Evaluering af legen – Ankerstuen

Sammenhæng:

På Ankerstuen opstår der ofte udfordringer for børnegruppen, når det kommer til det sociale sammenspil, herunder legen. Vores børnegruppe har svært ved at indgå i fællesskaber, samt at aflæse de sociale spilleregler. Legen kan ofte blive konfliktfyldt, da børnene ikke evner at sætte sig i hinandens sted, og har udfordringer med konflikthåndtering. I børnegruppen har børnene meget forskellige udgangspunkter for at kunne deltage i legen, så det er derfor vigtigt at man sammensætter legegrupper ud fra børnenes individuelle behov og sociale kompetencer. 

Mål:

Vi ønsker at børnene får en øget opmærksomhed på hinanden, samt får øje på hinanden i legen. På stuen er det ofte en parallel leg børnene leger, så vi ønsker at legen får et element af et fælles tredje, så børnene kan få øje på hinanden.

Tiltag:

• Vi laver små legegrupper, baseret på børnenes legekompetencer

• Vi laver ofte voksenstyrede lege, så børnene får et bedre udgangspunkt for at kunne indgå i den rammesatte leg. Ved at det er den voksne der rammesætter legen, kan vi bedre guide og støtte børnene videre når det bliver svært.

• Vi opfordrer til flere parallellege, som skal gøre at børnene bliver trygge ved at være tæt på hinanden. Fx male ved siden af hinanden, lave perler, lege med togbane eller puslespil. Her vil de voksne verbalt opfordre til at børnene får øje på hvad de andre børn laver, så der kommer et øget fokus på hinanden.

Tegn:

• Vi ser at børnene i større omfang kan rumme at der er andre børn omkring dem i legen

• Vi har oplevet en positiv udvikling i at flere børn nu evner at hente en voksen hvis legen bliver konfliktfyldt

• Vi ser at nogle børn aktivt opsøger andre børn, og inviterer dem til leg.

Evaluering:

Vi har oplevet at der er sket en gradvis positiv udvikling i børnenes legekompetencer, i og med at de i nogen grad kan invitere til leg, og indgå i parallel leg. Der er dog stadig plads til udvikling, da det er en børnegruppe der fortsat er udfordret på deres sociale kompetencer. Det er fortsat udfordrende for børnegruppen at indgå i længerevarende legefællesskaber, grundet deres udfordringer med behovsudsættelse og evner til at aflæse de sociale spilleregler.

Evaluering af årets bog – Ankerstuen

Sammenhæng:

Vi har i år skulle arbejde med bogen ”petunia – en rigtig dårlig dag”, men vi fandt hurtigt ud af, at bogens indhold ikke fangede vores børnegruppe. Bogen var for kompleks og relaterede sig ikke nok til børnenes hverdag og følelser. Efter at havde observeret børnenes reaktioner til bogen, valgte vi at skifte fokus, og i stedet arbejde med ”Dig og mig og vi to”. Denne bog virkede som et mere passende alternativ.

Mål: 

Målet var for os at finde en bog og et materiale der kunne engagere og fastholde børnenes interesse, samt styrke deres sproglige udvikling. Denne bog skal være med til at styrke børnene sprogligt, og stimulere deres fantasi og indlevelsesevne.  

Tiltag:

• Vi har skiftet bog for at øge børnenes forståelse og deltagelsesmuligheder

• Vi læser bogens rim og remser med rytme og indlevelse for at give børnene de bedst mulige fortsæt til at kunne gentage og gengive ordene og dermed styrke deres sproglige kompetencer.

• Vi har et øget fokus på at lade børnene deltage i læsningen ved både at gentage, og fortælle om hvad de ser på billederne, i det omfang de kan.

Tegn:

• Vi oplevede at børnene var engagerede, og synes det var sjovt at læse i bogen. 

• Nogle af børnene udvælger selv bogen blandt de mange de kan vælge mellem, og læste remserne højt. 

Evaluering:

Vi oplever at det var positivt at skifte til ”Dig og mig og vi to”, da børnene virkede til at finde større glæde ved rim og remser. Børnene deltog aktivt i læsningen, som skabte et sjovt og lærende fælles tredje for børnene. Bogen var langt mere passende for børnegruppen, og læsningen af denne bog kunne fastholde børnenes interesse i længere tid. 

