BEMÆRK: Børnehaven Kongeskibet hed tidligere Labyrinten og Sejlstuen hed Sneglene

 

SMTTE - model, Sneglestuen, Samling

 

Sammenhæng:

Stuens samling tager udgangspunkt i de styrkede læreplanstemaer “Social Udvikling” og “Dannelse og Børneperspektiv”. 

Samlingen er med til at udvikle børnenes deltagelsesform, hvor de kan gøre sig erfaringer i selv at øve indflydelse og føle at de hører til. Igennem samlingen fremmer det pædagogiske personale børnenes dannelse, da børnene er aktive deltager i samlingen og stifter bekendtskab med den demokratiske måde at vælge på, de lærer at orientere sig og tage hensyn til fællesskabet, samt være en del af dette.

Samlingen en visuel og verbal gennemgang af dagligdagens gøremål og aktiviteter.

Samlingen skal kunne rumme alle stuens, både de udsatte og stærke børns, forskelligheder og give dem en følelse af medindflydelse og deltagelse.

Sneglestuens samling har det seneste år, foregået på samme måde, for at skabe genkendelighed og vi oplever, at alle stuens børn på nuværende tidspunkt kan deltage i alle samlingens elementer, når de har overskud.

Tre af børnene har dog svært ved at sidde stille under hele samlingen, som varer ca. 10-15 min. og vi har derfor valgt, at have særlig fokus på disse børn, da uroen forstyrrer de øvrige børn under samlingen.

 

Mål:

Målet med at have fokus på disse tre børn har to mål, det første er i forhold til børnefællesskabet, hvor dette fokus skal være med til at skabe mere ro og derfor give mulighed for fordybelse under samlingen. Det andet mål er, at vi sikrer, at de tre børn som er urolige, kan fokusere nok til at deltage og føle at de har medindflydelse under samlingen.

Målet er realistisk, da der ikke er en tidshorisont for målet, men der er mulighed for, at lave ændringer, hvis de valgte tiltag ikke er behjælpelige, vi vil dog evaluere på tiltagenes effekt, efter 3 måneder.

 

Tiltag:

For at opnå målet, har det pædagogiske personale indkøbt sansepuder til de tre børn og dertil vil der dagligt være fokus på placeringen af børnene, for at give dem de bedste vilkår for at kunne deltage. Børnene vil blive strategisk placeret, ved siden af en af stuens voksne eller en af de andre børn, som ikke bliver forstyrret under samlingen og dermed kan være en rollemodel for det urolige barn.

 

Tegn:

De tegn vi vil lede efter er:

• De tre børn tager selv deres puder ned fra hylden når samlingen skal påbegyndes
• Børnene spørger hvor de skal sidde
• Børnene sidder på deres pude under størstedelen af samlingen, på sigt under hele samlingen.
• Børnene er deltagende og udviser opmærksomhed i samlingen

 

Evaluering:

Efter 3 måneder har vi evalueret på tiltaget med puderne. Det pædagogiske personale har oplevet at alle tre børn har vist nogle af de ønskede tegn, bl.a. at to af drengene selv tager deres puder frem inden samling starter og spørger de voksne, hvor de skal sidde. Alle tre børn sidder på puden under størstedelen af samlingen, men det har krævet tilvænning for børnene at anvende puderne, da de ikke er vant til denne form for berøring. Puderne har en side med små knopper og en side der er mere glat. Det ene barn har af denne grund haft behov for at vende puden om, så berøringen har været mildere.

Vi ønsker at fortsætte med tiltaget, da de tre børn gerne skal være mere regelmæssigt deltagende under samlingen.

 

Sneglestuen SMTTE, Sneglestuen, Forløbet Sprog

 

Sammenhæng

I institutionen har vi flere børn med sproglige vanskeligheder og generelt scorer børnene dårligst i kategorien ”Rim og Remser” i sprogtesten. Grundet de sproglige vanskeligheder har vi observeret, at der for flere af børnene oplever udfordringer i relationsdannelsen, bl.a. fordi de mangler en fælles forståelsesramme, når de f.eks. leger Familieleg eller Bager.

