Evaluering for arbejdet med årets bog 2025

I Kongeskibet arbejder vi med årets bog. Det giver os mulighed for at arbejde dybdegående, med et litterært værk og hele huset har fælles fokus på aktiviteter der kobles sammen med bogen.

I 2025 var det eventyret Hans og De Tre Bjørne – Det Forkerte Eventyr der var udvalgt som Årets Bog.
Læs mere om Årets Bog

Sammenhæng

Læsning og fokus på litteratur er grundlæggende en måde hvorpå, vi pædagogisk ønsker at styrke ordforrådet for børnene i Kongeskibet. Vi ønsker at skabe glæde for historier, for højtlæsning og etablere en fælles referenceramme ud fra det valgte værk vi arbejder med.

Mål

Vi præsenterer børnegruppen for en række ord de indledningsvis ikke har kendskab til. Vi ønsker at de, gennem den vedvarende højtlæsning af Hans og De Tre Bjørne, lærer betydningen af disse ord og kan genkende dem, anvende og huske dem.
Vi ønsker at se en børnegruppe der viser interesse for eventyret og udviser glæde ved at arbejde med temaer derfra samt at få bogen læst højt.

Tiltag

For at nå vores mål arbejder vi systematisk med værket i flere faser. Indledningsvis skal børnene stifte bekendtskab med bogen. Vi har værket stående på stuerne i huset så det er visuelt til stede i de fysiske omgivelser og børnene altså lærer forsiden at kende. Børnene skal dernæst høre eventyret. Det skal præsenteres både i det store fællesskab, gennem højtlæsning, men vi vælger også at tage fat i bogen når børnene er opdelt i mindre grupper, så de kan se billederne på nært hold. I de små grupper er der også mulighed for at fordybe sig i visuelle detaljer og få en dialog om historien.

Når vi har en god fornemmede af, at vi sammen i huset -både børn og voksne, har fået etableret et godt grundlæggende kendskab til bogen, går vi videre med arbejdet.

Vi har brugt visuelle dekorationer på stuerne som en måde at skabe ekstra opmærksomhed omkring historien. Udklip og print fra bogen prydede stuerne i huset.
På legepladsen introducerede vi en "Kæmpe Fangeleg". Genkendelige elementer fra eventyret blev brugt som omdrejningspunkt for en fysisk leg, hvor børnene skulle bruge deres fantasi og træde ind i rollen som kæmpen der ville spise de andre. Når børn bruger kroppen aktivt i legen, lærer de gennem handling, sanser og bevægelse. Det styrker forståelsen og en fysisk leg med kobling til eventyret var derfor en bevidst tilføjelse til de ellers stillesiddende elementer.

Slutteligt præsenterede vi børnegruppen for de udvalgte ord. Der blev printet billeder som blev hængt op på stuerne. Med jævne mellemrum blev billederne præsenteret. 

Tegn

Små markører fungerede som indikatorer på, at vi havde opnået vores mål med Årets Bog. Vi bemærkede, hvorvidt børnegruppen havde evner til at fastholde interessen under højtlæsningen og gennem opmærksomhed viste tegn på, at eventyret fangede dem. Altså hvorvidt de lyttede og om de med mimik og kropssprog viste at de blev revet med rent følelsesmæssigt.
Efterspurgte børnegruppen selv læsning af Eventyret?
Vores brug af visuelle symboler, på ord vi ønskede at præsentere børnegruppen for, blev tydelige parametre for hvorvidt tilegnelsen af nye ord var en succes eller ej. Kunne børnene genkende ordene? Sagde de dem højt? Blev de koblet sammen med vores eventyr når vi havde dialog omkring bogen?

Evaluering

Vi oplevede en børnegruppen der, nærmest fra start, var optagede af årets bog. De evnede koncentration og fokus på bogen under højtlæsningen, trods den forholdsvis lange fortælling. Vi kunne se deres blik var fysisk rettet mod den voksne der læste højt, de var tavse og lyttende. Deres mimik viste at de levede sig ind i fortællingen, så spændte ud, grinte, holdt vejret mm. 
Som arbejdet med bogen skred frem, var børnene medfortællere visse steder i bogen, hvor genkendelige remser forekom; Foo Fii Fej Fum, det var det forkerte eventyr mm.
I dialog med børnene omkring bogen i små grupper, anvendte børnene de præsenterede ord, som tandhjul, kæmpe mm.
Vi kunne altså konkludere at vores arbejde med det forkerte eventyr var lykkes godt. Vi oplevede en stor begejstring for værket fra børnegruppens side og vi opnåede derved stunder med stor læselyst og indlevelse, præcis som ønsket.

