Fokuspunkt for året 2022: Natur- udeliv og science

Sammenhæng:

Vi er en del af et 2-årigt natur og science projekt, som hedder Tidlig Naturfaglig Nysgerrighed. Dette er en indsats som skal udvikle og understøtte interessen inden for de naturfaglige felter, for børn i udsatte positioner.

 

Mål:

 Vi - som institution - skal skabe en science- og naturfaglig kultur, hvor vi i fællesskab med et inkluderende blik, skal støtte det enkelte barns nysgerrighed.

Børn lærer bedst gennem kroppen og denne læring tager vi med os ud, om det er på legepladsen eller naturen.

Gennem natur- udeliv og science vil vi også danne relationer på tværs af stuerne, for at skabe en fælles referenceramme, som vi kan arbejde med i hele huset.

Børns nysgerrige tilgang til natur-udeliv og science, kan skabe forudsætninger for børnenes indlæringsevne fremadrettet.

 

Tegn:

• At vi ser en børnegruppe som er nysgerrige og vil deltage.
• At vi ser en børnegruppe som både individuelt - men også i fællesskab udvikler sig over tid.

 

Tiltag:

Naturbegrebet får vi i høj grad udfoldet og dyrket når vi kører med vores bus på tur. Vi tager blandt andet børnene med i skoven, hvor vi finder insekter, graver efter regnorme, snitter pinde og laver bål.

 

Vi er ligeledes også ude hver dag på legepladsen i alt slags vejr, hvor vi har dykket ned i science begrebet. F.eks. Når det regner hopper vi i vandpytter og finder regnorme og snegle. Vi følger derved børnenes spor og nysgerrighed og får herigennem fokus på science i hverdagen

 

Evaluering:

I starten af 2022 da vi blev en del af projektet, var natur- og science nogle store begreber som personalegruppen havde svært ved at begribe. Gennem løbende fokus på natur og science i et mindre hverdagsperspektiv, kan vi nu udføre små aktiviteter sammen med børnene uden så mange remedier eller længerevarende forberedelsestid. Vi har f.eks. haft vandtema i foråret og sommer, og krible krable tema i efteråret. Når vi er ude i naturen, har vi oplevet at børnenes fantasi udfolder sig mere, der er færre konflikter og børnenes relationer på tværs af stuerne blomstrer.

 

SMTTE- Sejlstuen: Teatertur 

Sammenhæng:

Flere gange om året tager vi i Anemone teateret eller Teater V. i Valby, hvor vi ser et teaterstykke af 45 min.- 1 times varighed, som er både alders- og interesse afstemt.

Vi kører i vores egen bus til- og fra teateret, hvor 12-14 børn og to voksne er deltagende.

Vi udvælger nøje børnegruppen ud fra alder og hvem der vil få mest ud af besøget.

Derudover bestræber vi os på, at alle børn i løbet af året har været inde at se minimum ét teaterstykke. Vi tilbyder en unik og enestående oplevelse af høj kvalitet, hvor vi har fokus på det fælles tredje og denne oplevelse giver dem et indblik i teatret og performance som udtryksform.

Af teaterstykker som vi har set i løbet af året kan blandt andet nævnes; Den sultne larve aldrigmæt, Mimbo Jimbo laver kunst, Karius og Baktus, Når du ser et stjerneskud.

Vi vægter de kulturelle oplevelser højt, da ikke alle har mulighed eller midlerne til at tilbyde deres barn en tur i teateret.

Når vi har været afsted i teatret, går børnene hjem og tegner deres oplevelse, leger rollelege ud fra karaktererne i stykket og taler med stor begejstring både til andre børn, voksne og forældre om hvad de har oplevet.

 

Mål:

Vores mål er at give alle børn en fælles referenceramme, hvad det vil sige at gå i teater, og hvordan man begår sig heri.

Gennem de kulturelle oplevelser lærer de hvordan man skal opføre sig i forskellige arenaer. f.eks. I teater skal vi lytte og være stille.

Dertil bruger vi teateroplevelsen i leg hjemme i institutionen, hvor både børn og voksne deltager aktivt i rollefordeling og forhandling, som endvidere kan skabe nye relationer på tværs i legen.

 

Tiltag:

Da vi skulle se Den sultne larve aldrigmæt og Karius og baktus, læste vi bøgerne gentagne gange inden da, for at forberede børnene. En forforståelse af narrativet giver børnene bedre præmisser for at forstå og forholde sig til stykket under selve forestillingen.
Foruden højtlæsning, gav vi historierne mere liv gennem leg. Vi spiste hvad den sultne larve aldrigmæt spiste, vi gravede efter larver på legepladsen, tegnede sommerfugle og legede at vi kunne flyve.