Vi har derfor fokuseret på læreplanstemaerne ”Kommunikation og sprog” og ”Børnefælleskab”.

 

Børnene er imellem 2-4 år og bliver opdelt i 2 grupper på ca. 13 børn i hver gruppe, på kryds af stuerne sommerfuglene og sneglene, samt en medhjælper og en pædagog. Børnenes forudsætninger i forløbet er forskellige, da der i hver gruppe er både sprogligt stærke og svage børn, samt børn med mange og få redskaber til at danne relationer.

 

Rammen for forløbet er flydende, da der løbende vil komme flere aktiviteter med i rutinen, idet børnenes ordforråd og forståelse for rutinen forbedres.

 

Mål

Målet med forløbet er at styrke børnegruppens ordforråd, rim og remser og skabe et fælles tredje, som kan styrke de udsatte børns legerelationer. 

Målet om at styrke de udsatte børns legerelationer, bunder i et ønske om, at alle børn skal opleve at være en del af fællesskabet og blive lyttet til.

Vi ønsker at anvende sproglige rollemodeller, da børns sprog udvikles i dialog med disse, hvor de udsatte børn derved kan lære fra andre børn på tværs af aldre.

I forløbet er målet at understøtte det enkelte barn i rammesatte lege, ved bl.a. at give børnene replikker de kan anvende.

Forløbet vil strække sig over 3 måneder, hvilket gør det realistisk at alle børn rykker sig, på de tre fokusområder vi har opsat på målet, samtidig er målet for hvert barn individuelt, da de sprogligt har forskellige zoner for nærmeste udvikling og det samme gælder, i forhold til deres relationelle kompetencer.

 

Tiltag

For at opnå målet har vi lavet et dynamisk forløb, som giver plads til udvikling, når alle børnene forstår den gældende rutine.

 

Dag 1: Den første gang vi skal lave forløbet for hver gruppe, vil vi kun introducere børnene for bogen ”Totte bager” og vise børnene de redskaber, som Totte benytter og som vi på sigt også skal anvende, til selv at lave en kage.

Dette vil foregå oppe ved bordet, hvor pædagogen vil læse bogen og medhjælperen sender redskaberne rundt, når de bliver nævnt i bogen. Redskaberne er: Mel, sukker, smør, æg, skål, kageform, kop, piskeris, ske og køkken. Når mel, sukker og smør bliver nævnt, får børnene lov til, at smage på råvarerne.

Derefter vil vi fortælle børnene hvad vi skal lave næste gang vi har sprog forløb.

 

Dag 2: En tur til bageren, så alle børn gennem deres sanser får fælles referencerammer, som vi kan benytte igennem hele forløbet. Vi vil købe 4-5 forskellige kager, hvor børnene skal være med til at vælge hvilke slags. Når vi kommer tilbage til institutionen, vil vi dele kagerne og imens læse ”Totte bager” for børnene på samme måde, som Dag 1.

 

Dag 3: Læse ”Totte bager”, hvis der er behov for det, vil vi også vise redskaberne igen. Efterfølgende vil der være fri leg, hvor børnene kan vælge imellem at lege med madtingene eller lave kopitegningen, med redskaberne på. Her vil det pædagogiske personale fortsætte med at nævne redskaberne for børnene, samt finde på rim og remser, f.eks. kage – hage, skål - mål osv.

 

Dag 4: Gentage alt fra dag 3 og hvis alle børn kan referere og italesætter redskaberne, samt bagerturen, vil det pædagogiske personale introducere børnene for vores legemanuskript.

Legemanuskriptet foregår i legekøkkenet eller i fordybelsesrummet, med plads til 5 deltagere ad gangen.

