløb.

 

Tiltag

Forløbet ’Rytmik og bevægelse’ vil vare i cirka tre måneder.

Gennemgående vil vi tage udgangspunkt i fem sange og syv lege. Der vil dog altid være plads til justeringer eller ændringer i disse, ud fra børnegruppens udvikling, læring og interesse.

 

Plan for dagens gang:

 

 

Alle børn og voksne sidder i rundkreds på tæppet. Vi siger goddag og velkommen med ’Drala’ sangen. Vi tager et barn af gangen og synger alle børnenes navne.

 

Derefter synger vi i fællesskab ’1-2-3 Mariehøner’. En af gangen går med mariehønen (en bold) rundt i runkredsen. Igen nævnes det enkelte barn, når det vælges som den næste til at gå med mariehønen. Barnet bliver fysisk i centrum, mens der synges.

Disse to lege og sange er primært udvalgt for at børnene kan lære om turtagning, behovsudsættelse og fællesskabsfølelse – alle bliver set og hørt.

 

Efterfølgende rejser alle sig op og synger vi ’Se mine _____ (en udvalgt kropsdel)’ mens de danser.

Vi gennemgår forskellige dele af kroppen, og bevæger dem. På den måde italesættes begreber som styrker den sproglige udvikling. Vi mærker os selv gennem fokus på en specifik kropsdel. Vi slutter af med ben, og hele kroppen så vi kommer i bevægelse og får pulsen op.

 

Herefter synger vi ’Bom Tjikke Bom’. Vi er oppe i tempo, og kan bevæge os frit på gulvet, når der danses og laves bevægelser til Kaj og Andrea sangen.

 

Som den sidste sang synger vi ’Ude på det store hav’ Hvert barn får lov til at lægge på et tæppe. De andre børn hjælpes ad med at hive tæppet fra side til side, mens de synger.  Børnene mærker hele kroppen, får pulsen op og får en fælleskabsfølelse, da det kun fungere hvis alle er med.

 

Den næste leg hedder ’Plukke æbler’. Vi leger med fantasien, og bruger kroppen. Vi leger at vi er ude i skoven og finder et æbletræ. Vi plukker æblerne, spiser dem og derefter fortsætter historien som børnene har lyst til. De er med til at skabe historien, hvilket giver dem en medbestemmelsesfølelse.

 

For at få pulsen helt ned igen, leger vi ’Fantasi-massage’. Børnene sidder i en runkreds med ryggen til hinanden. De ”vasker” hinandens rygge, ”skummer” og ”skyller”. De får lov til at mærke på andres kroppe, men også får fornemmelsen af hvordan det føles på egen krop.

 

Afslutningsvis lægger vi os alle sammen på tæppet, og lytter til mindfulness musik.

 

Tegn

Da det er et nyt opstartet forløb, har vi kun nået at observere få tegn hos børnene. Vi kan se at børnene viser interesse for sangene og legene, de er engagerede og deltager. Derudover har vi observeret positive samtaler blandt børnegruppen, omkring forløbet.

 

Fremtidigt vil være opmærksomme på disse tegn hos børnene:

• At de lære rutinen at kende
• At de selv kommer med forslag til sange og lege
• At vi kan se en udvikling hos det enkelte barn i forhold til deres motorik
• At vi kan se en udvikling i det enkelte barns sproglige kompetencer
• At relationerne i børnegruppen bliver styrket
• At der er en positiv udvikling med selvtilliden og engagementet hos de tilbageholdene børn, så de kan deltage oftere med egne forslag eller tanker til sangene eller legene

 

2021 SMTTE sprog Sommerfugle

 

Sammenhæng

Som et led i den pædagogiske læreplan skal vi arbejde med sprog og kommunikation. Da sproget er det grundlæggede for at kunne udtrykke sig og kommuniker med omverden. I gennem vores talesprog, kropssprog, billedsprog og skriftsprog. Det er her at børnene kan udtrykke deres følelser og behov.