Kendskab til historien, kan skabe tryghed for både det enkelte barn men også give ro til gruppen og derved give dem de bedste forudsætninger for en god og tryg oplevelse i teateret. Det kan ydermere give anledning til rolleleg når historien implementeres når der leges i børnegruppen. Nogle teaterstykker gentages i løbet af året, da gentagelser og genkendelse giver børnene en bedre forståelse af teateroplevelsen og de rammer de møder på en teatertur.

 

Tegn:

Disse tegn vil vi holde øje med:

• taler børnene om hvad de mon skal ind og opleve.
• Ser de frem til det og udtrykker begejstring.
• Taler de om det efterfølgende og når de bliver hentet.

• Leger de lege som refererer til forestillingen.
• Udtrykker de deres oplevelse og følelser kreativt f.eks. gennem tegning af oplevelsen.

 

Evaluering:

Vi evaluerer efter hver teatertur. Vi spørger ind til børnenes oplevelse, både hvad der var godt og dårligt men også, hvilke følelser de havde undervejs. Vi sørger også for at rumme alle børn, når vi er i teateret og går ud med nogle af børnene hvis nødvendigt.

Børnenes forståelse af forestillingen er meget forskellige, derfor taler vi altid om oplevelsen hjemme i institutionen efterfølgende, men vi respekterer også hvis de skal lige skal lande i deres følelser og først vil tale om det efter et par dage.
Vi har flere gange oplevet at teater-temaerne forplantede sig i børnenes rollelege både inde og ude, og derfor prioriterer vi disse udtryksformer højt.
Vi oplever at børnegruppen er blevet fortrolige med teaterture og udtrykker begejstring for at skulle afsted.

 

SMTTE - Sejlstuen:

Året fokuspunkt Sprog

Sammenhæng: Sproget er grundlæggende en betingelse for etablering og fastholdelse af relationer. Børnene kan gennem sproget udtrykke deres behov og følelser og sproget er derved en essentiel grundsten for generel trivsel. Sprog og kommunikation er endvidere en del af den styrkede læreplan som vi arbejder med i børnehaven.

Mål:

Vi ønsker at understøtte og udvikle børnenes sproglige kompetencer gennem et kontinuerligt fokus på sprog og læsning.

Tegn:

• Vi oplever at børnene selv opsøger læsning som pædagogisk aktivitet.
•  Vi oplever at børnene kan fordybe sig i højtlæsning på stuen.
• Børnene kan afvente at illustrationer til historien vises frem for dem.
• Vi oplever at børnene genkender og gentager vendinger fra de bøger vi genlæser.
• Børnene lærer nye ord og anvender dem i hverdagssproget.
• Børnene inviterer selv til samtale og fastholder dialog med voksne eller andre børn.
• Børnene anvender rim og remser.

 

Tiltag:
Gennem et øget fokus på højtlæsning på stuen har vi skabt en genkendelig rutine for børnene, hvor sproget er i fokus gennem læsningen.
Vi etablerer herved en læsekultur, hvor børnene stifter bekendtskab med præmisserne for højtlæsning.
Vi udvælger bøger med øje for, niveau på stuen og tilpasser stemmeføring, tempo og trykfordeling, kropssprog og mimik så børnene fastholdes bedst muligt i narrativet.

Evaluering:

Vi oplever en børnegruppe som kollektivt er blevet begejstrede for disciplinen “højtlæsning”. Børnene efterspørger selv at få læst højt og vil høre mere når højtlæsningen afsluttes.
Børnene udviser tålmodighed og kan afvente fremvisningen af illustrationer under højtlæsningen.
Børnene anvender konkrete ord og vendinger fra de bøger vi læser højt på stuen.

 

Årets bog

Sammenhæng: “Årets Bog” er i institutionen et tiltag der giver mulighed for fælles fordybelse af ét specifikt litterært værk. Det kollektive fokus på én bog giver en fælles referenceramme og mulighed for at gå mere i dybden med emner og temaer fra den pågældende bog. I 2022 har bogen været “Krokodille og Giraf” og herunder har temaet fantasi og fabeldyr været fokusområde for Sejlstuen.

Mål: Vi ønsker at præsentere børnene for begrebet fabeldyr og vil gennem leg og kreative forløb stimulere børnenes fantasi.