 

Når alle børnene har været igennem manuskriptet og børnene selv begynder at lege og anvender replikkerne, kan der komme flere roller og replikker til legemanuskriptet. Til sidst vil vi med hjælp for børnene anvende redskaberne fra bogen, til at bage en kage selv. 

 

I starten af forløbet, de første 5-6 gange, vil det pædagogiske personale, gå foran, for at guide børnene, herefter vil vi nedtrappe den styrende rolle og gå mere og mere, ved siden af børnene og lade børnene guide hinanden.

 

Hvis børnene f.eks. viser de nedenstående tegn efter 1,5 måned, kan vi efterfølgende skifte bog og dermed starte forfra.

 

Tegn

Under forløbet vil vi have fokus på disse forandringer:

• Børnene nævner redskabernes navn, efter de 3 måneder ønsker vi, at alle børn kan nævne alle 10 redskaber, samt navnene på de kager, vi købte ved bageren.
• Nævner navnene på kagerne, fra bageren.
• Tegner selv redskaberne
• Kan replikkerne fra legemanuskriptet, uden guidning fra en voksen eller andet barn.
• Det enkelte barn tager initiativ til at skifte rolle.
• Nævner rim/remser uden for aktiviteterne, f.eks. på legepladsen.
• Børnene opsøger hinanden på legepladsen, i de grupper, som de har lavet legemanuskript med.
• De udsatte børn tager selv initiativ til at lege bager-leg og invitere andre børn til at deltage.

 

Evaluering:

Der kan indtil videre kun laves en foreløbig evaluering, da forløbet ikke er færdigt endnu. Men det pædagogiske personale oplever at alle børn kan nævne mange eller alle af redskaberne og spørger til bogen “Totte Bager”. Enkelte af de udsatte børn har vi også observeret, selv har taget initiativ til at lege bage - leg i sandkassen.

Vi oplever at børnene har taget positivt imod forløbet og har vist interesse for det at bage.

 

SMTTE -model, Sneglestuen, Sprog

 

Sammenhæng:

På stuen har det pædagogiske personale haft fokus på børnenes spor, hvor flere af de treårige har haft interesse for læsning.

Dette spor ligger op til at arbejde med det styrkede læreplanstema “Kommunikation og Sprog”, som vi derfor har taget udgangspunkt i, under aktiviteten dialogisk læsning.

Aktiviteten er en åben invitation til alle børn på stuen, men har som beskrevet grobund i 4-5 af de treårige børns interesse for højtlæsning.

 

Mål:

Målet med aktiviteten, dialogisk læsning, er at skabe sproglig interaktion med børnene under læsningen og øge deres narrative kompetencer, som de efterfølgende kan anvende i de sociale relationer i bl.a. fantasilege. Da sprog læres gennem nærvær og fælles opmærksomhed støtter denne aktivitet læreplanstemaet “Kommunikation og Sprog”, da det pædagogiske personale ved hjælp af denne aktivitet, kan skabe en fælles opmærksomhed og sikre medindflydelse for barnet.

Da aktiviteten er initieret ud fra børnenes egen interesse, er der ikke opsat en tidsramme for målet, men aktiviteten vil være en kontinuerlig del af personalegruppens tilbud til børnene.

 

Tiltag:

For at opnå målet om, at udvikle de yngste af stuens børns narrative kompetencer, har vi i stedet for højtlæsning, valgt at fokusere på dialogisk læsning, som indbyder til samtale og nysgerrighed.  For at opnå målet, vil børnene have medindflydelse på, hvilken bog der skal læses. Børnene vil blive tilbudt aktiviteten både om for- og eftermiddagen, da de har forskellige tidspunkter på dagen, hvor de viser interesse for en mere stillesiddende aktivitet.

Rammen for aktiviteten er stuens store madras, der indbyder til at fordybe sig. Der vil som minimum blive afsat 5 minutter til aktiviteten, med mulighed for forlængelse, hvis børnene kan fordybe sig i længere tid. Den voksne som deltager i aktiviteten, vil imens aktiviteten står på, ikke være fokuseret på andet, og det vil derfor være de resterende personales opgave at stå for aflevering, hentning og de andre børns behov. For at det skal være realistisk at dette skal kunne lade sig gøre, er det også en kort aktivitet.