Evaluering af fokus på omsorg 2025 

Sammenhæng

I vores børnehave på Sjælør Boulevard har vi en børnegruppe med forskellige forudsætninger, grundlæggende behov og livsvilkår. Der er børn der periodevis har behov for mere nær voksenstøtte, både på fysisk, følelsesmæssigt og på relationel vis. Der er børn der uden store udsving navigerer selvsikkert gennem børnehavelivet, men som ligeledes har behov for særlig støtte i udfordrende stunder.

Fælles for alle børn er, at omsorg er essentielt for deres trivsel i børnehaven.
Derfor har vi i 2025 valgt at have ekstra fokus på netop omsorg.

Mål

Målet har været, at børnene oplever at de bliver mødt med omsorg i hverdagen, så vi som deres voksne skaber en følelse af tryghed i vores relation til dem.
Vi har haft som mål, at vi gennem nærvær giver børnene mere mod på at indgå i fællesskabet og at de har tillid til, at de voksne i børnehaven kan støtte dem i de udfordringer de møder – både fysiske og følelsesmæssige.

Tiltag

Vi har arbejdet med omsorg ved at have fokus på, at være nærværende og tilgængelige voksne -særligt i hverdagsrutinerne og i overgange. Det betyder at vi fysisk sørger for at være i øjenhøjde med børnene. At vi er åbne og inviterende i vores kropssprog og tilbyder vores øjenkontakt.

At vi bruger anerkendende kommunikation, hvor vi italesætter børnenes følelser og behov. Vi ønsker at de herigennem føler sig set og forstået, selv i situationer hvor vi ikke kan honorere eller efterleve deres behov eller ønsker.

Vi leverer ekstra voksenstøtte i sårbare situationer og er fysisk til rådighed, hvis barnet har behov for et kram.
Vi arbejder med tydelige rammer, forudsigelighed og struktur der er med til at skabe ro og tryghed i hverdagen. Rutinerne i børnehaven er altså i en vis udtrækning genkendelige for børnene.

Vi har fokus på at levere små momenter med individuel opmærksomhed til det enkelte barn. Vi hilser på børnene med navns nævnelse, så de føler sig set fra dagens start og vi arbejder alle på at rette aktiv henvendelse til det enkelte barn, hver dag, så de føler sig vigtige.

Tegn

Vi har set efter tegn, på at vores indsats har haft effekt gennem en grundlæggende højere grad af tryghed og ro i børnegruppen. Hermed sagt, har børnene søgt de voksne ved behov for støtte eller trøst? Har det ekstra nærvær samt vores øgede fokus på omsorg haft en effekt hos børnene, som i udfordrende situationer, lod sig regulere emotionelt gennem kommunikativ og/eller fysisk støtte fra den voksne.

Evaluering

Denne type indsats er svær at levere målbare resultater af, da vores børnegruppe er foranderlig og dynamikken derved også forandres over tid. Vi har dog oplevet en børnegruppe i Kongeskibet der i en lang udstrækning udviser tegn på at lade sig trøste og følelsesregulere af de voksne i børnehaven. Vi ser derfor indsatsen som effektfuld – og noget som vi fremtidigt har implementeret i vores daglige virke som en grundsten i det pædagogiske arbejde.

Evaluering for årets teaterture 2025

Sammenhæng:

I Børnehaven Kongeskibet prioriterer vi at tage i teateret i løbet af året. 
I 2025 var vi blandt andet inde og se Den Sultne Larve Aldrig Mæt, Karius og Baktus, Tju Bang og Lille Frø i Anemoneteateret, Det lille teater samt Teater V.

Mål:

Vi ønsker at alle børnene i Kongeskibet får kendskab til teateret i løbet af deres tid i vores børnehave. 
Det er ikke alle børn forundt at blive eksponeret for den slags kulturelle oplevelse. Vi ønsker at børnene oplever et teaterstykke folde sig ud med alle de virkemidler, en forestilling rummer. Vi ønsker at skabe et større fællesskab gennem et fælles tredje, altså at alle ved hvad rammerne for at teater er. På samme måde bliver selve fortællingen et element som børnegruppen kan være fælles om. Historierne kan leve videre gennem leg og fantasi i børnehavehverdagen.

Tegn:

Tager børnene noget med hjem fra turen, begynder de at lege nye lege, bruger de nye ord i deres ordforråd. Kan vi se teateroplevelsen udspille sig i praksis i børnegruppen. Udtrykker børnegruppen begejstring for at skulle afsted i teateret?

Tiltag:

Vi tager højde for gruppen af børn, når der bliver valgt hvad for nogle forestillinger vi skal se i løbet af året, så børnene får mest muligt ud af oplevelsen. Den aldersmæssige målgruppe, sat af teateret, definerer først og fremmest hvilke børn der skal med.

