SMTTE for musikforløbet: Regnbuens farver + ABC remser
Aktivitets navn: Regnbuens farver
Læreplan: Farver, forholdsord & remser
Stue/gruppe:
Periode: januar – marts + april 2026
Tovholdere: Mille
Sammenhæng
Vi kan få sammenhængen beskrevet ved at besvare følgende spørgsmål:
Hvorfor skal der arbejdes med dette? Hvad er udfordringen? Hvad er børnegruppens behov?
Hvad er vores erfaringer? Hvad er udgangspunktet, rammerne og vilkårene?
I perioden fra januar til og med april arbejder vi med temaet Regnbuens farver og efterfølgende Halfdans ABC i Kongeskibet. Forløbene foregår i perioden hver mandag i institutionen.
Gennem musikalske lege, sange og bevægelser har vi fokus på at skabe et læringsmiljø, hvor vi arbejder med de grundlæggende farver og forholdsord. Regnbuens farver er ”forsvundet”, og via sange og lege skal børn og voksne finde farverne fra gang til gang. Farverne og de tilhørende lege bliver gentaget to gange efter hinanden – herefter kommer der ny farver og forholdsord. Farverne er i rækkefølgen: RØD & GUL, SORT & HVID, BLÅ & GRØN samt ALLE FARVER.
Vi har fokus på farver, forholdsord og remser, da disse er vigtige for barnets dannelse i en tidlig alder. Farverne fremmer ikke kun børnenes ordforråd, men er også en vigtig del af barnets verden ift. at forstå hverdagens sammenhænge (fx rødt lys) samt at klassificere, sortere og organisere objekter, hvilket er vigtige byggeklodser for tænkning. Farverne er også en vigtig del af barnets kreative og æstetiske verden, når børnene maler og tegner, leger med legetøj osv. Ligeledes er forholdsord og remser også vigtige for barnets sprogudvikling. Forholdsord er ofte et svært element at lære for mindre børn, men er vigtig i forhold til at kunne lege og forstå hinanden i legesituationer. Remser er ”leg med ord”, og er også vigtige at mestre så tidligt som muligt, da remser og sang er børnenes musikalske modersprog i børnekulturen.
Via forløbet har vi stor fokus på læreplanstemaet: Kommunikation og sprog. Med temaet, hvor farver, forholdsord og remser er i centrum, skaber vi voksne en legende og indlevende læringsmiljø, hvor børnene bliver mødt med nærvær, øjenkontakt og fælles opmærksom. Med legen skaber vi en øvebane for barnets nonverbale og verbale kommunikation, mens vi med den fælles opmærksomhed skaber rammer, hvor børnene naturligt bliver optaget og nysgerrig i emnet.
Med forløbet har vi naturligvis også fokus på læreplanstemaet: Kultur, æstetik og fællesskab. Uden musik og rytmer vil læringsmiljøet ikke få samme resultat. Det er via den musikalske leg at fællesskabet, sprogtilegnelsen og den sociale udvikling kan blomstre, og fremmer børns engagement, deltagelse samt fordybelse.
Mål
Hvad vil vi opnå med aktiviteten? Hvad skal børnegruppen have ud af den pædagogiske indsats? Hvad er det konkrete, børnegruppen skal opnå? Tidsramme? Matcher målet de muligheder, vi har i dagligdagen?
Vores mål i denne periode er at skabe et læringsmiljø, hvor:
Børnene i samspil med hinanden og voksne afprøver og øver sig i farver og forholdsord. Med gentagelser af farver og forholdsord, håber vi at se, at børnene udvikler deres farveverden og får en forståelse af de konkrete forholdsord.
Alle børn bliver set, hørt og øver sig i at være en del af et større fællesskab via sange, lege og fælles historier om regnbuen.
- Vi skaber et musikalsk rum, hvor børnene kan udtrykke sig via rytmer og remser. Med rytmer er ord ikke vigtige, og alle børn kan udtrykke sig på sin egen måde.
At alle børn får et legende og musikalsk kendskab til kulturarven Halfdans ABC
Tegn
Hvad skal vi holde øje med for at se, om vi nærmer os målet? Hvad skal vi se, høre og opleve på vej mod, og når målet er nået?
At vi oplever glade børn, når vi synger og leger musik.
At børnene tilegner sig en større viden om farver og forholdsord.
At de voksne også arbejder med farver, forholdsord og Halfdans ABC udenfor forløbet, så trygge overgange og genkendelighed, skabes for børnene.
At vi fra gang til gang ser en udvikling i børnegruppens deltagelsesstrategi. Her er vi voksne opmærksomme på børnenes deltagelsesstrategier og ser barnet ift. teorien: Zonen for nærmeste udvikling.
At vi voksne er aktive med i forløbet med sang og bevægelse og skaber et læringsmiljø, hvor alle børn bliver set via fællesskabet.
At vi ser, at alle børn over tid bliver en del af fællesskabet – det kan ses via bevægelser, mimik, aktiv deltagelse, fælles rytmer og leg med instrumenter.