 

Tegn:

Under forløbet vil vi have fokus på disse forandringer:

• Børnene vælger forskellige bøger
• De reagerer korrekt ud fra bogens intentioner (griner, når rollerne laver/siger noget sjovt osv.)
• De stiller undrende spørgsmål
• Børnene kan fokusere i længere og længere tid
• De anvender udtryk fra de gældende bøger
• De leger bøgernes handling med sig selv og senere med hinanden
• Nye børn foreslår aktiviteten

 

Evaluering:

På stuen har vi i ca. 7 måneder tilbudt dialogisk læsning minimum en gang om dagen og det pædagogiske stuepersonale har oplevet at de 4-5 børn som startede med at vise interesse for højt læsningen har haft en øget interesse, efter vi har lavet læsningen om, til dialogisk læsning.

Børnene har vist tegn på, at vi er ved at have realiseret målet. Børnene har vist alle tegnene, men de undrende spørgsmål til bøgernes indhold er stadig få og dette har vi derfor fokus på nu under aktiviteten.

Derudover har vi oplevet at flere af de sprogligt udsatte børn, har vist interesse for den dialogiske læsning, da aktiviteten er en åben invitation, som de kan tage imod når de har lyst og overskud til dette. Ved disse børn oplever vi, at de er begyndt at reagere efter bogens intention og at deres ordforråd bliver påvirket og udvidet af bøgerne.

 

Natur, udeliv og science, snegle evaluering 2021

 

Sammenhæng:

Udgangspunktet for læreplanstemaet, er at skabe mulighed for læring og styrke børnenes nysgerrighed. Derfor har vi i sommeren 2021, valgt at arbejde med et forløb der har fokus på vand, da børnene har vist interesse for dette emne.

Børnenes interesse blev opvakt igennem Årets bog og det pædagogiske personale lavede derfor en grundlæggende præsentation og gennemgang af bogen ”Planeten jorden”, som styrkede børnenes interesse og de begyndte at stille undrende spørgsmål til elementet vand. I samarbejde med stuens personale opbyggede børnene hypoteser omkring elementet vand og dens egenskaber.

Vi vil i forløbet tage udgangspunkt i Science da vi vil have en undersøgende tilgang og vores position bliver at “gå ved siden af” eller “bagved” børnene for at støtte og guide dem i deres nysgerrighed.

De børn der skal deltage i forløbet, er imellem 3-6 år og er en blandet gruppe fra de to stuer i institutionen, som var til stede i sommerferieperioden, på 3 uger.

 

Mål:

Målet med forløbet er at styrke børnenes interesse for naturvidenskab og støtte dem i deres egne undersøgelser og derved skabe en grundlæggende tillid til deres ideer og evner, i henhold til læreplanstemaets bekendtgørelse. Børnene skal gennem førstehåndserfaringer få kendskab til elementet vand og dens fænomener.

Da målet med dette forløb er at styrke børnenes eksisterende interesse, er tidsrammen på 3 uger realistisk, da der er mulighed for at børnene på egen hånd undersøger fænomenet nærmere, efter de 3 uger.

 

Tiltag:

Som beskrevet i emnet Sammenhæng, vil dette forløb blive opbygget i samspil med børnene, hvilket vil være med til at opnå målet om, at styrke og støtte dem, i deres interesse for naturvidenskab. Af denne grund har vi valgt at gå anderledes til værks i opstarten af dette forløb og starte med indledende samtaler, for at det pædagogiske personale kunne spore sig ind på børnenes interesseområde.

De indledende samtaler fokuserede på bøgerne “Her Er Vi” og “Planeten Jorden”, hvor børnene stillede sig undrende og nysgerrige overfor havets dyr, deres farver og selve elementet vand, hvorefter vi lavede hypoteser i samarbejde med børnene, som vi kunne afprøve.