Derudover bruger børnene også deres sprog når de skal danne lege relationer. Dette leder os videre til hvorfor vi arbejder med dette. I den senere tid er der begyndt at komme et større fokus på hverdages sproget og samtalerne i hverdagen. Da det har vist sig at det har en stor betydning for børns sprog-tilegnelse, når de nære voksne tager sig længere tid til hverdages samtalerne. Vores fokus er på at alle børn ret og brug for samtale i hverdagen. 

Vi har på sommerfuglene valgt at arbejde helhedsorienteret med sprog og kommunikation.

Fordi vi ser en børnene gruppe som har brug for at få styrket deres hverdags sprog og omkring at udtrykke deres følelser og behov for bedre at kunne navigere i hverdagen, samt at danne legerelationer. Vores børn er på forskellige sproglige niveauer. Derfor tager vi udgangspunkt i børnenes nærmeste udvikling zone og arbejder ud fra den.    

 

Mål

Vores mål er at understøtte børnenes sprog i hverdagen, ved at vi som personale er sproglige roller modeller for dem. Vi finder det relevant at kunne støtte og hjælpe børnene til at få styrke deres sproglige kompetencer i hverdagen, da dette er med til at de kan få dannet og styrket legerelationerne, hvilket er med til at styrke trivslen på stuen.

 

Tiltag

• Snak om det der er meningsfuldt for børnene
• Øve turtagning i samtalerne 
• Give dem tid til at sætte deres sætninger sammen (25sek)
• Vise børnene at deres hverdagslege kan udvides med nye ord, og sætninger som kan være med til at udvide deres allerede eksisterende lege.
• Bruge vores spise situationer til flere samtaler rundt om bordet.
• At lave læringsrum der understøtter børnenes sprogforståelse samt ordforråd.
• At give børnene mulighed for at lærer nye ord i hverdagen, ved at være opmærksom på gentagelser og tid
• Opmærksomhed på hinanden ved at børnene og de voksne italesætter følelser og behov.

                                                              

Tegn

• Ser vi børn som begynder at tage de nye ord til sig ved at bruge dem i hverdagen.
• Ser vi børn som har lyst til at deltage længere tid i samtaler.
• Ser vi børn som invitere til samtaler.
• Ser vi børnene som er blevet mere opmærksomme på hinanden.
• Ser vi og børnene husker at vente på hinanden
• At barnet bruger sproget til at opsøge viden eller tilegne sig ny viden fra de voksne eller en ven.

 

 

Evaluering   

Vi har oplevet at en del af børnene har fået mere mod på samtaler, og lyst til at fortalte om oplevelser de har haft der hjemme eller her i børnehaven. De store børn er også begyndt at bruge deres sprog mere når der opstår konflikter der skal løses.  Vi er som pædagogisk personale blevet mere opmærksomme på at have længere samtaler med børnene, og at give dem til at tænke undervejs.

 

2021 SMTTE-Model på årets bog Sommerfuglene

 

Sammenhæng

I år har vi arbejdet med årets bog, som hedder ’Her er vi’. Da vi har arbejdet med den samme bog over en længere periode, har dette givet os muligheden for at kunne fordybe os i bogen, og skabt en større læring, samt at kunne arbejde med bogen på forskellige måder.

 

Vi ser social udvikling som en vigtig del af børnenes udvikling og læring. Derfor har vi arbejdet ud fra et af de seks læreplanstemaer: Social udvikling.

Social udvikling foregår i fællesskaber, hvor børnene får oplevelsen af at de høre til, og hvor de kan gøre sig erfaringer med at værdsætte forskellighed.

 

Mål

På sommerfuglestuen har vi børn med forskellige baggrunde og familiesammensætninger. Da vi har børn med forskellige familiesammensætninger og flere forskelige kulturer, har et af vores mål været at skabe et inkluderende fællesskab blandt børnegruppen.