Tiltag
Det helt konkrete, der skal planlægges, igangsættes og udføres for at målene nås.
Hvad skal vi sætte i gang for at bevæge os frem mod målet? Hvad kræver det af medarbejderen og børnegruppen? Hvem har ansvar for hvad, hvornår? Hvilken pædagogisk tilgang benyttes? Hvem gør hvad?
Emil står for planlægningen af forløbet Regnbuens farver, mens Mille og Emil sammen planlægger forløbet med Halfdans ABC. Mille og de andre faste voksne på stuerne udvælger de børn, som skal være med i forløbet. Vi mødes hver torsdag i Kongeskibet fordybelsesrum kl. 9.45. Emil og Mille evaluerer undervejs i forløbene og i slutningen af april.
Fra januar og til april arbejdet vi med temaet: Regnbuens farver. Her er både nogle af de yngste børn med samt fra mellem gr. I april arbejder vi med temaet: Halfdans ABC, hvor børn fra mellem -og store gr. deltager.
I starten af forløbet mødes vi som udgangspunkt i en cirkel, hvor vi synger og leger sammen. Regnbue-forløbet er sat sammen på sådan en måde, at børn og voksne skal finde farverne til regnbuen via sange og remser. Farverne bliver gentaget to gange efter hinanden – herefter skifter vi til to nye farver og tilhørende sange/lege.
Selvom der er mange sange, vil start-historien være den samme, når vi finder regnbuen. Ligeledes vil der også være mange gentagelser af farverne samt visuelle sangkort af regnbuer og farver.
Via sangene har vi også fokus på forholdsord som typisk vil være op/ned, ud/ind og på/i. Forholdsordene vil blive tydeliggjort via sangkortene og bevægelser i sangene. Hver gang vi afslutter forløbet, vil vi høre den samme rolige sang, hvor vi alle kommer i Low Arousal. Sangen handler om mørke og lys. Derfor bliver vores afslutningsritual også, at vi hjælper hinanden med at puste lysene ud.
Til forløbet, Halfdans ABC, remser og synger vi bogstaverne A og B samt K og E. Her leger, rytmer og synger vi remserne og andre sange. Til forløbet har vi også fokus på krop og bevægelse, hvor vi arbejde med fællesskab.
Evaluering
Her beskrives den udvikling eller proces, der er – eller har været i gang.
Hvor tæt er vi kommet på målet? Hvad har vi set i forløbet: hvordan reagerer børnene/voksne? Hvordan kan vi tage det næste skridt? Hvor bevæger vi os hen? Hvordan skal evalueringen formidles og til hvem?
Vi har set, hvordan børnene er blevet mere aktivdeltagende i løbet af forløbet. Forløbet var trygt for børnene med de samme faste ritualer. fx var historien den samme om regnbuen, når farverne forsvandt. Ligeledes skabte slutsangen Mørke er det allerbedste jeg ved, også en stor genkendelighed for børnene. Til netop denne sang begyndte flere af børnene at synge med på sangen, mens de lå og slappede af. Til slut af forløbet sang alle børn med og smilede og grinede med hinanden.
Børnene var generelt engagerede i forløbet, og hvis ikke de selv var engagerede i aktiviteten, så blev de i hvert fald betragtet som et deltagende medlem af gruppen i fællesskabet. Fx observerede det samme barn os andre, når vi dansede og brugte kroppen, men var med, når vi snakkede om farver og forholdsord. De fleste af børnene viste tydelig glæde ved at følge instruktioner, bevæge sig og synge til hver session. Samtidig var aktiviteten en god mulighed for at skabe nye relationer til børn fra de andre stuer - især gennem fælles grin og imitationer under musikken.
Regnbueforløbet kombinerede også en tilpas mængde high -og low arousal aktiviteter. Afslapningsøvelsen til sidst er effektiv og markerer en stille og rolig afslutning.
Gennem det sidste forløb fik alle børn et kendskab til Halfans ABC, og vi fik dannet et fælles tredje gennem sangleg, musik og højtlæsning af bogen.
Til dette forløb var der flere store børn med, og derfor havde vi også stor fokus på navnesange, at kigge hinanden i øjnene, at lytte til hinanden og at vente på tur. Gennem forløbet havde vi også fokus på kroppen, og derfor lavede vi både tovtrækning og baner. Børnene blev godt udfordret og især til tovtrækning var børnene på. Børnene var med til at finde på holdnavne – fx Kanonkongen Knold – til at lære holde og trækketeknik, men også at finde ud af, at det er okay at tabe: ”Det er jo bare noget vi leger!”
Til remseforløbet var vi omkring 12 børn. Dette var for mange, da rummet er for lille. Vi kunne mærke til sidst i forløbet, at børnene ikke kunne koncentrere sig i så lang tid, som de kunne i starten, og derfor ændrede vi løbende forløbet, så børnenes nærmeste udviklingszone var i fokus.