 

Under forløbet blev der leget med vand og børnene mærkede på egen krop hvordan elementet føles og hvordan temperaturen kan skifte.

For at blive klogere på en af vores hypoteser, som lød, hvordan smelter is hurtigst, frøs vi poser med vand og legetøj ned, derved fik børnene førstehåndserfaringer med, hvordan vand kan blive til is.

Dagen efter bankede, følte og kastede børnene med isklumperne på legepladsen og så og mærkede, hvad der skete. Nogle af isklumperne lod vi ligge i solen og andre lagde vi i en balje med vand, for at se, hvilken der hurtigst igen blev til vand.

Det pædagogiske personale valgte at anvende legepladsen som rum for vores ”forsøg”, da dette rum gav større bevægelsesfrihed og plads til at spilde vand, smadre isklumper og kaste med dem, uden nogen eller noget gik i stykker.

I denne aktivitet var det personalet der opsatte rammerne for forsøget, men det var børnenes nysgerrighed der styrede udfoldelsen og derved gik personalet “ved siden af”. Børnene valgte blandt andet at inddrage skovle fra sandkassen, som hakker eller hammere der kunne gøre de store isklumper mindre. Børnene erfarede således at store isklumper er længere tid om, at smelte end små isklumper og valgte derfor at gøre isklumperne mindre.

Under forløbet var vi også på tur til stranden, hvor vi igen talte om havet og mærkede det kølige vand med fødderne, når vi soppede.

Fokusset for forløbet var temaet “Natur, Udeliv og Science”, men de fleste af aktiviteterne havde også fokus på temaet “Krop, Sanser og bevægelse”, da vi mennesker har de bedste forudsætninger for indlæring, ved både at se, høre og føle.

 

Som afslutning på forløbet fik børnene derfor også lov til at anvende deres nye viden om fænomenet vand og havets dyr gennem kreative projekter. Børnene koblede farver og havets dyr sammen i malerier og tegninger. Gennem konkrete erfaringer får børnene en dybere forståelse af elementet der arbejdes med. Det enkelte barn får i denne proces, selv lov til, at skabe sit eget kreative produkt. Denne aktive rolle er med til, at sikre børnenes engagement. Inspirationen fra læsningen føres således videre i krea-processen og barnet kan få lov at udtrykke sig heri.

 

Tegn:

Under forløbet vil vi have fokus på disse forandringer:

• Børnene udviser interesse og nysgerrighed for elementet.
• Børnene kan holde kortvarigt fokus omkring emnet, dette vil være forskelligt alt efter hvilke børn der deltager, da aldersgruppen i forløbet er meget bred.
• Børnene interagerer og deltager når vi laver forsøg med vand.
• Børnene stiller uddybende spørgsmål
• Børnene viser mere tillid til deres egne ideer og evner

 

Evaluering:

Børnegruppen udviste stor interesse og nysgerrighed for temaet vand og havets dyr. Alle børn deltog aktivt og udforskede elementet fysisk gennem berøring. I forløbet så vi de ønskede tegn ved alle børnene. Børnene viste størst interesse for turen til stranden og frysningen af vandet.

 

Årets Bog Evaluering Sneglene 2021

Sammenhæng:

Vi ønsker at skabe en fælles referenceramme i børnegruppen gennem Årets bog ”Her Er Vi”. Ud fra Årets bog oplevede vi, at børnene havde flere spor, som det pædagogiske personale kunne følge og vi har derfor det sidste år arbejdet med bogen over flere omgange. Børnene viste interesse for selve rummet og vi havde derfor en periode på nogle måneder, hvor vi talte om planeter og stjerner, samt tog på Planetariet. Som beskrevet i modellen for Natur, udeliv og science, tog forløbet også udgangspunkt i Årets bog. Stuens børn, var også interesserede i siderne med mennesker i forskellige farver og størrelser og påklædning og derfor valgte vi ydermere, at have en måned i institutionen, hvor vi arbejdede med mangfoldighed.