Vi har fået mange nye børn, samt nyt personale på stuen. På baggrund af dette har et af vores mål været at lærer hinanden bedre at kende, ved brug af udvalgte sider fra bogen.

 

 

 

Tiltag

For at opnå vores første mål, om at skabe et inkluderende fællesskab, på baggrund af de forskellige kulturer og familiesammensætninger vi har på stuen, har børnene på stuen lavet ”huse” ved at male på tomme mælkekartoner og lime døre og vinduer på. Derefter blev ”huset” limet på hvid karton, og ved siden af blev der skrevet hvem barnet bor med. Afslutningsvis havde personalet dialoger med børnene over en længere periode omkring ”hvem bor jeg med”. Vi havde fokus på at udtrykke over for børnene at der findes forskellige måder at være familie på, og der findes ingen forkert måde.  

 

En anden vinkel på inkluderende fællesskab blandt børnegruppen, var vores forskellige udseender. For at opnå dette mål, udvalgte personalet en side fra årets bog ’Her er vi’, hvor forskelligheder var i fokus. På denne side var der mange forskellige mennesker med hver deres unikke måde at se ud på. Vi talte om hvordan vi hver især ser ud, hvilke sprog vi taler hjemme med vores forældre, og hvilke traditioner vi fejre med vores familier. Disse dialoger varede over en længere periode, med bogen i fokus.

 

 

Tegn

De tegn på læring og udvikling vi så hos børnene var:

• At børnene viste interesse for bogen. De ville kigge i den sammen, både med og uden en voksen
• At børnene indbyrdes talte om deres familier, hvem de bor med, samt hvilke højtider de fejre hver især med deres familier.
• Hvilke sprog de taler med deres forældre
• At børnene begyndte at tale om kroppe og udseende. Hvem ligner mig, og hvem gør ikke?
• At børnene fik åbnet øjnene for nye venner på stuen

 

 

Evalueringen

Med udgangspunkt i bogen, har vi haft en bred vifte af aktiviteter, og gode dialoger med børnene omkring forskelligheder og sammenligninger. Vi har talt om at det er okay at man er forskellige, og at der ikke er en korrekt måde at være på.

Igennem disse dialoger vi har haft med børnene, og børnene indbyrdes, har vi observeret at nye venskaber er blevet skabt, samt eksisterende relationer er blevet styrket.

 

 

2021 SMTTE-model: Kolonitur

Sammenhæng

Vi arbejder i institutionen med aldersopdelte grupperinger for på den måde at kunne arbejde mere målrettet med børnegrupperne. Det giver mulighed for, man i storegruppen kan arbejde med førskoleprojekter og øve kompetencer, der styrker dem og ryster dem til den bedste skolestart.

For bedst muli8gt at ruste børnegruppen sammen, tager vi hvert år tre dages koloni med overnatning. Her får børnene en mulighed for at knytte bånd indbyrdes, samt med de voksne. Ligeledes bliver det synliggjort, de nu er store børn og for flere af dem, er det første gang de skal sove væk fra mor og far.

 

Mål

Målet med kolonien er at ryste børnegruppen sammen og arbejde med sociale relationer.

Der gives her mulighed for at arbejde mere intenst og dybdegående med relationer og det at være væk hjemmefra sammen som gruppe, og få denne oplevelse sammen, bidrager til at sammentømre dem socialt.

De vokser med opgaven, da det tydeliggøres, de nu er store børn, der kan tage på koloni uden deres forældre, og sove væk fra dem. Dette giver dem en enorm læring og stolthed, som de tager med sig hjem efterfølgende. Dette kan bidrage til mange andre situationer i hverdagen, som at hjælpe til, tage ansvar for egne opgaver mv.

 

Et andet mål er at få støbt nogle skeer, der, det efterfølgende år op til skolestart, kan arbejdes videre med i institutionen. Her i blandt at skabe opmærksomhed for naturen, kunne fodre de dyr, der er på kolonistedet, gå ture i skoven og udforske. På den måde kan man starte projekter op, og binde rød tråd mellem kolonien og hverdagen efterfølgende. Dette bidrager også positivt til det sociale sammenhold, da vi skaber et fælles tredje at mødes om, en oplevelse og et meningsskabende moment, der kan bringes videre.