 

Tegn:
- Børnene kan skabe deres eget fabeldyr og bruge deres fantasi til at forestille sig en sammensmeltning af to dyr.
- Børnene inddrager deres fabeldyr som en del af deres fantasiunivers når de leger.
Børnene genkender og benævner dyr fra bogen.

 

Tiltag:
Vi har læst årets bog gentagne gange for at skabe genkendelighed.
Gennem kreative forløb har vi skabt fabeldyr sammen med børnene.

 

Evaluering:

Vi oplevede en børnegruppe der anvendte ord og vendinger fra årets bog. Børnegruppen blev bekendte med begrebet fabeldyr og kunne i legen anvende begrebet.

 

SMTTE- Sejlstuen: Leg

Sammenhæng:

Hvorfor leger vi?

Gennem leg kommer fantasien i spil. Børnene skal navigere under de rammer og regler som de individuelt eller fælles opstiller for den pågældende leg.
Sproget er i høj grad i spil når de nævnte rammer og regler skal defineres og under legen forhandles.
Børnene bruger altså sproget aktivt som middel til at opnå et fælles afsæt for legen. Som voksne kan vores rolle i legen være essentiel for, at alle har lige forudsætning for at deltage. Med forskellige sproglige kompetencer går børnene nemlig ind i legen med forskellige forudsætninger.
Som voksne skal vi støtte og hjælpe de børn der mangler redskaber til at fastholde deres deltagelse i legen.

 

Mål:
Vores pædagogiske mål er at børnene, uanfægtet sproglige kompetencer, kan deltage i legen og de legefællesskaber der opstår i børnehaven.

 

Tegn:

• Vi ser at børnene, gennem de fælles etablerede replikker og rekvisitter, kan indgå i legen.
• Børnene finder selv de anvendte rekvisitter
• Børnene bruger replikkerne
• Børnene leger på tværs af eksisterende relationer og søger nye sociale interaktioner

 

Tiltag:

Vi anvender vores position som voksne til at gå forrest i legen. Når legen har udviklet sig og børnene føler sig trygge nok til at fortsætte legen går vi henholdsvis bagved, og ved siden af afhængigt af legen og gruppen af børn.

Vi inviterer til deltagelse.

Vi præsenterer børnene for en række legereplikker og anvender dem som foregangseksempler, og dertil anvender vi ligeledes en række lege rekvisitter.

 

Evaluering:

Vi oplevede en børnegruppe der selv fandt legerekvisitterne og opstillede den leg som vi havde præsenteret dem for.
Vi oplevede at børnene brugte replikkerne og bragte dem i spil i andre kontekster.

Vi så flere nye relationer som opstod gennem den fælles leg.

Vi giver plads til legende læring og giver støtte ved behov, men vi har også stort fokus på lærerig leg og vores rolle heri.

 

Måltidet som pædagogisk fokuspunkt

Sammenhæng:

Vi har valgt at sætte fokus på frokostrutinen på stuen, da vi har skabt et roligt læringsmiljø omkring måltidet og dialog omkring bordet. Børnene på stuen profiterer godt af faste rutiner og genkendelighed især ved overgangen formiddags leg til frokostmåltid.

 

Mål:

Vores pædagogiske mål er at måltidet bliver en rolig, hyggelig stund hvor alle børn bliver hørt og set via dialog med både børn og voksne.

Tegn:

Vi ser at børnene hjælper hinanden under måltidet. Rækker fade og skåle videre og har øje for både at spørge hinanden om hjælp og yde hjælp til dem der har behov.

Vi oplever en mere rolig måltidsstund.

Tiltag:

Vi har fokuseret på selvhjulpenhed samt samarbejde i forbindelse med måltiderne.

Børnene har fået ansvaret for selv at sende fade rundt når vi spiser.

Børnene har selv skulle dele tallerkner og kopper ud til de andre børn på stuen.

Vi har italesat at man skal spørge sin nærmeste ven om hjælp når der er noget man gerne vil have.

Vi har brugt nøglesætninger som “ XXX vil du række mig?” og “Jeg vil gerne bede om”. .
Vi har italesat vigtigheden af navngivning af den pågældende ven man ønsker hjælp fra.

Evaluering:

Vi oplevede en børnegruppe der henvendte sig mere og mere til hinanden frem for udelukkende at spørge de voksne om hjælp. Børnegruppen blev kollektivt bedre til at række skål og fade videre. De adresserer hinanden ved navns nævnelse og de pågældende børn reagerer ved at hjælpe efter bedste evne. At man kunne bede andre end de voksne på stuen om hjælp gav en mere rolig frokoststund.