I dette forløb tog vi udgangspunkt i læreplanstemaerne “Kultur, æstetik og fællesskab” og “Social udvikling”. Det kulturelle fokus lagde vægt på, at børnene skulle danne sig erfaringer omkring forskellige kulturer og derved forankre værdier, som kan hjælpe dem med, at handle på en hensynsfuld måde. Social udvikling er med til at forankre gode værdier i børnene, da dette tema fokuserer på at børnene skal opleve at høre til, og gennem relationer til andre udvikle empati.

Mål:

I forløbet “Mangfoldighed” er målet, at børnene skal skabe erfaringer, som forankrer værdier, der kan hjælpe børnene med at handle empatisk og på en hensynsfuld måde. Derudover er målet, at børnene skal opnå en bedre forståelse af sig selv og opleve at skabe mening i fællesskabet.

Da forløbet kun skal strække sig over en måned, kan målet virke urealistisk, men da målet er meget individuelt i henhold til hvert enkelt barn, mener vi, at det stadig er realistisk.

 

Tiltag:

Forløbet vil starte ud med, at det pædagogiske personale læser Årets bog i forbindelse med samling, hvor børnene får grundlæggende kendskab til bogens tema, farver og billeder på siderne.

Børnene vil efterfølgende også stifte bekendtskab til bogen gennem dialogisk læsning i mindre grupper på 5-7 børn, hvilket giver mulighed for dybere spørgsmål og udforskning af bogen. Vi giver plads til at følge børnenes nysgerrighed og bliver på de sider, hvor interessen er vakt.

Efterfølgende vil vi anvende samling og spisesituationerne til at snakke om, hvordan man er en god ven, børnene og de voksnes forskelligheder og igennem disse gentagne samtaler skabe en dybere forståelse af dem selv og andre.

Da mennesker lærer bedst, når det indlærte, ikke kun sker verbalt, benyttede vi også børnenes interesse for kreative projekter til at forankre de værdier, vi havde snakket om. Af denne grund var alle børnene med til, at lave hjerter til stolpen, der er ude i opgangen, hvor de blev pyntet på lige de måder børnene ønskede deres hjerter og hvor der på nogle af dem kom til at stå, hvordan man var en god ven og lignende.

Samtidig fik hver dag en forskellig farve, som skulle være med til at symbolisere fællesskabet, der er i institutionen, men samtidig den forskellighed der altid vil være. Vi italesatte overfor børnene at vi som mennesker er lige så forskellige som farverne i en regnbue. Til eftermiddagsmaden fik vi hver dag mad i den pågældende farve som temadagen (jordbær på den røde dag, vindruer på den lilla osv.).
Vi afsluttede forløbet med en regnbue fest, hvor alle børn blev opfordret til at tage deres yndlingsfarve på.

Tegn:

Under forløbet vil vi have fokus på disse forandringer:

• Børnene viser nysgerrighed for bogens tema.
• Børnene kan kortvarigt holde fokus og koncentrere sig i den dialogiske læsning.
• Børnene identificerer og udtrykker verbalt ligheder og forskelle i børnegruppen (både i forbindelse med dialog om bogen, samt i forbindelse med leg).
• Børnene deltager og udviser interesse og nysgerrighed når temaerne fra bogen udfoldes gennem leg, samtaler og kreative projekter.
• Børnene tænker over de værdier, de i fællesskab har lavet for, hvordan man er en god ven.
• Børnene håndhæver hvordan man er en god ven (f.eks. hjælper hinanden, trøster hinanden og viser hensyn til hinanden)
• Børnene deltager aktivt i den kreative proces.
• De spørger indtil næste dags farve og kommer påklædt disse.

Evaluering:

Børnegruppen udviste nysgerrighed gennem uddybende spørgsmål i forbindelse med læsningen.