Vi forbereder børnegruppen, så vi forinden taler om rammerne for hvad der skal ske fysisk. Vi kommer ind i teateret, skal have sko og jakker af, vi skal sidde på en plads i salen, hvor vi skal lytte og se og vi skal forsøge at være stille undervejs. Vi giver foruden en præsentation af de "trin" børnene skal igennem når de ankommer fysisk til teateret, ydermere et foregående kendskab til indholdet i selve forestillingen. Vi vælger derfor at læse bøger, høre musik og se på billeder der knytter sig til forestillingen, inden vi skal afsted. Det skal gerne give børnene en bedre forudsætning for at forstå teaterstykket, når de undervejs kan genkende elementer som vi har præsenteret dem for.

Evaluering:

Vi så at flere af børnene de har taget nye sætninger til sig og bruger dem. Specifikke ord fra forestillingerne blev anvendt og sange blev nynnet og sunget i dagligdagen efter forestillingerne.

Vi så også, at børnegruppen begyndte at lege nye lege i børnehaven som er inspireret af vores teaterture. På legepladsen blev der stillet bænke op, lavet scene og børnene optrådte for hinanden, på samme måde som de selv havde oplevet.
Vi så en børnegruppe der ytrede begejstring for, at skulle afsted i teateret da det i børnehaven blev ansat som en god og spændende oplevelse. Noget som børn og voksne sammen glædede sig til og som de efterfølgende delte.

SMTTE FOR SKOLEHAVERNE

Forløb fra Maj - September 2025

Sammenhæng

I Børnehaven Kongeskibet er det tradition for nogle af de kommende skolebørn, at de deltager i et forløb i skolehaverne ovre ved Ellebjerg skole. Dette forløber strækker sig over foråret og slutter til efteråret. Ca. 6 børn ledsages af en fast voksen fra børnehaven, og de bliver mødt af en fast voksen fra Ellebjerg skole som følger dem hele vejen igennem forløbet. 

Mål

Målet med skolehaverne er at give børnene en masse viden omkring naturen og hvad der befinder sig af arter i naturen og hvordan man kan arbejde i naturen. Børnene får en ny og bredere viden for naturen. Vi ser også igennem disse forløb at børnene får en større følelse af at føle sig inkluderet og vigtige i et fællesskab da de også bidrager meget til forløbets gang. Børnenes medbestemmelse vægtes højt og med et forløb som dette, ønsker vi at de tager mere og mere ejerskab og på denne måde udvikler sig i takt med forløbet. Udover børnenes individuelle udvikling har vi også fællesskabet for øje, og vi ønsker at de får øjnene op for hinanden og får dannet nye relationer på tværs af stuerne.

Tiltag

De tiltag der skal til for at det bliver en succes er, at vi har alle de ovenstående ting til rådighed, såsom selve skolehaverne og at deres voksne, er der til at guide børnene igennem de aktiviteter som de har planlagt på forhånd. Dertil at den voksne fra børnehaven har orienteret sig om programmet og kan støtte op, så børnene får mest mulig ud af skolehaverne, og den viden de tilegner. 

Tegn

De tegn vi holder øje med, er udviklingen hos børnene. Hvordan de starter med at være lidt usikre men efter noget tid får de lyst til - og ikke mindst tør at tage styringen på forskellige opgaver, som f.eks. hakke urter og samle brænde. Anerkendelsen fra den voksne i skolehaverne gør også meget for børnenes selvværd og selvtillid.

Evaluering undervejs

Evalueringen finder som oftest sted når dagen er overstået i skolehaverne. Her taler vi som regel sammen med en medarbejder fra skolehaverne hvor vi vender dagen, og hvordan vi kom i mål med det som vi havde sat os for. Her taler vi om, om der er noget som skal tilrettelægges for at børnene bedre kan opnå de mål som vi har sat.

Slut evaluering

Nu er forløbet slut, og vores oplevelse er at børnene har lært og udviklet sig undervejs. Et par forældre har os henvendt sig og fortalt, at de godt kunne mærke på deres børn at de var meget mere madmodig og de kunne fortælle lidt om fra jord til bord. Fx hvordan laver man mel eller hvordan vokser grøntsager. Vi oplevede at gruppen de fik et større sammenhold og lærte hinanden bedre at kende. De begyndt at tro mere på sig selv og undervejs så vi de ”turde mere” altså havde mod på flere ting end i starten. 

Børnene der havde været med i skolehaverne, så vi ligeledes legede og søgte hinanden mere når de var hjemme i børnehaven.