 

 

Tiltag

Der planlægges en skattejagt med små gåder, der skal bringe børnene fra den ene post til den anden. Her skal børnene samarbejde og hjælpe hinanden for at kunne komme videre og til sidst finde skatten.

 

Vi laver en tur til stranden, hvor børnene her skal hjælpe med at samle sten. Vi taler i denne forbindelse om de forskellige sten og hvilke der egner sig bedst til at kunne tage med tilbage og måle på. Her vil vi skabe en fælles opmærksomhed og børnene skal igen hjælpe hinanden med at finde de fornødne sten.

 

Børnene opdeles i mindre grupper, som de skal sove sammen i. Her overvejes hvem, der kunne få mulighed for at knytte nye bånd og hvem der kunne hjælpe hinanden, holde i hånd, hvis man savner sin mor og far mv. det bliver derfor ikke opdelt efter bedste venner børnene måtte have forud for kolonien men med blik for nye relationer. Samtidigt tages højde for hvilken voksen, de måtte være trygges ved, da det er en stor tillidserklæring at sove uden sine forældre og vi ved fra erfaring, dette kan være grænseoverskridende for nogle.

 

Der skal bål den ene aften, hvor vi kan samles, fortælle røverhistorier, riste skumfiduser, synge lejerbålssange mv. Her er der også stor fokus på det sociale, samtidigt med der løftes i flok. Vi hjælpes altså sammen med at finde små pinde som optænding, hentes brænde, holde en sikkerhedsafstand mv. Børnene mærker her igen et stort ansvar og får lov at vokse i rollen ved at tage det ansvar samt hjælpe til.

 

Der er en lille skov omkring kolonihytten, hvor den ene voksen en eftermiddag, vi alle er ude, skal gå ned og sige høje mærkelige lyde. Der skabes sammen med de resterende voksne en interesse og opmærksomhed og på den måde skabes en slags skattejagt hvor, vi sammen må gå på oplevelse og undersøge reservatet samt hvor, de mærkelige lyder kommer fra. Her er anledning til undervejs at tale om naturen, og eventuelle dyr, man måtte møde på sin vej.

 

 

Tegn

Børnene begynder at søge hinanden på tværs af førhen værende grupperinger og lege med børn, de ikke plejede at søge.

 

Børnene vil forsat søge hinanden efter hjemkomst og referer til oplevelser på kolonien.

 

Børnene er nysgerrige på naturen og kan tale med om hvad de forskellige dyr på kolonien spiser, hvordan de lever mv.

 

Børnene kender til sikkerhedsforanstaltninger i forbindelse med levende ild/bål.

 

Børnene udviser større tryghed ved de voksne fra kolonien og kan være fortrolige med dem efterfølgende.

 

 

Evaluering

Grunden covis-19 og nedlukningen af Danmark, havde beskeden været til personale samt forældre, der i 2021 ikke ville være koloni. Dette ændrede sig dog kort inden og vi stod derfor og skulle planlægge en kolonitur på blot halvanden uge, med tilmeldinger, arrangementer, indkøb med mere. Vores tid til forberedelse og planlægning var derfor meget knap og vores forberedelser blev derfor overordnede, da tiden til at kunne fordybe sig i det, ikke var der.

Vi fik lagt så god en plan hjemmefra som muligt og tog afsted vidende at vi måtte improvisere og tilpasse løbende.

Vi var heldige med vejret og havde derfor masser af muligheder for at tage udendørsfaciliteterne i brug, igangsætte aktiviteter, tage på tur mv. faciliteterne deroppe er fine, men kun i det omfang vejret er med os, ellers vil det være begrænset med indendørs muligheder i længden.