Vi oplevede et øget fokus på forskelle og ligheder i børnegruppen; ”Du har lyst hår. Mit er brunt”, ”min far er meget høj og min mave er tyk”. Sætninger som disse viser hvordan børnegruppen, har fået blik for, hvordan vi kan se forskellige ud alle sammen. Flere af børnene håndhævede også de tiltag de i fællesskab havde lavet, i forhold til, hvordan man er en god ven, og de viste empati og forståelse overfor hinanden, især børnene i udsatte positioner.

For at forankre værdierne, ville man til en anden gang, nok blive nødsaget til, at lave forløbet over en længere periode, men som beskrevet, oplevede det pædagogiske personale, at alle børn viste flere af de ønskede tegn.

Sneglestuen SMTTE over teaterture

 

Sammenhæng:

Vi har muligheden for at tage i teater engang imellem, hvor vi tager to voksne og ca. 17 børn med.

Vi bestræber os på at tilbyde alle børn en unik teateroplevelse af høj kvalitet, som er tilpasset deres alder.

Turene skal give dem indblik i teatret som udtryksform og dermed understøtte deres forståelse af selve teateroplevelsen. Gennem denne oplevelse vil vi hjemme i institutionen bruge det som redskab, til at skabe vores egne rollelege, på samme måde som børnene oplever skuespillerne spille karakterer. Gennem disse lege, kan det være en åbning til at starte en dialog med det enkelte barn, omkring dennes individuelle oplevelsesverden og hvad der fylder for barnet.

 

Mål:

At give alle børn retten til anderledes, kulturelle oplevelser såsom teater, og skabe en fælles referenceramme i hele gruppen, som endvidere kan skabe nye relationer i leg. Dertil at give dem redskaber og forståelse for, dét at være i en rolle.

 

Tiltag:

Hvis der er skrevet en bog over forestillingen vi skal se, læser vi bogen flere gange op til. Der skabes altså en forforståelse af, hvad der skal ske i teateret inden turen finder sted. Dette kan ydermere give anledning til rolleleg, og skaber tryghed for det enkelte barn, når denne ser forestillingen i teateret. Vi har blandt andet set Karius og Baktus, som ALLE børnene kendte og nærmest kunne udenad da vi så stykket grundet vores arbejde med bogen.

Hvis forestillingen ikke er lavet over en bog, sørger vi for at forberede og forklare børnene hvad det handler om. Dette åbner op for dialog både barn- voksen men især også barn-barn, da de deler deres nysgerrighed med hinanden ved at spørge, “hvad tror du det handler om?”.

 

Tegn:

Disse tegn vil vi holde øje med:

• Børnene ser frem til at skulle i teateret og udtrykker begejstring.
• Taler børnene om det efterfølgende.
• Leger de lege som refererer til forestillingen.
• fortæller de om oplevelsen, når de kommer tilbage i institutionen og når de bliver hentet.
• Udtrykker de sig kreativt f.eks. gennem tegning af oplevelsen.

 

 

 

Evaluering:

Vi evaluerer altid efter hver teateroplevelse. Vi spørger nysgerrigt ind til børnenes oplevelsesverden, både hvad der var godt og dårligt men også hvilke følelser de kunne mærke. Vi favner alle børnenes følelser. Lige fra sjove og glade til bange og ked af det. Deres forståelse af forestillingen er meget forskellige, derfor taler vi altid om oplevelsen hjemme i institutionen efterfølgende.
Vi har flere gange oplevet at teater-temaerne forplantede sig i børnenes rollelege både inde og ude. Vi så derfor at børnenes fantasi blev inspireret af teateroplevelsen.

 

Sneglestuen SMTTE over storegruppe forløb

Sammenhæng

Storegruppen er de 5+ årige, der skal starte i skole i foråret 2022, og er børn blandet på tværs af snegle- og sommerfuglestuen.