Evaluering af måltidet – Ankerstuen

Sammenhæng:

På Ankerstuen arbejder vi dagligt med ”at sætte måltidet fri” for at give børnene større frihed til selv at vælge hvad de vil spise blandt de forskellige tilbudte madvarer. 

På stuen har vi 7 børn med autisme, som alle har forskellige spisevaner og præferencer. Måltidet kan for mange af vores børn være ubehageligt, og svært at rumme. Derfor har vi arbejdet aktivt med ”at sætte måltidet fri”, for at børnene i eget tempo kan udvikle sundere spisevaner, uden at føle sig pressede. 

Vi har på stuen særligt svært ved følgende, som vi arbejder på, gennem ”at sætte måltidet fri”:

1. Selektiv spisning

Flere af vores børn har meget specifikke præferencer over for madvarer, og spiser sjældent noget de ikke kender til eller bryder sig om. Dette kan føre til at måltidet bliver en utryg og ukendt faktor, der stresser barnet unødigt. 

1. Sociale interaktioner

Grundet de meget forskellige spisevaner kan der også opstå en del uro over madsituationen. Nogle børn er hurtigere færdige med at spise end andre, og det kan skabe uro for de børn der spiser langsommere, da det kan være svært at forstå man ikke behøves at være færdig samtidigt. Nogle børn har også et øget behov for at forlade bordet når de er færdige med at spise, og dette kan skabe uro, da de forlader bordet midt i et andet barns måltid. 

Derudover kan måltidet også blive kaotisk for de børn der profiterer af en stille stund mens de spiser, da nogle har et øget behov for at snakke og fortælle om deres dag. Personalet forsøger bedst muligt at imødekomme begge behov, ved at skærme de mere lydsensitive børn med opdelingsskærme, og høreværn eller lydbog. 

Mål:

Målet med ”at sætte måltidet fri” er at give børnene en følelse af større frihed og kontrol over deres eget måltid. Vi ønsker også at skabe en mere inkluderende og tryg måltidssituation, hvor vi sænker presset, og øger børnenes autonomi i forhold til deres madvalg. Målet er at alle børnene kan indgå i spisesituationen, uanset præferencer og behov. 

Tiltag:

• Vi har på stuen inddelt børnegruppen i 4 forskellige grupper. De er inddelt ud fra deres individuelle behov og udfordringer. Dette skal være et led i at gøre måltidet til en mere tryg oplevelse for alle børn, samt give større mulighed for personalet kan imødekomme alle behov under måltidet. 

• Under spisningen har børnene fri adgang til at vælge mellem de måltider der bliver præsenteret for dem. Her er der både den mad som der er blevet forberedt til hele huset, samt madvarer som personalet ved at børnene er trygge ved. Dette mindsker restriktioner og er med til at nedsætte antallet af konflikter. 

• Vi har en øget opmærksomhed på at imødekomme alle børns behov under måltidet. Nogle får høreværn og afskærmning hvis de er utrygge og utilpas. Andre spiser 1-1 med personale, og nogle hører lydbog. Vi bestræber os efter at gøre måltidet så trygt som muligt for børnene i gruppen. 

• Vi har et fokus på at undgå at presse børnene til at spise, og i stedet giver vi dem mulighed for at spise i eget tempo. Vi motiverer undervejs til at alle børn får spist, baseret på børnenes behov. 

Tegn: 

• Vi oplever at flere af børnene er mere trygge i måltidssituationerne, samt kan sidde længere ved bordet og spise.

• Børnene virker mere afslappede da de ikke føler sig pressede til at skulle spise mad de ikke kan lide. 

• Den øgede fleksibilitet har resulteret i færre konflikter om måltidet og det har givet børnene en øget følelse af autonomi, inden for de rammer der er sat for dem. 

Evaluering

Den generelle erfaring med ”at sætte måltidet fri” har været positiv, især i forhold til børnenes øgede følelse af kontrol og selvbestemmelse. Det har skabt en mere afslappet måltidssituation for børnene. Der er dog fortsat stadig et behov for at udvikle og håndterer de udfordringer der opstår med den selektive spisning, og de sociale dynamikker som opstår når børnene har forskellige spisevaner. Vi vil fortsat gradvist introducere børnene for nye madvarer, men i et roligt tempo, så de ikke bliver overvældede.