Børneopdelinger og vores aktiviteter forløb over alle forventninger og børnene tog hjem med en masse dejlige oplevelser i bagagen.

Næste år vil alle kunne profeterer af mere forberedelsestid og eventuelt ny lokation.

 

2021 SMMTE-model: Storegruppen

 

Sammenhæng

Vi tager på ture med storegruppen to gangen ugentligt på faste dage med fast personale. Dette gør vi for at skabe genkendelighed og forudsigelighed. Vores destination er sjældent den sammen, så derfor er det ekstra vigtigt, børnene har så meget genkendelighed og faste rutiner så muligt.

 

Mål

Målet er at skabe et stærkt socialt bånd børnene imellem samt til de to faste personaler tilknyttet gruppen. Dette danner grobund for en masse læring og leg, når man omgås menneske, man er trygge ved og trives med.

På alle vores ture arbejdes med forskellige mål. Vi har eksempelvis stort fokus på trafiksikkerhed og færdsel i trafikken.

Der er også stort fokus på selvhjulpenhed, da det er en vigtig egenskab at mestre ved skolestart.  

Vi øver at være lydhøre og kunne genkende lyde gennem forskellige lege og øvelser fordi vi ved, denne egenskab er vigtig at mestre i skolen, da det hjælper en til at kunne lære bogstavslyde mv.

Vi har fokus på rim og øver at kunne det, da det ligeledes øver lyde og styrker og fremmer børnenes indlæringsmuligheder i skolen.

Vi har fokus på venskaber og hvordan, man er en god ven.

 

 

Tiltag

Vi samtaler om hvordan, man bør opføre sig i trafikken, samt gennem forskellige lege som kongens efterfølger med videre styrker vi børnenes opmærksomhed.

Vi leger alverdens lege, der har fokus på lyde og det at genkende dem. Vi leger ligeledes med ordenen og laver fjolleremser og rim mv.

Vi samtaler om venskaber, italesætter vores følelser og hjælper med at kunne sætte ord på dem. Vi samtaler ligeledes om konflikter og hvordan, vi kan håndtere dem, samt hvordan, det får os til at føle.

Vi opfordrer børnene til selv at prøve (hvad end de stor overfor af udfordring) og hjælper og guider selvfølgelig ved siden af, såfremt der er behov. Ligeledes opfordrer vi til at hjælpe hinanden.

Vi arbejder med at turmarkere og udskifter løbende for at skabe kendskab og venskab blandt børnene. Det samme gør sig gældende i lege, her har vi også stort fokus på børnegrupper.

 

 

Tegn

Børnene styrkes socialt og søger flere børn i og udenfor lege.

De bliver bedre og bedre til de lege, vi leger med lyde, rim osv. Eventuelt forsætter/starter dem uden en voksen.

Der bliver færre konflikter og de konflikter, der måtte opstå, nedtrappes hurtigere og mere gnidningsfrit.

Børnene mestrer flere ting selv uden voksenhjælp og hjælper hinanden ved behov for hjælp.

 

 

Evaluering

De har god effekt at arbejde med en fast struktur, og på samme tid uforudsigelig hverdag. Det styrker børnene i at trives i nye uforudsigelige omgivelser og de bliver omstillingsparate. Samtidigt er det også tydeligt, hvor hurtigt rutiner og struktur tages ind i en omskiftelig hverdag, da der er stor vigtighed i at have et holdepunkt og kunne gribe fat i noget genkendeligt.

Det sociale sammenspil børnene imellem vokser for hver dag og børnene søger hinanden på tværs af stuerne, også hjemme i institutionen.

Børnene hjælper i højere grad hinanden, både mht. selvhjulpenhed, men også i konflikter og er gode til at søge voksenhjælp, hvis de selv eller nogle venner mangler hjælp til at løse en opgave eller en konflikt.

Børnenes relation til os som voksne styrkes ligeledes og der mærkes en betydelig forskel og forbedring i relationen mellem de faste voksne og børnegruppen.