Da vores institution ligger i et område med boligblokke, hvor de fleste af familierne bor i lejligheder, bruger de og deres børn - forventeligt - de nærliggende legepladser. Mange af dem er vant til de samme trygge, faste rammer både i institutionen men også i hjemmet, og derfor er det også en øvelse for dem blot at komme på tur, og blandt andet orientere sig i trafikken når vi går til og fra bussen.

Vi har valgt, at turene med vores bus er længere væk og ofte kulturelt præget såsom; Kronborg, zoologisk museum, Arken, Experimentarium osv.

De samme to pædagoger kører forløb med storegruppen, og tager på skift på tur to gange om ugen, hvor bussen kører til en planlagt lokation. Derudover er vi velovervejet hvem vi sætter sammen to- og to som turmakkere, så de får øjnene op for nye relationer.

Udover ture ud af huset, “leger” vi skole hvor de blandt skal lave før- skoleopgaver, og science forsøg. Dét der er fokus på, er at de skal sidde og lave en voksen initieret aktivitet, som de skal lave færdig før de kan gå videre til det næste. Ved skole- opgaverne skal de koncentrere sig om dette, og have fokus på deres egen udførelsen i stedet for at kigge på, hvad alle de andre laver.

Ved Science forsøg er de med under hele processen, og deres nysgerrighed bliver vækket gennem dette nye, spændende videnskabelige tiltag.

Udover dét kulturelle aspekt for øje, har vi dertil fokus på: Science, personlig alsidig udvikling og børnefællesskab.

 

Mål:

Målet med forløbet er at styrke børnenes relationer på tværs af stuerne, samt vække deres nysgerrighed for ny viden og nye oplevelser. Ved hjælp af de forskellige ture ud af huset, ønsker vi, at børnegruppen får mere gåpåmod og vores forhåbning er, at de bliver bedre klædt på i forhold til de nye, ukendte rammer der vil være ved skolestart.

 

Tiltag:

For at opnå ovenstående mål, forbereder vi børnene om morgenen ved hjælp af vores tavle med piktogrammer, hvor de kan se om de skal på tur. Derefter fortæller vi hvem af de voksne der skal med og hvor turen går hen.

Inden vi går ud til bussen, bliver nye relationer skabt ved hjælp af turmakkere, og de skal ligeledes sidde ved siden af hinanden i bussen både dertil og hjem. Dette kan vi se gavner dynamikken i børnegruppen.

Vi har en opmærksomhed på at give børnene alsidige oplevelser, hvor de skal lære at navigere i forskellige arenaer. F.eks. Skal vi ikke råbe og løbe rundt, når vi er på et museum. De skal lære at behovsudsætte, da det er os som gruppe og fællesskab, som tager på tur hvor man skal følge med, og ikke blot gå egne veje.

Dertil når vi laver skoleopgaver, er det en ikke- selvvalgt aktivitet som de både skal navigere i som gruppe, men også skabe fokus på egen formåen.

Tegn:

Under storegruppe-forløbet vil vi have fokus på disse forandringer:

 

• Søger turmakkerne hinanden både på tur men også i institutionen.
• Udvikler det enkelte barns sig på turene, f.eks. taler mere, har fået mere gåpåmod, vokser de personligt og bliver mere åbne.
• Det åbenlyse tegn: Smiler, griner, fjoller de mere.
• Lytter de når de voksne kommer med ny viden, f.eks. når vi er på museum.
• Går de hjem og fortæller deres venner, voksne og familier om turene, med entusiasme.

Evaluering:

Efter hver tur, spørger vi dem hvordan de synes turen har været.

“Har den været god eller dårlig”. Dertil spørger vi ind til dette, og får skabt en dialog både en- til- en men også i fællesskab.

Næste gang vi tager det samme sted hen, har vi fået en forståelse for, hvad de synes var sjovt og hvad der ikke var så sjovt, hvilket gør at vi kan have fokus på det enkelte barn, og dennes alsidige, personlige udvikling.